Månedens ønsker

sportEj men altså – se nu lige her! En hel masse sporty-ønsker til at fuldføre nytårsforsættene eller hvad? Faktisk har jeg ikke sat mig nogle nytårsfortsæt med at blive fit. Det kunne da være skønt at komme i bedre form, men altså, hvis jeg skal være realistisk, så er jeg udmærket klar over, at jeg nok ikke kommer til at dyrke meget mere motion. Det har jeg ikke tid til at prioritere lige pt, så det bliver så ofte, som det er muligt for mig. Jeg er blevet lidt vild med at dyrke yoga herhjemme. Det er så let at finde en video frem på youtube og følge den. Når det er nemt – så er det jo perfekt!

Månedens ønsker har jeg nu alligevel valgt at udfylde med en helt del træningstøj og udstyr. Mine løbesko er så udtrådte, at det er helt uforsvarligt at blive ved med at løbe i dem. Træningstøj er heller ikke noget, jeg har prioriteret så meget, da det bare er lidt en kedelig ting at smide penge efter. Så her mangler jeg altså også at få udskiftet en del. Så here we go – et udpluk af træningstøj og udstyr, som faktisk ser nogenlunde pænt ud:

1 Kort træningstop fra H&M: Denne top synes jeg ser rigtig fin ud – og så egner den sig helt perfekt til sådan noget som yoga. 

2 Løbe- og aktivitetsur fra Tomtom: Jeg kunne virkelig godt tænke mig at følge med i, hvor mange skridt jeg får taget i løbet af en dag. Sådan en skoledag, hvor man sidder ned i mange timer, ved jeg aldrig helt, hvor meget jeg får bevæget mig – eller om det er nok. Så dette ur kunne være rigtigt brugbart – også ift. løbeture. Pt. benytter jeg mig af Endomondo, og det er skam også glimrende, men et ur er da noget mere handy!

3 Langærmet træningstop fra Röhnisch: En træningsbluse, som samtidig er pæn at se på – den kunne jeg godt tænke mig. 

4 Træningstights fra H&M: H&M laver altså noget ganske godt træningstøj – og det de har lige nu er også overraskende pænt. Se nu engang disse tights. 

5 Et par nike løbesko: Pæne er de, men om de også er de rette til mine fødder? Her synes jeg altid, jeg har behov for vejledning, da et par forkerte sko, kan give skader på sigt.

God mandag til jer derude!

Æblemuffins med mandler, kanel og havregryn

img_4247 img_4241img_4242 Seks styk havregrynsmuffins med masser af æbler og kanel blev tryllet frem den anden dag. Jeg havde nemlig en rest æblemarmelade med kanel, som skulle bruges. Muffinsne er i den sundere kategori og kan derfor snildt benyttes som en snack i løbet af dagen. Jeg har endda spist en til morgenmad, da jeg skulle have noget let og hurtigt, inden jeg begav mig ud på den første løbetur i lange tider. Det fungerede helt perfekt! Jeg er nemlig ikke så god til at løbe på tom mave, men denne muffin gav energi til hele turen.

img_4246


Opskrift på æblemuffins med mandler, kanel og havregryn


Ingredienser:

  • 2 dl havremel (havregryn blendet til mel)
  • 60 gram dadler – gerne juicy dates (vægten er uden sten)
  • 130 gram æblemos/æblemarmelade
  • 1 tsk kanel
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl vand
  • 45 gram mandler
  • 1 spsk chiafrø
  • 1 lille æble
  • 1/2 spsk honning
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk bagepulver
  • Evt. et knips salt

Fremgangsmåde:

Blend 2 dl havregryn/havremel med 60 gram udstenede dadler. Tilføj de 2 dl vand undervejs. Rør æblemosen, honning, 1 dl havregryn samt kanel, vaniljesukker og bagepulver i dejen. Hak mandlerne groft og skær æblet i små tern og vend i dejen sammen med 1 spsk chiafrø. Lad dejen trække i 15 min, mens ovnen opvarmes til 180 grader. Fordel muffinsne i 6 store muffinsforme eller flere mindre. Bag i ca. 35 min eller til kagerne er gyldne og gennembagte. Hvis du har brugt mindre forme skal de bages i mindre tid.
img_4237

Grøn smoothie bowl med banan og avocado

IMG_3672God eftermiddag! Min dag i dag er gået med en tur til Aarhus for at skaffe en ramme til en plakat, jeg erhvervede mig på Louisiana. Vi sluttede IKEA turen med frokost i byen på Café GLAD, som I måske bemærkede på Instagram? Resten af min dag skal jeg slappe lidt af, løbe en tur og så har jeg kastet mig ud i et projekt med lidt ombygning af mit værelse, som også lige skal kigges på. Men først vil jeg dele en opskrift med jer på en helt vildt lækker morgenmad! IMG_3671 Den her opskrift på en smoothie bowl er både mild, lækker og sød på samme tid. Avocadoen gør den cremet og bananen giver sødme. Man skulle ellers tro en banan og avocado var et umage par, men det er det på ingen måde! Faktisk er opskriften udviklet af min søster, som læser ernæring og sundhed. Jeg har blot efterlignet hende efter at have kastet misundelige blikke på hendes lækre morgenmad. For yderligere grønt og ekstra vitaminer, kan man tilføje en håndfuld spinat – det smager ikke gennemtrængende, men giver ekstra kraft og farve til smoothien. Den kan selvfølgelig også nydes i et glas, men jeg synes, den er perfekt i en skål toppet med min havrecrunch, frisk frugt og chiafrø.  IMG_3673


