Friske forårsruller med kokoskarry-quinoa, soya-champignoner og grønt

Tirsdagstaknemlighed

fullsizeoutput_984Af uforklarlige årsager kan det ofte være lettest at finde ting, man er træt af eller gerne vil ændre på. Sådan har jeg det i hvert fald selv til tider. Desværre overser man alt det guld, man går rundt med og som befinder sig omkring én. Da jeg var ude på min løbetur i dag, følte jeg mig simpelthen så heldig. Taknemmelig for at have ben, der kan flytte min krop hurtigt og (næsten) ubesværet. Lunger, der kan give ilt og mit hjerte, som fører ilten rundt til mine muskler, når de arbejder. Helt basale ting, som jeg aldrig ellers tænker over, fordi min krop jo bare gør det. Ting, som jeg tager forgivet, men som andre måske ikke er i stand til. Det er sundt at være taknemlig over det, man har. For hvorfor spilde energi på at se sig misundelig på alt, hvad man ikke har, eller ikke føler man kan.

Jeg vil blot dele denne lille anekdote og opfordre til at tænke over alle de goder i livet, som du er taknemmelig for. Jeg er taknemmelig for de mennesker, jeg har omkring mig. At de giver mig omsorg, og mig muligheden for at vise omsorg. For at bo i Danmark, og for at jeg har mulighed for at rejse ud i verden. Ja, selv helt små ting, som at gå forbi en rosenbusk, hvis grene er ved at bukke under af tyngden fra alle de pæne roser, som er sprunget ud. Det er næsten alt for sukkersødt og alt for meget, men det giver god mening, at være glad for de ting man har opnået. Det giver bestemt også lysten og modet til at sætte sig nye mål, som kan give yderligere grund til at sige tak og være glad for livet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friske forårsruller med kokoskarry-quinoa, soya-champignoner og grønt