London guide: Spisesteder

En af de bedste ting ved at rejse er (for mig) maden. Et lands madkultur fortæller meget om landet. Jeg har langt om længe fået strikket en mad-guide sammen fra, da jeg var i London. Godt nok fik vi hverken spist klassisk english breakfast eller fish and chips, men vi var en masse andre lækre steder, og London er bestemt på forkant med tidens madtrends ift. veganske og vegetariske alternativer.

Det er ikke svært at finde gode spisesteder i London. Som nævnt, er de helt up-to-date, hvad angår mad. Du kan finde enormt mange spisesteder, som tilbyder lækker, sund og mættende måltider til overkommelige priser. Vi spiste ude næsten alle måltider i løbet af dagen. Eller faktisk var der morgenmad på vores hotel. Det benyttede vi os dog ikke af. I stedet havde vi knækbrød, nøddesmør, bananer og avocado på værelset til en hurtig og velsmagende morgenmad eller frokost. Vi havde udelukkende gode mad-oplevelser – og det skal i ikke snydes for at få et indblik i.

Bare for at give dig et overblik har jeg lige lavet en liste:

Morgen/Frokost:

26 Grains

Root’s Juicery

Morgen/Frokost/Aften:

Deliciously Ella (The Mae deli)

Le Pain Quotidien

Whole Foods

Planet Organic

Frokost/Aften:

Ahi Poké

Wahaca

Kaffe/Is/dessert

Udderlicious Icecream

Fabrique Bakery

Deliciously Ella

26 Grains:

1 Neal’s Yard, London WC2H 9DP, Storbritannienimg_5812 Vores første morgen i London gik vi til Neal’s Yard. En hyggelig gårdhave, hvor grød-butikken 26 Grains ligger. Her sælger de lækker morgenmad og frokost til overkommelige priser. Min søster og jeg er enige om, at morgenmad er yndlingsmåltidet op dagen, derfor valgte vi også at spise ude flere gange i løbet af vores tur på dette tidspunkt.img_4361Root’s Juicery:

1 Charlotte Pl, Fitzrovia, London W1T 1SA, Storbritannienimg_9584 Vi bliver lige ved morgensmads-genren. Her er et billede fra en anden morgen, hvor vi spiste morgenmad hos Root’s Juicery. Som det ligger i navnet, så sælger de også juice, hvis man vil på juicekur, men der var altså også en hel del andet på menuen. Blandt andet disse acai-bowls.img_5924 Man kan også vælge at spise frokost her, da der er både salater, wraps og endda en vegansk burger. img_5102Deliciously Ella:

Ligger flere steder i London, men vi spiste her: 18 Weighhouse St, Mayfair, London W1K 5LU, Storbritannien – i nærheden af Oxford Street

img_4351 Hos Deliciously Ella er der både morgenmad, som forskellige varianter af grød og frokost i form af salater og varme retter. img_6054 Indretningen var meget indbydende, lyst og lækkert. Jeg er ret vild med den store buket blomster placeret på bordet. Selvom det er et spisested, får man næsten fornemmelsen af at være på besøg hos nogen. Man har vitterligt formået at skabe et hyggeligt og hjemmeligt rum. Meget beundringsværdigt.
img_6052 img_6051 Ikke nok med at indpakningen er pæn, så er retterne også velsmagende, mættende og sunde. Vi spiste frokost her og valgte deres salater. Kagerne så så lækre ud, at vi måtte have et par to-go med os. De blev spist ved eftermiddagstid ved Buckingham Palace. Her bliver du næsten nødt til at kigge ind, hvis du er til lækre salater og sundere kager. Mmmh. img_5896Le Pain Quotidien:

Ligger mange steder. Vi boede tæt på denne: 64 Tottenham Court Rd, Bloomsbury, London W1T 2ET, Storbritannien

