Hverdagsglimt #10

Hudplejerutine: Fedtet og uren hud

Jeg har gennem mine teenageår haft så ufattelig mange problemer med min hud. Jeg er gået igennem en fase med enormt uren hud – det var så slemt, at en ekspedient fra Beute Pacifique, som stod i Matas, tilbød mig at få et rejsesæt med forskellige produkter helt gratis. Rejsesættet indeholdt blandt andet en renseskum, som jeg stadigvæk bruger i dag og en oliefri creme, som jeg også har gået igennem mange pakker af efterhånden. Jeg har altså langt om længe fundet mirakelprodukterne for mig, takket være en sød kvinde i Matas. Når man finder noget, der virkelig virker, så skal det deles med andre. Så derfor får I her en beskrivelse af de produkter, jeg bruger hver dag, og som har hjulpet mig til at få en pænere hud. hudplejeSom det første har jeg sat renseskum og scrub. Det er vigtigt at rense sin hud morgen og aften, især hvis man har problemer med uren og fedtet hud. Grunden til dette er, at der i løbet af natten og dagen samler sig skidt og fedt på huden, som tilstopper porerne. Tilstoppede porer udvikler sig til urenheder, så derfor er det altså enormt vigtigt at rense sin hud. Denne skum er helt fantastisk til at fjerne alt fedt og snavs fra huden, og jeg vil anbefale jer denne, hvis I står og mangler en rens. Udover at være helt fantastisk god, så er den også til at betale og holder i flere måneder, fordi man ikke skal bruge meget ad gangen. Jeg køber alle mine produkter hos Signatura.dk, da det er billigst. I kan finde skummen her!

Når man har renset sin hud er det vigtigt at give den fugt. Om natten er det en god ide, at bruge en creme, som er federe end den, man bruger om dagen. Derfor bruger jeg i øjeblikket denne creme, som er fugtgivende og til alle hudtyper. Jeg har problemer med fedtet hud, men samtidig bliver min hud let tør, hvis ikke den for nok fugt. En af grundene til fedtet hud, kan være at huden ikke får nok fugt. Ja, det lyder måske lidt skørt, fordi vi ofte tænker, at fedtet hud er lig med for meget fugt, men sådan er det ikke altid. Hvis din hud mangler fugt, vil den begynde at producere mere olie, og du vil opleve at din hud bliver langt mere fedtet. Det er altså enormt vigtigt med en fed natcreme.

Om dagen bruger jeg en oliefri creme, da min hud er tilbøjelig til at skinne og fedte. En oliefri creme er derfor perfekt, fordi den stadig fugter huden, og så er den god under make-up’en. Denne creme har jeg brugt i enormt lang tid, og jeg kommer nok til at bruge den altid. Engang forsøgte jeg at skifte den ud, og jeg oplevede, at min hun brød ud. Det gør jeg aldrig igen! I kan finde cremen her!

Jeg håber, I kunne bruge mine råd omkring produkter til noget. Disse har i hvert fald virket for mig. Har I nogle yndlings produkter, som virker til jeres hudtype?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt #10