Anbefaling af sund nutella med bønner

Citronkage med hvid chokolade og mandler

Hej med jer! Dette indlæg blev ved en fejl udgivet i går aftes, og jeg har slet ikke været opmærksom på det, da jeg gik tidligt i seng i går. Efter jeg havde arbejdet fra 8:30 til kl. 15.15, havde jeg det ikke super godt, og jeg måtte aflyse en aftale, hvilket var enormt ærgerligt. Jeg skulle have været til et lille gensyn med min gamle kontaktgruppe fra efterskolen. Min dag endte i stedet hjemme i min seng, hvor jeg altså fik sovet, og i dag har jeg det lidt bedre. Min dag skal bruges på lektier, og så håber jeg, jeg kan finde på noget andet lidt mere opmuntrende. Nu må vi se, hvad dagen bringer. I hvert fald har jeg her en opskrift på en lækker kage, som man kan gå i sving med, hvis det frister. IMG_2102Ingredienser:

  • 2 dl mel (benyt eventuelt mandelmel)
  • 3 æg
  • 2 spsk olie
  • 1 dl sukker
  • korn fra 1 vaniljestang
  • skal fra 1 ½ citron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knips salt
  • 100 gram hvid chokolade
  • mandler
  • 2 dl mælk

IMG_2108Fremgangsmåde:

  1. Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med sukkeret.
  2. Tilsæt herefter mel, olie, bagepulver og mælk
  3. Fjern kornene fra vaniljestangen – rør dem eventuelt sammen med lidt sukker, så fordeler de sig finere i dejen, inden du tilsætter dem.
  4. Riv skallen af 1 ½ økologisk citron og tilføj til dejen
  5.  Smelt 50 gram af den hvide chokolade(dette kan let gøres i micro ovnen) og lad den køle en smule af, inden den tilsættes.
  6. Hæld kagedejen over i en form og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 35 min. Hold godt øje med kagen undervejs.
  7. Når kagen stadig er lun tilføjes hvid chokolade til toppen. Lad den varme kage smelte chokoladen. Tilføj eventuelt også lidt hakkede mandler på toppen.


IMG_2103

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling af sund nutella med bønner