Vi havde egentligt planlagt at besøge The farmgirl, da vi var i Notting Hill, men køen var absurd lang til bare at komme ind og få en plads, så vi opgav og gik igen. Heldigvis fandt vi dette sted, som ligger mange steder i London. Her serverer de både mad til morgen, middag og aften. Min søster og jeg fik os en portion chili sin carne. Helt perfekt efter en regnfuld tur på Portobello Road market. Virkelig en god chili sin carne! Prislejet her var en anelse dyrere end mange af de andre steder, vi har spist.

img_9140

Whole Foods Market:

Kan findes flere steder i London. Vi spiste her: 20 Glasshouse St, Soho, London W1B 5AR, Storbritannien – ligger i nærheden af bl.a. Piccadilly Circus.

Whole Foods Market er et supermarked med en masse lækre råvarer og spændende produkter. De har også en slags deli, hvor man kan blande alverdens mad. Her har jeg blandet en salat af sød kartoffel, humus, falafel, spinat, laks, aubergine og andet godt. Det er vej-selv, og du betaler pr 100 gram. Man kan hurtigt rive sig med, fordi der er så meget forskelligt – og det hele ser spændende ud. Ideelt som en frokost-løsning.img_0211

Planet Organic:

Igen en butik/deli som ligger mange steder i London. Vi boede tæt på denne: 23-24 Tottenham Court Rd, Bloomsbury, London W1T 1BP, Storbritannienfullsizeoutput_a41
Planet Organic minder på mange måder om Whole Foods. Ligesom Whole Foods er det både supermarked og deli. Der er alverdens forkellige muligheder til morgen, frokost og aften. Det er nemt og lækkert.

fullsizeoutput_a40Ahi Poké:

Findes flere stede. Vi boede i nærheden af denne: 3 Percy St, Fitzrovia, London W1T 1DF, Storbritannien

Hos Ahi Poké serverer de salater med råmarinerede fisk. Du kan vælge selv at sammensætte din egen eller vælge en på deres menu. Man vælger en base: kål, quinoa mm, så en fisk: tun, laks, svampe mm, dressingen det skal marines i og sidst alverdens fyld og toppings. Jeg var ærligt en anelse skeptisk ved dette sted, mest fordi jeg føler mig på udebane. Det er sjældent jeg får rå fisk, og når jeg gør, er det gemt væk i tang og ris i en sushirulle. Helt modig var jeg ikke, og jeg endte da også med at vælge de stegte svampe i stedet for den råmarinerede fisk.

Servicen hos Ahi Poké var god udover det sædvanlige. Vi blev mødt med tålmodighed, og de var så søde til at tage sig tid til at svare på alle vores spørgsmål.
img_2739img_4025Wahaca:

Igen, ligger mange steder i London. Vi boede tæt ved denne: 19-23 Charlotte St, Fitzrovia, London W1T 1RL, Storbritannien

Er du til Mexicansk? Så vil jeg klart anbefale dig at tage et smut forbi Wahaca. De har virkelig mange lækre retter at vælge mellem. Du kan få alt, hvad hjertet begærer inden for Mexi-mad. Vi kunne slet ikke vælge, derfor gik vi efter en dele-menu, som allerede var sammensat. 7 retter til to!

img_5781 Vi blev meget mætte og kunne heller ikke spise alt den lækre mad. Det er helt fråseri, men det var jo også ferie, og så skal man da ikke spare på noget 😉 img_3617Sidste step på listen bliver snacks og søde sager. Her er alternativerne mange i både supermarkeder og caféer. Overalt er der supermarkeder som Planet Organic, Whole foods, Sainsbury og så er der utallige butikker, som sælger færdigretter og snacks til få penge. Vi benyttede os blandt andet af kæden Eat, som ligger alle vegne. img_6057Her er en hurtig snack på vejen fra den nærmeste Planet Organic.

