Gulerodskage med honningbagte mandler

Hverdags smykker

12226764_914275748665664_2024920785_nJeg synes ikke det hele skal handle om mad og opskrifter, selvom det er noget jeg bruger meget tid på. En ting, som jeg vil skrive om i dette indlæg, er i stedet smykker. Jeg er ret fascineret af, hvordan nogle mennesker har kæmpe samlinger af små guldskatte. Der er også rigtigt mange, som er gode til at få brugt alle deres smykker. Det giver noget helt specielt, når man har smykker på, fordi de er så smukke og feminine. Der findes så mange pæne varianter, hvad enten man er mest til sølv, guld, oxideret sølv, rose gold eller et mix. Jeg er selv mest begejstret for guld.

Selvom jeg er meget begejstret for det udtryk, smykker kan give, og hvilke historier de kan bringe med sig, så jeg jeg ikke selv god til at få dem brugt i hverdagen. Faktisk er det altid de samme jeg har på. Mit ur, som er en gave, en ring, som min lillebror har givet mig, og lige nu går jeg enormt meget med denne halskæde fra H&M. Jeg er ikke god til at kaste mange penge efter halskæder, øreringe, ringe osv., så de smykker jeg selv køber, er ofte nogle billige fra H&M. Selvom det har nogle fordele, at man blot kan kassere en billig halskæde og købe en ny, når man bliver træt af den, så vil jeg også meget gerne have nogle, jeg kan beholde resten af livet.

Smykker kan gemmes forevigt og gå i arv gennem generationer – det er det, som er så fint ved dem. Min mormor har flere smykker, som er gamle, og som har sin egen lille historie. Min mor har også allerede en fin samling med diverse fine guld og sølv smykker hun har fået i gave, arvet eller selv har købt gennem årene. Min samling er endnu meget lille, og mange af mine smykker er nogle jeg har fået som lille, og så passer de mig ikke længere, hverken i stil eller størrelse. Jeg vil gerne investere i flere smykker i fremtiden. Heldigvis har jeg mange år at tage af, og det må gerne tage tid, at samle sig en pæn samling.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerodskage med honningbagte mandler