Pandekager med citron

Sandwichbrød med kamutmel

fullsizeoutput_110cfullsizeoutput_1108

Har du nogensinde hørt om kamutmel? Det havde jeg ikke indtil for nylig. Kamutmel er en hvedeart og er perfekt i bagværk. Det giver de lækreste sandwichbrød fyldt med smag og lækker, blød tekstur. I disse brød er der brugt en grov kamutmel, som bidrager med fuldkorn og spiller godt sammen med almindelig hvede. Jeg bruger selv ofte grahamsmel i mit brød, men kamutmel syntes jeg næsten fungerer endnu bedre. Brødene kan selvfølgelig også spises med en skive ost i selskab med en kom kaffe, men de fungerer også perfekt som sandwich. F.eks. med fyld af spinat, pesto, mozzarella, avocado og rødløg.

fullsizeoutput_110bfullsizeoutput_110d


Opskrift på sandwichbrød med kamutmel (18-20 stk)


Ingredienser:

  • 30 g gær
  • 25 g rørsukker
  • 1,5 tsk salt
  • 550 g lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 400 g groft kamutmel
  • 400-450 g hvedemel

 

Fremgangsmåde:

Opløs gær sammen med sukker. Tilsæt vand, salt og olie. Rør først kamutmel i og tilsæt herefter hvedemel i lidt ad gangen. Æltes i 10 min på røremaskine eller i hånden. Når dejen er klar til hævning, skal den være sammenhængende, elastisk og slippe skålen. Overdæk skålen med et rent viskestykke og sæt til hævning i en time. Efter en time vendes dejen ud på et bord dækket med en smule mel. Skær dejen ud i passende stykker, som placeres på en bradepande beklædt med bagepapir. Som I kan se, er jeg gået efter et rustik look. Derefter har brødene også fået et drys kamutmel inden de blev sat til efterhævning under et viskestykke i 15-20 min. Imens kan tændes ovnen på 200 grader over-undervarme. Bag i ca. 20 min alt efter størrelsen på sandwichbrødene og ovnen.

fullsizeoutput_1106

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekager med citron