Majsbøffer

Envii-sæt

IMG_3132IMG_3146
Nå, venner! Det er ved at være lidt tid siden, jeg har kigget ind her på bloggen. Jeg håber, I har haft en rigtig skøn pinse. Det har jeg i hvert fald. Jeg har været på Å-festival fra fredag til i dag sammen med en masse skønne mennesker. Vi camperede i campingvogn og på trods af, at vejret ikke var helt til bare ben, som på disse billeder, så var det alligevel udholdeligt med en gasvarmer i forteltet, skiundertøj og varme sokker til de sene nætter. Det er rart nok at være hjemme til ordentlige badeforhold og varme på trods af, at det altid er en smule vemodigt at skilles fra dem, jeg har gået på efterskole med.

Sættet her er fra Envii og købt tilbage i januar. Jeg har ikke brugt det før nu til dels på grund af vejret, men også fordi det kræver bare en anelse kulør for ikke at falde i et med den lyse farve. Jeg ved ikke helt, om jeg har været for tidligt på den med hensyn til kuløren, men man må jo tage nogle chancer af og til!;)

Lige nu kunne jeg godt bruge en ekstra dag til at hvile ud, men gymnasiet venter – og jeg tæller lige så stille ned til læseferie! I må ha’ jer en herlig aften og uge!

IMG_3130IMG_3136

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Majsbøffer