Udderliciuos icecream:

Ligger flere steder, vi var her: 24A Earlham St, London WC2H 9LN, Storbritannien

Danmark er virkelig god til is, og jeg synes sjældent, der er noget, som slår de danske isvafler. Isbutikken Udderlicious var nu meget godt med, og her fik vi noget meget velsmagende is. Vi var heldige at have godt vejr, og så skal man da have is!

img_2111 Fabrique Bakery:

Ligger flere steder, denne er i området Govent Garden: 8 Earlham St, London WC2H 9RY, Storbritannienimg_5867 Vi gik forbi flere af disse bagerier, som duftede skønt af friskbagt brød og nybrygget kaffe. Indretningen var særdeles Instagram-værdigt og minder mig meget om noget, jeg har set på Pinterest. Marrokanske gulvfliser, de hvide New Yorker-fliser på væggene, industri-lamper, marmorborde og selfølgelig fine, lyserøde blomster og pænt kaffe-stel.  img_8570
img_5868

Guide til London

Jeg er fornylig kommet hjem fra London. 6 dage var vi der, og vi fik set mange gode områder, spist en masse lækkert og blevet nogle erfaringer rigere. Lige netop derfor tænkte jeg at dele ud af vores oplevelser. Inden jeg skal rejse et sted hen, så læser jeg typisk andres oplevelser. Så synes jeg, at man danner sig et langt bedre overblik og opdager måske endda andre steder end de typiske turist-fælder. Jeg har valgt at dele guiden op, da det simpelthen ellers ville blive alt, alt for langt. Derfor kommer der senere et indlæg omkring spisesteder i London.

img_5876Før du rejser:

En ting vi slet ikke havde tænkt over var, at stikkene i England er anderledes end herhjemme. Måske kan du forberede det hjemmefra, men ellers er det nemt at købe en oplader til din mobil i en elektronikforretning, når du er ankommet til London. Vi skulle kun bruge stik til vores opladere, derfor var det den letteste løsning. 150 kostede en oplader til Iphone med to stik købt i forretningen Maplin, som ligger ret mange steder i London.

En anden ting, som jeg vil råde dig til at pakke med i tasken, er gode sko – og gerne flere par. Jeg havde to par sneakers med, som jeg kunne skifte mellem. På de 6 dage fik vi gået knap 100 km, ifølge vores Iphone, og det giver altså ømme fødder, hvis ikke man har det rette fodtøj med.

I god tid inden du rejser, så vil jeg anbefale dig at bestille et Oyster card eller travel card. Vi brugte et Oyster card, som i virkeligheden er meget lig rejsekort her i Danmark, hvor man vælger et bestemt beløb, som indsættes på kortet og tjekker ind og ud ved hver rejse. Der er mange penge at spare her. Vi brugte det til at tage metroen rundt – virkelig nemt og rart ikke at skulle til at bruge tid på at købe billetter hver gang.

Når du booker hotel, vil jeg anbefale dig at booke et, som ligger centralt. Vi boede i Bloomsbury på en gade, som hedder Gowerstreet – i gåafstand til Oxfordstreet, Hydepark, Regentspark og mange andre nævneværdige områder. Virkelig et godt og trygt område.

Nu væk fra alt det praktiske – og til det lidt sjovere: Hvad skal man se?

Neal’s Yard:

img_5807Neal’s Yard synes jeg virkelig er et besøg værd. Det er en hyggelig, lille gårdhave, som man lige skal vide er der. Ellers finder man den nok ikke. Vi gik derhen en morgen for at spise morgenmad hos 26 Grains. Virkelig lækkert! Man får lige et lille pusterum fra alt støj og trafik.

img_5788 Gårdhaven er virkelig fin og farverig, som I kan se ud fra billederne her. Helt unik. img_6022

Notting Hill(Portobello Road Market):

img_4096Fra et farverigt sted til et andet; Nemlig Notting Hill. Et område, som bugner af pastelfarvede bygninger. Det er lidt et must at se, når man befinder sig i London.

fullsizeoutput_9f4Jeg fik ikke taget mange billeder af Portobello Road markedet, for der var svimlende mange mennesker. Hvis man er til markeder er det helt sikkert et besøg værd. Der er masser af street food boder og alverdens små forhandlere langs vejen. Der er næsten ikke det, man ikke kan finde i sådanne boder.

