Velour, tern og fredags-humør

fullsizeoutput_8e4Er i også lidt i fredags-stemning? Det er jeg! En skoledag er altid lidt mere overskuelig på en fredag, fordi man ved, weekenden er lige rundt om hjørnet. Sådan har jeg det i dag. Så er det lige før, at det er ligemeget, at jeg både har fysik og kemi(som jeg slet ikke kan vente med at få afsluttet i år!!) på skemaet i dag. Denne fredag er der endda fredagscafé i vente. Det er ikke ofte jeg har deltaget i fredagscaféerne på gymnasiet. Ærligt synes jeg ikke helt konceptet fungerer optimalt, og det bliver en noget larmende oplevelse med alt, alt for mange mennesker – og så er jeg ikke tilhænger af øl. Ja, faktisk er det svært at kommunikere med nogen. Forårsvejret kunne jeg dog tænke mig, hjælper lidt på det hele, fordi man også kan bevæge sig udenfor og væk fra støjniveauet. Jeg håber i hvert fald på en hyggelig eftermiddag med resten af gymnasiet.
fullsizeoutput_8e3 Forleden var jeg i ført dette sæt. Bukserne er min søsters og er fra H&M Trend(her). Jeg har også selv et par ternede bukser fra selvsamme mærke, som jeg ofte har haft på sammen med blusen, I ser på billedet. Vi bytter tøj af og til – og det er altså smart med sådan et udvidet klædeskab. Blusen er en sag fra Pieces købt tilbage i november. fullsizeoutput_8e6

En søndag i glimmer

img_4314 img_4294God eftermiddag! Jeg er netop kommet hjem efter en lang skoledag. Om lidt skal jeg i kast med morgendagens lektier – æv! Men forinden titter jeg lige ind her, hvor jeg viser glimmer og spreder lidt positive mandags-vibes. Mit andet modul blev aflyst, så det betød en tur på Frellsen og nyde en kop kaffe og selvfølgelig en flødebolle. Det kan man nu alligevel ikke klage over på en mandag, hvor solen ovenikøbet har strålet så fint.
img_4300 Den seneste tid har jeg været ret så pjattet med glimmer. Min søster fik købt sig et par glimmerbluser – og dem lånte jeg så jævnligt, at jeg måtte investere i min egen glimmerbluse. Det blev til denne fra & other stories i sølv – og den er faktisk på tilbud lige her. I går eller søndag, om man vil, havde jeg den på over en blondebluse. En fin kombination som helt giver associationer til, da jeg var yngre og ofte bar en langærmet trøje under en t-shirt. En smart måde at få brugt sine t-shirts selvom vejret nok nærmere lægger op til lune striktrøjer. Og nu t-shirten ikke er med et motiv af diddel – så synes jeg altså også det duer udmærket som “voksen”påklædning 😉

Søndagen blev brugt i selskab med mine søskende i min søsters lejlighed. Her fik vi blandt andet gået en tur, bagt nogle virkelig gode kanelsnegle(se dem her) og set en film. Det er guld værd at lave sådan nogle ting sammen, da det ikke sker så ofte, som da vi var yngre. En søndag i et langsomt tempo – netop hvad jeg havde behov for efter at have arbejdet fredag og lørdag.
img_4291img_4310

Blue Bird

IMG_3914IMG_3920

Det er ikke så ofte igen, at jeg lægger outfitbilleder op. Jeg har det lidt skørt med at stå foran kameraet – især hvis der er forbipasserende, som undrende drejer hovederne. Ikke desto mindre fik jeg taget disse billeder i går, hvor jeg var til familiefødselsdag. Denne flæsebluse har jeg ønsket at vise frem siden, jeg erhvervede mig den på min tur til København tilbage i sommerferien. Det er altså noget tid siden, kan I godt høre. Den er lidt fin, synes jeg, men desværre også let til at krølle, som jeg vidst ikke kan løbe fra på billederne. Så er den forresten fra H&M. Bukserne er også forholdsvis nye og fra Monki. Dem har jeg kigget efter længe, og besluttede derfor at købe dem. Måske spotter I også, at skoene ser nye ud. Det er de nemlig. Jeg har længe været på udkig efter et par, og endda sendt et par New Balance retur, da de ikke helt var mig alligevel. Disse er købt hos & other stories. Dem skal jeg nok blive glad for i længden – især på dage hvor jeg står meget op i løbet af en dag.

