
Gammeldagsæblekage, det bringer nok mange minder frem om besøg hos bedsteforældrene hos de fleste. Traditionel, dansk dessert, når det er bedst. Jeg tilladt mig at ændre på den danske ret og kreeret en julet version. Vi nærmer os jo december, og jeg vil påstå, at det er helt okay at påbegynde jule-hyggen. Æblegrøden er fyldt med julens bedste smage: kardemomme, vanilje og nelliker. Den er lavet på æbler fra min mormors have, hvilket blot gør den helt perfekt. De typiske makroner er erstattet af honning-ristede mandler og fløden har fået sig et drys kanel. Det klæder bestemt den klassiske opskrift efter min mening. I skrivende stund er jeg selv ved at spise en portion, som i dagens anledning agerer frokost. Det må man godt, når det er mandag. Mandag er det højst sandsynligt ikke, når dette indlæg rammer bloggen. I finder opskriften lidt længere nede. Ingredienser (ca 4 anretninger): 525 g æbler (jeg har brugt ingrid marie æbler) vand 8 hele nelliker 1/2 vaniljestang* 1/2 tsk kardemomme 75 gram rørsukker (tilpasses efter surheden af æblerne) et nip salt (fremhæver smagen) *rør vaniljekornene sammen med lidt rørsukker, så de fordeles og ikke samler sig i en klump. Fremgangsmåde: Skræl og skær æblerne i både. Kog dem møre i en gryde ved middelvarme. Sørg for at der er en smule vand i…