Grøn smoothie bowl med avocado og banan


Ingredienser:

  • 1 frossen banan
  • ½ moden avocado
  • 1 dadel – gerne de friske
  • Havremælk eller anden form for mælk – jeg brugte ca. 1-2 dl

Fremgangsmåde:

Fyld banan, avocado og dadel i en blender. Tilføj mælken lidt ad gangen og blend undervejs. Stop når du har en cremet smoothie i ønsket konsistens. Hæld i en skål og top med diverse toppings. IMG_3674

Nicecream med havrecrunch

IMG_3625 Godmorgen! Som jeg sidder her og skriver, har jeg allerede kværnet denne morgenskål. Den var simpelthen så lækker, så er nicecream let at lave – hvis altså man har sig en god blender. Selve nicecreamen består blot af frosne jordbær, frosset banan og så er der tilsat soyamælk til konsistensen er god. Man kan bruge alt slags mælk her. Topping er den som får nicecreamen til at mætte ekstra godt og gå ind for en morgenmad – og så smager den oveni købet rigtigt lækker sammen med. Havrecrunchen er noget jeg lavede for et par dage siden. Den egner sig også rigtig godt overhældt med mælk og friske bær. Opskriften er enkel, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for!IMG_3628


Sprød havrecrunch


 Ingredienser:

  • 100-120 gram havregryn
  • 50 gram havremel(dette er blot blendet havregryn)
  • 5 bløde dadler
  • 1 spsk nøddesmør (dette kan eksempelvis være peanutbutter)
  • 1 tsk kanel
  • 1 dl vand

Fremgangsmåde:

Udsten dadlerne og blend dem sammen med vand og nøddesmør. Tilsæt først havre mel og kanel og efterfølgende havregryn lidt ad gangen. ‘Dejen’ skal kunne smuldrer. Spred herefter crunchen ud på en bageplade og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 12-15 min, eller til crunchen er gylden og sprød. Lad den køle af og fyld herefter i en lufttæt beholder. Brug din havrecrunch til morgenmad, som topping på smoothies, nicecream eller måske endda som top på en crumble.
IMG_3629 Nu skal jeg vidst videre i programmet, da jeg skal hjem til en veninde de næste dage. Jeg har endnu ikke pakket, da jeg har været afsted de sidste to dage og kommet sent hjem. Ha’ jer en herlig fredag! IMG_3632

Tundeller med sesam og frisk persille

IMG_3283

Det kan være svært at få nok fisk på menuen. Herhjemme indtages fisk ofte til frokosten i form af laksemadder. Dog er vi ikke altid lige gode til at få det til aften. Forleden delte jeg nogle inspirerende opskrifter fra forskellige blogs – heriblandt en opskrift på tun nuggets fra Twin-food.dk. Det gav mig lyst til at eksperimentere med nogle tundeller selv. Resultatet blev disse små, velsmagende deller med frisk persille, vendt i sesamfrø. Det var et hit, og derfor ikke sidste gang, det skal serveres. Det er slet ikke svært at lave, og man kan sagtens tilføje flere krydderier som f.eks. spidskommen, chili, koriander osv. Jeg tænker at tilføje spidskommen næste gang – for det er et af mine favorit-krydderier!

Portionen er god og stor – og der er nok til fryseren eller frokosten dagen efter!


Opskrift på tundeller med sesam og frisk persille (5-6 personer)


Ingredienser:

  • 3 dåser tun – dem i vand
  • 1 æg
  • 2 fede hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 gulerod
  • ½-1 dl æblecidereddike
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 god håndfuld frisk persille
  • 2 spsk tahin (jeg brugte den lyse – 20 kr i Rema)
  • salt og peber
  • sesamfrø

Fremgangsmåde:

Dræn tunen for vand. Hak rødløg og hvidløg fint. Rør tunen sammen med ægget og tilsæt hakket rød- og hvidløg. Tilføj tahin og olivenolie. Riv guleroden helt fint og tilsæt den. Hak persillen fint og rør i. Slut af med at tilføje æblecidereddike. Tilsæt lidt af gangen. Tun-farsen skal stadig være ‘fast’. Til sidst tilsættes salt og peber. Brug dine hænder til at forme små, runde tundeller. Rul dem i sesamfrø. Du kan enten stege dem på panden eller bage dem i ovnen. Jeg bagte halvdelen i ovnen i 30-25 min ved 200 grader varmluft. Den anden halvdel stegte jeg på panden i olie. Dellerne på billederne er bagt i ovnen. Når du steger dem på panden, får de en mere gylden og sprød overflade. Server med en god salat og eventuelt nye kartofler, og du har en komplet og sommerlig ret.
IMG_3278Jeg har ferie fra arbejdet de næste to uger, så de skal bruges på en masse hygge og en tur med min familie til Sjælland. Det ser jeg rigtigt meget frem til! Dejlig dag til jer derude.

Older posts