IMG_3922I skrivende stund sidder jeg med en kop kaffe. Den er med soyamælk, for det er en af mine nyere forelskelser. Jeg er helt skør med kaffe med soyamælk, men i denne kop er soyamælken skilt – og så er det altså en anelse grynet oplevelse at drikke sådan en kop. Men ned kommer den, for det er mandag, og jeg er hjemvendt fra en skoledag. I aften cykler jeg mod min anden sidste omgang med teoriundervisning. Det er helt vildt, som tiden er fløjet. I lørdags fik jeg overstået de 8 timers førstehjælp, så nedtællingen til de egentlige prøver er jeg gået i gang med.

Nu vil jeg smutte igen, men jeg håber, I får jer en herlig mandag!

IMG_3950IMG_3918

Grålige feriedage

IMG_3560 IMG_3556IMG_3561Disse billeder blev taget for en lille uges tid siden på en gåtur langs stranden. På en dag med et familiebesøg, hvor vi lige ville ud og mærke den danske sommer, selvom den synes at gemme sig en smule. Der er ikke så meget sommer over sættet her, men det matcher meget fint det danske vejr. Jeg var klædt på i en bluse fra H&M trend i det pæneste snit med pufærmer. Jeg havde lånt den af min søster. Vi deler stort set garderobe og hugger jævnligt tøj fra hinanden. Det er en god fordeling. Næsten ligesom at have dobbelt op på tøj. Selv efter vi ikke deler bolig, så kan det sagtens lade sig at gøre at låne af hinanden, fordi vi ses så jævnligt. Bukserne er også H&M og også tasken. Jakken er et genbrugsfund.

IMG_3557 De sidste dage har jeg brugt nær Aalborg med mine to gode veninder. Vi har hygget, snakket igennem om stort og småt, grint og været et smut i Aalborg. Det var skønt, og jeg savner dem allerede lidt, men vi ses snart igen, så det kan jeg trøste mig ved. Jeg nyder virkelig at have ferie, men i morgen begynder jeg igen på arbejde. De seneste uger er fløjet afsted så hurtigt at jeg ikke helt forstår det. IMG_3558

Solgul blomsterkjole

IMG_3237Godmorgen, eller skulle man sige god formiddag! Jeg er stået op i god tid og er snart klar til at tage på job. Jeg tager alle de timer, jeg kan få lige i denne uge. Jeg går nemlig på ferie efterfølgende i et par uger, og så vil jeg gerne have lidt ekstra penge til ferien. I morgen har jeg dog fri, og der satser jeg altså ikke på at tage på job. Der skal også være tid til andet!
IMG_3257Denne fine kjole havde jeg på i søndags, hvor min familie og jeg tog ud i det danske land. Vi endte ved en sød lille havn, som havde et meget charmerende fyrtårn. Den var ikke stor, så det tog ikke længe at gå turen rundt omkring på havnen. Vi kørte videre til Hobro, hvor vi købte noget mad, vi tog med ned på havnen. Det var rigtigt hyggeligt med sådan en lille tur, og Hobro er en super fin by.

Kjolen er fra H&M trend. Jeg spottede den for et godt stykke tid siden på nettet, men den blev udsolgt af to omgange. Så da den var igen var online, turde jeg ikke andet end at bestille den hjem. Jeg havde lige en tænkepause, hvorvidt jeg skulle returnere den igen, da den er svær at bruge til hverdag med en åben ryg. Jeg kunne nu ikke få mig selv til at skille mig af med den, så den bliver en keeper!   IMG_3235Nu må jeg ud af døren! I må have jer en rigtig skøn tirsdag! IMG_3256IMG_3255

Older posts