Sommerstemning fra Kerteminde

Lidt om mig

11717082_853218308104742_165611769_nMon ikke det var en god idé, at I vidste lidt mere om mig? Det er vel rart nok at vide lidt om, hvad det er for en persons liv, man følger med i. 😉 Her kommer en omgang facts om mig. Måske der er nogle ting, vi har til fælles?

Jeg spiser ikke kedelig mad, andet end hvis det er strengt nødvendigt – dårlige mad oplevelser er livet for kort til! 😉

Jeg ender ofte med at tage makeup på, på dage hvor jeg ikke skal noget, bare fordi jeg til sidst bliver træt af at kigge på mig selv.

Mit absolutte yndlingsmåltid er morgenmad! Jeg glæder mig faktisk nogen gange helt til morgner, bare fordi jeg så skal spise min elskede morgengrød. Dog har morgenmad ikke altid været en favorit. Faktisk begyndte jeg først at spise morgenmad i 8. eller 9. klasse, da mad om morgen altid har givet mig kvalme. Jeg startede stille ud med smoothies og senere kunne jeg indtage en solid omgang havregrød. Nu kan jeg slet ikke undvære min morgenmad! 

Jeg er et rigtigt vanemenneske, hvad gælder morgenmad og ender ofte med det samme, som jeg plejer, selvom jeg udtænker kombinationer, som jeg gerne vil afprøve.

Jeg har super svært ved at tage beslutninger – her er det lige meget om det gælder linje på gymnasiet, tøj køb, eller hvad jeg skal have af is i min isvaffel.

Da jeg var mindre var det et hit at bygge alverdens ting og sager – jeg fik sågar et værktøjssæt i konfirmationsgave.

Til tider kan jeg være ret bestemmende og kommandere med folk – specielt min familie. Det er desværre også sket med nogle af mine stakkels veninder. Heldigvis er de ikke helt skræmt væk endnu.. haha!

Hvis jeg har sat mig for et nyt projekt, går jeg for det meste bare i gang, fordi jeg slet ikke kan vente på at se resultatet!

Jeg er ikke fan af sport, der har noget at gøre med en bold og har aldrig været det. Til gengæld er jeg fan af løb – i hvert fald nogle gange..

Jeg ser det ikke som en pligt at lave mad, men nyder mange gange at få lov til at planlægge og afprøve nye retter. Selvom det også er rart, når de andre i huset laver maden!

80-90 % chokolade er mit yndlings! Jeg synes bare, det smager af så meget mere end andet chokolade. Jeg kan dog også godt lide en god plade marabou, hvis altså det er med hasselnød.

Jeg er langt mere introvert end ekstrovert og har ikke det store behov for at være centrum – jeg er også typen, der som regel tænker, før jeg taler. 

Tjaa, det var lidt forskelligt omkring mig. Om I blev klogere, ved jeg ikke. Det kan være, der kommer et lignede indlæg engang i fremtiden. Nu må vi se! 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerstemning fra Kerteminde