Det glæder jeg mig til i januar

En søndag i glimmer

img_4314 img_4294God eftermiddag! Jeg er netop kommet hjem efter en lang skoledag. Om lidt skal jeg i kast med morgendagens lektier – æv! Men forinden titter jeg lige ind her, hvor jeg viser glimmer og spreder lidt positive mandags-vibes. Mit andet modul blev aflyst, så det betød en tur på Frellsen og nyde en kop kaffe og selvfølgelig en flødebolle. Det kan man nu alligevel ikke klage over på en mandag, hvor solen ovenikøbet har strålet så fint.
img_4300 Den seneste tid har jeg været ret så pjattet med glimmer. Min søster fik købt sig et par glimmerbluser – og dem lånte jeg så jævnligt, at jeg måtte investere i min egen glimmerbluse. Det blev til denne fra & other stories i sølv – og den er faktisk på tilbud lige her. I går eller søndag, om man vil, havde jeg den på over en blondebluse. En fin kombination som helt giver associationer til, da jeg var yngre og ofte bar en langærmet trøje under en t-shirt. En smart måde at få brugt sine t-shirts selvom vejret nok nærmere lægger op til lune striktrøjer. Og nu t-shirten ikke er med et motiv af diddel – så synes jeg altså også det duer udmærket som “voksen”påklædning 😉

Søndagen blev brugt i selskab med mine søskende i min søsters lejlighed. Her fik vi blandt andet gået en tur, bagt nogle virkelig gode kanelsnegle(se dem her) og set en film. Det er guld værd at lave sådan nogle ting sammen, da det ikke sker så ofte, som da vi var yngre. En søndag i et langsomt tempo – netop hvad jeg havde behov for efter at have arbejdet fredag og lørdag.
img_4291img_4310

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det glæder jeg mig til i januar