Klassiske kokostoppe

Peanutbutter-cups: Lette og lækre

IMG_2722 Der går sjældent en dag,  hvor jeg ikke på et eller andet tidspunkt spiser peanutbutter. Det er en af mine favoritter, og jeg tvivler på, jeg nogensinde bliver træt af at spise det. Det går sig godt i mange sammenhænge – heriblandt chokolade! Derfor har jeg langt om længe kastet mig ud i, at lave mine egne peanutbutter cups. Jeg har ikke smagt de originale fra Reeses, men altid været fristet af at prøve kræfter med at lave dem selv. I morges blev endelig tidpunktet, hvor jeg fik produceret disse små fyre. De er lækre og lette at lave – og så er de langt sundere end dem man køber. Alt du behøver er økologisk peanutbutter og en plade mørk chokolade – gerne 70-80 % eller derover, så kan de nemlig kategoriseres som sunde 😉 Er du fristet, så scroll nedad siden og se, hvor enkelt det kan gøres!  IMG_2700 Smelt chokoladen i mikroovnen. Brug en lille skål og rør i det hvert 10-15 sekund til det er helt smeltet. Fyld i små muffinsforme – ca. på størrelse med en femkrone. Frys herefter i 5-10 min, eller til chokoladen er størknet.IMG_2713Når de har været en tur i fryseren og chokoladen er størknet, placeres en mini klat peanutbutter i hver. Frys endnu engang. Denne gang i ca. 20 min.IMG_2712 IMG_2715 Endnu engang tages de små chokolader op af fryseren og en ny omgang chokolade smeltes. Placer et lag chokolade ovenpå hver, så der dannes et låg.
IMG_2717 Nu skal chokoladerne fryses en sidste gang, inden du kan sætte tænderne i dem. Der går dog ikke lang tid, inden de er færdige. Opbevar dem på køl, så holder de sig bedst. Nyd en sammen med en kop kaffe eller spis dem, når du går sukkerkold, og din hjerne trænger til et sødt kick. Det er ikke sidste gang jeg laver sådan en omgang – så jeg sender glædeligt anbefalingen videre til andre peanutbutter afhængige! 😉IMG_2725

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klassiske kokostoppe