Rabarbersnitter med mandelbunde

Indisk curry med kylling og aubergine

fullsizeoutput_1336fullsizeoutput_1333Jeg lavede denne indiske curry med kylling og aubergine for ikke så længe siden. En lun og varmende curry, lyder måske ikke som det idéelle på en sommerdag, men det var det eneste, jeg havde lyst til. Det nåede også at blive ret sent, inden vi fik spist, og så var det rart med en varm ret under et tæppe ude på terrassen. Jeg er ret stor fan af indisk mad, som altid smager igennem af masser af forskellige krydderrier. Næste gang jeg laver denne ret, tror jeg, at jeg vil kaste mig ud i nogle naanbrød. Opskriften på denne indiske curry, finder du længere nede.

fullsizeoutput_1335


Opskrift på indisk curry med kylling og aubergine (ca. 4 personer)


Ingredienser:
  • 180 g kyllingebryst/filet
  • 150 g gulerod
  • 100 g rød peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 aubergine
  • 1 lille løg
  • 2 spsk tomat pure
  • 1 spsk garam masala krydderi
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk gurkemeje
  • 4-5 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk (ikke light version!)
  • saft fra 1/2 lime
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • kanel
  • chiliflager
  • salt & peber
Tilbehør:
  • Salte peanuts
  • Creme fraiche
  • Grønt salat eller friske koriander
  • Kogt quinoa eller ris
Fremgangsmåde:
  1. Snit grønt, løg og skær kyllingen og auberginen ud i tern
  2. Varm en gryde op med en anelse olie
  3. Steg krydderier og kylling heri sammen med løg og hvidløg samt tomatpure
  4. Tilføj grøntsager, når kyllingen har taget farve.
  5. Herefter tilføjes kokosmælk og vand. Start med 2-3 dl vand og tilføj mere, hvis nødvendigt.
  6. Kog ris, quinoa eller lignende efter anvisninger på posen.
  7. Lad simre i 30-4o min, inden retten smages til med limesaft, salt, peber og chiliflager samt kanel.
  8. Server med tilbehør.

fullsizeoutput_1334

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarbersnitter med mandelbunde