H&M favoritter

Mexicansk inspireret gryderet

IMG_3026Hej med jer! Her til aften har jeg en lille opskrift på en mexicansk inspireret ret, så den kan i eventuelt skrive ind i ugens madplan, hvis I har sådan en. I dag har jeg været i skole fra 10:15-15:30. Efterfølgende har jeg fået færdiggjort mit eksamensprojekt til noget så vigtigt som billedkunst og spist karry-kokos suppe med min søster, inden jeg tog bussen hjemad. I morgen har jeg allerede fri 11:15, og så skal jeg ellers ned i byen med en veninde – så det er bestemt ikke til at klage over.
IMG_3023 Ingredienser 4-6 personer:

  • 250 gram hakket oksekød
  • 1 aubergine
  • 1 revet gulerod
  • 2 fede hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse kidneybønner
  • 3 dadler
  • 2-3 dl vand
  • 140 gram majs
  • 2 spsk tomatpure
  • 1 løg
  • 1,5 tsk garam masala krydderi
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk cayennepeber
  • salt

Tilbehør: 1 stor avocado, lime, skyr/cremefraiche, peanuts og snittet salat.

Fremgangsmåde:

Skær auberginen ud i store tern. Riv guleroden og snit dadler, løg og hvidløg fint. Varm en gryde op med lidt olie. Tilsæt løg og derefter det hakkede oksekød. Lad det blive brunet og tilsæt auberginen samt revet gulerod, majs, kidneybønner, dadler og hvidløg. Tilføj flåede tomater, tomatpure og vand. Slut af med alle krydderierne, som du selvfølgelig kan justere, så de passer til din smag. Server med tilbehør, når retten har simret ved lavt blus i mindst 10-15 min.    
IMG_3020

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M favoritter