Hverdagsglimt #4

Hurtig Hummus

Jeg ELSKER hummus! Den bedste jeg har prøvet, var da jeg sidste efterår var på skoletur i Israel. Siden da har jeg gerne ville lave en herhjemme, men når man går på efterskole, som jeg har gjort, så er der mange ting, som står i kø for at blive afprøvet, hver gang jeg har været hjemme. Nu kunne jeg dog ikke udskyde det længere! Jeg har lavet en super nem hummus som tager 5-10 min at bikse sammen. Jeg synes selv resultatet er enormt lækkert og kan kun anbefale jer at afprøve denne opskrift.IMG_0922

IMG_0910Opskrift:

  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk panderistede sesamfrø
  • 1 – 1,5 dl kogende vand
  • 1 spsk oliven olie
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • 2 fede hvidløg
  • 2 spsk citron saft
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Skyld kikærterne under en kold hane. Put dem derefter i en foodprocessor eller skål. Rist sesamfrøene på en varm pande og tilføj dem til blandingen. Put de resterende ingredienser i og blend. Det er en god idé at tilføje vandet lidt ad gangen til konsistensen er den du ønsker. Smag til sidst til med salt og peber. Hummusen hældes i en lufttæt beholder og sættes i køleskabet. Spis den som dip, til salater eller i din sandwich! God fornøjelse!IMG_0920I dag smutter jeg på camping, hvor jeg skal være den næste uge! Jeg glæder mig super meget, men håber vejret bliver lidt bedre! Ellers kan det godt blive en kold fornøjelse. Lige nu regner det i hvert fald super meget, hvilket er lidt ærgerligt. Heldigvis får jeg mange af de gode personer, jeg gik på efterskole med at se igen, så det hele går nu nok! 🙂

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt #4