Æble-kanel snackmuffins

Luciabrød

Hvis det ikke er gået op for dig endnu, så er det den 13. december i dag. Vi er halvvejs gennem ventetiden til den 24. For min skyld må det godt gå langsomt. December er så skøn en måned og ofte går den alt, alt for hurtig. Jeg har slet ikke haft tid til at bage alle de julekager, lave konfekt eller andet, så jeg har travlt endnu. Dog fik jeg lige taget mig sammen i dag til at bage disse luciabrød i anledningen af, at det er luciadag. De er uden safran, men jeg har snydt mig til den gule farve ved brug af et billigere alternativ: nemlig gurkemeje. Så enkelt kan det gøres! Hvis I endnu ikke har bagt luciabrød, så kan det gøres i løbet af de kommende dage. Jeg vil i hvert fald blot anbefale jer det. Her er min version!
IMG_2307Ingredienser:

  • 2 dl mælk
  • 3 dl vand
  • 1 tsk honning
  • 50 gram gær
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 spsk olie
  • 350 gram rugmel
  • 400 gram hvedemel
  • rosiner

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i honningen
  2. Tilføj krydderier
  3.  Opvarm mælk og vand til det er lunkent
  4. Bland det i skålen sammen med olien og de resterende ingredienser
  5. Tilfør først rugmelen og derefter hvedemelen lidt af gangen
  6. Ælt dejen sammen og lad den hæve i 40 min
  7. Rul dejen ud og form den til luciabrød eller boller.
  8. Pynt med rosiner
  9. Lad hæve i 15 min mens ovnen forvarmer ved 180 grader
  10. Pensel med et sammenrørt æg
  11. Bag dem i ovnen i 20-30 min

IMG_2310Jeg har taget ekstra vagter i december, så derfor har jeg ikke meget fritid til at lave det jeg allerhelst vil. Jeg håber, dog jeg snart kan finde tid til at få julehygget rigtigt – det er trods alt december, og jeg vil gerne nå at komme rigtigt i julestemning. Min dag i dag er gået med arbejde og lektier. Den kommende uge kommer til at gå med arbejde, og så har jeg også nogle afleveringer, som skal afleveres inden jul. Jeg får juleferie den 22. december, men skal arbejde den 23. december – alligevel glæder jeg mig godt nok til ferie!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æble-kanel snackmuffins