Den perfekte værtindegave

Surdejsboller med grahamsmel og spelt

Hvad er bedre end en friskbagt bolle med smør? Jeg har gennem det seneste halve år udviklet en stor kærlighed for at bage med surdej. Fascinationen er lige stor hver gang, når man skærer brødet over, og det har flotte lufthuller og sprød skorpe. Samtidig giver det også på smagskontoen. Hvis man jævnligt bager brød, så skal man klart kaste sig ud i surdej. Det er slet ikke så svært, når man lige har luret det.


Opskrift på surdejsboller med grahamsmel og spelt, 15 stk


Ingredienser:
  • 7 dl vand
  • 75 g surdej
  • 5 g gær
  • 150 g grahamsmel
  • 200 g speltmel
  • 400 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
Fremgangsmåde:
  1. Opløs gær i vandet. Tilføj grahamsmel og speltmel.
  2. Nu kan surdejen og salt tilføjes. Rør til slut hvedemel i lidt ad gangen. Ælt dejen på din røremaskine til den slipper skålen og er sammenhængende og smidig.
  3. Sæt i køleskabet i minimum 8 timer eller natten over.
  4. Næste dag tages dejen ud. Lad den stå på køkkenbordet i 2 timer og efterhæve.
  5. Tænd herefter ovnen på 250 g varmluft. Hæld din dej ud på køkkenbordet. Undlad at arbejde mere mel ind i dejen, men brug i stedet en bagespatel og dejskraber, til at skære dejen ud i passende brødstykker. Form bollen ved brug af dejskraberen til at dreje den et par gange rundt om sig selv. Flyt den forsigtigt til en bageplade beklædt med bagepapir.
  6. Bag I 12-15 min alt efter ovn. Skru ned på 200 grader varmluft efter de første 5-7 min.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den perfekte værtindegave