Carnaby Street:

fullsizeoutput_9fa Carnaby Street ligger som en sidegade til Oxford Street. Den er langt mere afdæmpet, butikkerne er mindre og så er det en gå-gade, hvor der ikke er konstant trafik, som på Oxford Street. Vi blev hurtigt trætte af de mange mennesker på Oxford street, støjen og de uoverskueligt store, rodede butikker. Hvis du heller ikke er fan af kæmpe forretninger, så vil jeg anbefale at finde Carnaby street eller en af de mange andre sidegader. Det er langt mere overskueligt, og der er flere unikke butikker.fullsizeoutput_9f9

Tower bridge:

img_6046Tower Bridge er en oplevelse i sig selv at se, men sjovt er det også at vandre rundt i det omkringliggende kvarter, som skiller sig ud med sine høje skyskrabere og de mange, mange forretningsmennesker, som på trods af solskin og høje temperature var iklædt fuld suit. Det er også ret sjovt at se den store kontrast, der er mellem de gamle bygninger, tower bridge og tower of London, og det nærmest New Yorker-agtige kvarter med høje, spejlblanke bygninger.
img_7573

Regent’s Park:

img_6069 Vi var både i Hyde Park og Regent’s Park. Regent’s var uden tvivl vores favorit. Især den del, som bliver betegnet som Queen Mary’s Park. Her er et blomsterflor af roser, vandfald og dyreliv. Det er så fint og helt eventyrligt at bevæge sig gennem. Klart anbefalelsesværdigt! Vi var så heldig, at det var strålende solskin, hvilket kun gjorde oplevelsen endnu bedre.img_6514fullsizeoutput_9fbDa vi var der, var der en masse skulpturer. Det var helt tilfældigt, og jeg ved ikke i, hvilken forbindelse de står udstillet.

Piccadilly Circus:

img_1818 Den første aften gik vi en tur ned til Piccadilly Circus; Londons svar på Times square. Der var bare en helt speciel stemning. Livemusik, mennesker og forbifarende røde, London-busser. img_0328 Selvfølgelig skulle jeg lige have et ægte turist-billede med. Jeg fortrød dog at have åbnet døren, for der var en grum lugt af tis, føj! Den dør blev hurtigt smækket i igen, haha.

Govent Garden Market:

img_5463 Govent Garden Market er et hyggeligt område med en masse forskellige butikker og spisesteder. Heriblandt er der en Mumibutik – jeg siger det bare 😉 img_4604 Rundt omkring de fine bygninger er der masser af liv, optrædende gade-gøjlere og god atmosfære. Bestemt et kig værd. fullsizeoutput_9fc

Trafalgar Square:

img_5918Sidste punkt jeg vil fortælle dig om er Trafalgar Square. Det er en plads til minde om slaget ved Trafalgar. Det er et eller andet med Napoleonskrigene – men mere kan jeg ikke fortælle dig, for så godt har jeg heller i lyttet med i historieundervisningen. En kæmpe plads med springvand, majestætiske skulpturer af løver, og selvfølgelig mindestatuen af Lord Nelson(tak Google). Vi havde egentligt taget metroen til Buckingham Palace og herfra fulgte vi blot en lang grusvej med høje træer langs – og så endte vi altså på Trafalgar Square.

Hvis det er din første gang i London, så synes jeg også du skal se London Eye, Hyde Park, Buckingham Palace og selvfølgelig Oxford Street. Det så vi også, men man skal vel stoppe en guide på et tidspunkt, og så tænker jeg, at det er ting du muligvis allerede har skrevet på din liste. Sidst vil jeg bare sige, nyd din rejse, nyd stemningen, de flotte, farvede fliser, når du tager London Underground og tag en masse billeder. Der er rigeligt med ting at fotografere!