Fine julenegle

To skønne salater

Julen er i fuld gang. Det er 1. juledag og i aftes gik det løs med julens store fest; Nemlig juleaften. Vi fejrede det med kirke, frokost med familien, de sidste forberedelser af julemiddagen inden vi fik gæster. Begge julekalendre blev selvfølgelig også set – Absalons Hemmelighed er en af mine favoritter. Jeg synes nu også Juleønsket er meget god. Man bliver simpelthen aldrig for gammel til at følge med hver aften i julen – det er tradition, i hvert fald her i familien. Ligesom andre traditioner også blev fulgt hen af aftenen. Den sædvanlige julemiddag fik selskab af to lækre, sprøde salater dette år. En rødkålssalat med appelsiner, granatæblekerner, rosiner og honningristede solsikkefrø, samt en grønkålssalat med granatæblekerner, æbler, appelsiner og tranebær. Det blev en vældig success og jeg er sikker på, at salaterne skal laves gentagne gange igennem de kolde vintermåneder. I kan fine opskrifterne nedenfor. Glædelig jul!IMG_2441
RødkålssalatIMG_2434

Ingredienser:

  • 1/4 rådkål
  • 2 appelsiner
  • 2 dl rosiner
  • kerner fra ½ granatæble
  • 3 dl solsikkekerner (andre nødder eller kerner kan også bruges)
  • 1 spsk honning

Fremgangsmåde:

  1. Varm en pande op og smelt honningen derpå. Tilsæt solsikkekernerne og lad dem stege til de er gyldenbrune. Hæld blandingen over på et stykke bagepapir til afkøling.
  2. Snit rødkålen i fint eller brug en snittemaskine.
  3. Skær appelsinerne i passende stykker.
  4. Pil granatæblet. Se hvordan det gøres uden svineri med Emilys guide lige her!
  5. Bland rødkål, appelsiner, rosiner, granatæblekerner i en skål.
  6. Hak de afkølede solsikkekerner og tilføj dem til salaten.

IMG_2422
GrønkålssalatIMG_2439

Ingredienser:

  • 120 gram frisk grønkål
  • kerner fra ½ granatæble
  • 2 dl tørrede tranebær
  • 2 æbler
  • 2 appelsiner
  • Vinaigrette rørt af olivenolie, honning, æblecidereddike, æblesennep og lidt vand.

Fremgangsmåde:

  1. Vask grønkålen godt og snit den fint. Undlad stokkene.
  2. Snit æbler og appelsiner
  3. Bland grønkål, appelsiner, æbler, granatæblekerner og tranebær
  4. Rør en vinaigrette. Jeg lavede min på slum. Smag den til med salt og peber og hæld over salaten.

I dag forsætter jeg julen med julefrokost hos min mormor. Det glæder jeg mig til. Jeg håber, I nyder julen!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine julenegle