Perlespelt-salat med honningbagte rabarber, feta og forårsløg

Det glæder jeg mig til i juni

fullsizeoutput_972

Så er vi inde i juni måned. En måned, som jeg både har frygtet og glædet mig til. Frygtet, fordi de første uger byder på eksamener. Jeg er allerede inde i min egen lille eksamensbobbel. I sidste uge blev tysk gennemført. Det er min hidtil værste eksamensoplevelse. Men, hvis det ikke blev tysk, så ved jeg snart heller ikke, hvilket fag det skulle være. Tysk og jeg er absolut ikke venner, og jeg er lykkelig over, at vores veje langt om længe skilles. Det har været to hårde undervisningsår med et sprog, som intet siger mig. Lige nu tænker jeg kun på matematik. Jeg har fyldt mit hoved med beviser, funktioner og tal. Det hele har jeg skrevet ned, og jeg er snart i mål med forberedelserne. Efter matematikeksamen venter en AT-årsprøve og SÅ har jeg også ferie! Det glæder jeg mig til. Helt vildt faktisk. Jeg glæder mig til at fylde mine dage med andet end skole og lektier. Til at kunne lave ingenting og alting. Tid til at starte projekter, nye hobbyer, dyrke sport. Tid til at ses med venner og familie. Ej, hvor bliver det skønt. Jeg har lavet en lille liste over de ting, jeg glæder mig til ved juni:

Jeg glæder mig til følelsen af at have afsluttet en eksamen. Spændingen og nervøsitet bliver som regel afløst af en lettelse og glæde. Hvis alt går godt, vel og mærke!

Grill og familietid udendørs. Det er skønt.

Løbeture i solskin. Selvom det også kan blive for varmt med en bagende sol, så er det også fantastisk at løbe, mens kroppen suger solens stråler til sig.

Aftener med bål, godt selskab og grillede skumfiduser. Det er dansk sommer, når det er bedst! 

Varmen er en god undskyldning for at købe sig fattig i nye, pæne sommerkjoler.

Juni-måned byder på studentergilder, og det glæder jeg mig til. Jeg kan helt mærke, hvordan jeg allerede begynder at glæde mig til, jeg selv får huen på om et år. 

Selvom jeg ikke altid er god til at nyde det, så er ferie også en perfekt anledning til at lave ingenting. Blot være til, læse en god bog og nye tilværelsen. Det lyder meget smukt, og det tror jeg, jeg vil øve mig på her i sommeren. 

Spontane aftaler og udflugter – bare fordi tiden er til det, og sommeren er en perfekt anledning.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perlespelt-salat med honningbagte rabarber, feta og forårsløg