Spis i Aarhus

Gulerodskage med honningbagte mandler

I dag har været en så skør dag for mig. Jeg havde blot timer til 11:45 i dag. Jeg skulle på arbejde, som jeg skal så ofte om onsdagen, men først kl 15:15. Det er sådan, at jeg bor på landet, så jeg smuttede halvvejs inde i andet mondul, så jeg kunne nå hjem i et par timer inden job. Efter jeg havde været hjemme tog jeg bussen hele vejen til Randers for at komme på arbejde. Da bussen er trillet ind i Randers, tjekker jeg min kalender – og så går det op for mig, at jeg først skal på arbejde i morgen og ikke i dag! Det krævede lige et opkald til min mor og et par snaps, hvor jeg brokkede mig over den ret uheldige og komiske situation, inden jeg igen satte mig ind i selvsamme bus med samme buschauffør og kørte mod min by igen. Det var en træls time at bruge i en bus, som jeg gerne havde brugt på noget andet. Det er desværre ikke helt unormalt at sådanne ting sker for mig. Jeg er ofte ret uheldig, jeg ved godt nok ikke, hvad det er. Nu har jeg i hvert fald fået skrevet alt jeg skal ned for resten af året – så nu skulle samme fejl helst ikke forekomme igen, haha!

Det var jo slet ikke min kiksede oplevelse, som hele indlægget skulle handle om. I stedet ville jeg dele en opskrift på en lækker gulerodskage med skyr og honningbagte mandler. Den er så lækker – og så er den sund. Så sund som en kage nu kan være. Opskriften finder i lidt længere nede.
IMG_2179Ingredienser:

  • 3 dl mælk
  • 4 æg
  • 2 spsk akacie honning
  • 2 små gulerødder
  • 5 dadler (jeg bruger altid de friske)
  • 3 spsk kokosfibermel
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk olie

Topping:

  • 1 dl mandler
  • 1 spsk honning

IMG_2178Fremgangsmåde:

  1. Blend dadler, mælk og æg
  2. Riv gulerødderne og tilsæt til blandingen
  3. Tilsæt de resterende ingredienser – hvis kagedejen ikke føles tyk nok, kan du blot tilsætte en smule mere kokosfibermel – men pas på, for det tykner meget.
  4. Fyld kagedejen i en form og bag den i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 35-40 min.
  5. Imens kagen bager hakkes mandlerne og blandes med honning. Bag dem i ovnen i ca. 15 min til de er sprøde
  6. Lad kagen køle ned og server herefter med creme-cheese frosting eller som her med en klat skyr og de honningbagte mandler på toppen.

IMG_2176Jeg håber, kagen kan friste. Den er i hvert fald lækker, kan jeg godt fortælle jer! 😉 Desværre er den allerede spist herhjemme, men det giver jo kun plads til en ny kage. Her til aften fik jeg også trøstet mig selv med en chai latte efter episoden i dag. Man kan altid finde grunde til at indtage søde sager. Lidt sødt skal der til – især i hverdagene!
IMG_2180

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spis i Aarhus