
Hvis du har fulgt med på Instagram, så er du nok informeret om, at jeg har tilbragt en lille uges tid i den flotte by, Amsterdam. De smukke kanaler, frygtløse cykelister, feminine butikker og en helt speciel stemning er ganske kendetegnende for byen. Ja, og så selvfølgelig ost, tulipaner og ‘stroopwafels’. Vi var dog også meget begejstrede for deres mange spisesteder, vegetariske og veganske alternativer, hvor de var ret godt fremme. Hverken min søster eller jeg selv er vegetarer, men vi spiser ofte vegetariske eller veganske retter, bare fordi det er lækkert. Det bærer denne mad-guide derfor også præg af. Hvis du vil se den korte version, så skal du hoppe over på Instagram, hvor jeg har lavet en mini-madguide under mine ‘højdepunkter’ i biografien. Det kan du finde lige her. Amsterdam opleves bedst på gåben, og vi gik ofte efter de forskellige spisesteder, som vi havde fundet frem til hjemmefra. Det gjorde at vi oplevede helt nye områder af byen, som vi kunne udforske. Det kan måske virke lidt fjollet at gå 1-2 km for at komme hen til et spisested, men det har bare medvirket, at vi har fået oplevet så mange fine steder, som vi ellers ikke ville have opdaget. Med det vil jeg bare sige, at det altså klart kan anbefales at gå lidt ekstra for…