Månedens ønsker

Risotto med spelt og svampe

32 Kan du også godt lige en lun ret at varme sig på? Så er dette måske noget for dig. En lækker risotto, som både kan laves i en ren speltottoversion, ren risotto eller som her: en blanding. Retten er simpel og er god til både hverdag og weekend. Der er parmesan, hvidløg og timian i, som er gode smagsgivere. Toppingen forvandler den lidt grå ret til noget billedskønt og lækkert. Jeg vil næsten sige, at toppingen er nødvendig – det opgraderer lige både på udseende og smag. Selvom den altså også smager mægtigt i sig selv. Læs opskriften længere nede.
1


Opskrift på Risotto med spelt og svampe


Du skal bruge (til ca. 5 personer):

  • 175 gram speltkerner
  • 175 gram risottoris
  • 200 gram champignon
  • 100 gram portobellosvampe (kan erstattes af champignon)
  • 1 stort løg
  • 3 fede hvidløg
  • 1,5 spsk timian
  • olivenolie
  • 1/2 liter vand
  • 1/2 liter grøntsagsboullion
  • 1/2 dl æblecidereddike
  • ca 3 spsk revet parmesanost
  • chili
  • salt og peber

Topping: syltede rødløg, peanuts, frisk persille

Fremgangsmåde:

Snit løg og hvidløg. Rens champignoner og del dem i 4. Portobellosvampene skæres i skiver. Varm en stor gryde op med en anelse olivenolie. Tilføj først løg og hvidløg samt timian. Herefter kommes svampene i. Steg i knap 10 min og tag dem herefter op af gryden og stil i en skål. Næstefter kommes ris og spelkerner i gryden sammen med vand og grøntsagsboullion. Lad koge til i ca. 25-20 min. Herefter kommes svampene tilbage i. Æblecidereddike og parmesan tilsættes. Smag til med chiliflager(valgfri), salt og peber. Du kan eventuelt tilføje mere timian, hvis du syntes. Nu er retten færdig og klar til servering.

4

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Månedens ønsker