Raw bar med tranebær, kokos og mandler

Dobbeltbagte søde kartofler

fullsizeoutput_10d5Dobbeltbagte søde kartofler? Yes, det er lige hvad dette er. En sød kartoffel som er blevet bagt af to omgange. Først til den er mør og herefter er ‘kødet’ blevet blandet med blandt andet hvidløg, spinat og mozzarella. Rigtigt lækkert kan I tro. Jeg har valgt at bruge de kæmpe søde kartofler, som man ofte kan købe i Føtex, Fakta og andre dagligvarebutikker. Men man kan sagtens bruge de kartofler, som er en anelse mindre. Måske er det også lettere at portionsanrette så, haha. Her er der i hvert fald et godt måltid i sådan en halvdel. Man kan spise den alene eller sammen med en lækker salat. fullsizeoutput_10d3


Opskrift på dobbeltbagte kartofler med spinat, mozzarella og hvidløg


Ingredienser (2 personer):

  • 1 stor sød kartofel eller to små (vægt af 600-700 gram i rå tilstand – giver ca. 400 gram rent fyld)
  • 100 gram frossen, hakket spinat
  • 80 gram revet mozzarella
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk creme fraiche
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Skær kartoflen over i to dele. Prik huller med en kniv og bag i ovnen i 60 min eller til den er mør. Skrab kødet ud af kartoflen. Hak hvidløg og optø spinaten. Bland den søde kartoffel med alle ingredienser. Smag til med salt og peber. Fyld i kartoffelskindet igen og bag i 15-20 min. Drys eventuelt yderligere mere revet mozzarella ovenpå og bag 5 min ekstra.  

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Raw bar med tranebær, kokos og mandler