
Der går sjældent en dag, hvor jeg ikke på et eller andet tidspunkt spiser peanutbutter. Det er en af mine favoritter, og jeg tvivler på, jeg nogensinde bliver træt af at spise det. Det går sig godt i mange sammenhænge – heriblandt chokolade! Derfor har jeg langt om længe kastet mig ud i, at lave mine egne peanutbutter cups. Jeg har ikke smagt de originale fra Reeses, men altid været fristet af at prøve kræfter med at lave dem selv. I morges blev endelig tidpunktet, hvor jeg fik produceret disse små fyre. De er lækre og lette at lave – og så er de langt sundere end dem man køber. Alt du behøver er økologisk peanutbutter og en plade mørk chokolade – gerne 70-80 % eller derover, så kan de nemlig kategoriseres som sunde 😉 Er du fristet, så scroll nedad siden og se, hvor enkelt det kan gøres! Smelt chokoladen i mikroovnen. Brug en lille skål og rør i det hvert 10-15 sekund til det er helt smeltet. Fyld i små muffinsforme – ca. på størrelse med en femkrone. Frys herefter i 5-10 min, eller til chokoladen er størknet.Når de har været en tur i fryseren og chokoladen er størknet, placeres en mini klat peanutbutter i hver. Frys endnu engang. Denne gang i ca. 20 min. Endnu engang…