Svampede, krydrede græskarmuffins

For et par dage siden, kastede jeg mig ud i en omgang græskarmuffins. Uden helt at vide, hvad resultatet måtte bringe. Jeg blev heldigvis glædeligt overraskede, da de endte med at være svampede, luftige og smage dejligt sødt og krydret. Jeg har toppet dem med mørk chokolade, men jeg forestiller mig, at en flødeoste-creme, som vi kender fra gulerodskagen, ville gøre det mindst lige så godt. Jeg havde desværre ikke noget flødeost, så jeg måtte ‘nøjes’ med smeltet chokolade. Opskrift på svampede, krydrede græskarmuffins Ingredienser (ca 8-9 muffins): 270 g græskarpure* 125 g lys muscovadosukker 1 tsk kanel 1 tsk vaniljesukker 1 tsk bagepulver 1/2 tsk kardemomme en knivspids stødt nelliker 100 g mel 50 g tørrede tranebær** 70 % chokolade til topping *jeg har lavet græskarpure af 1/2 hokkaido kogt med ca 1/2-1 dl vand. OBS jeg har dog ikke brugt det hele til i kagerne her. **kan undlades eller udskiftes med eksempelvis hakkede valnødder Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Bland alle ingredienser sammen med et piskeris. Fyld dejen i muffinsforme og bag ca 20 min i ovnen. Hold øje under bagningen. De er færdige, når du kan stikke en strikkepind i, uden der kommer dej på. Kom stykker af mørk chokolade på toppen, mens de er varme og lad det smelte. Kagerne skal helst køle lidt…

Rabarbersnitter med mandelbunde

For nylig udgav jeg en opskrift på denne rabarberkompot. Jeg lavede dobbelt portion, hvilket vil sige, at jeg har store mængder af rabarberkompot i køleskabet – og trods jeg har spist det på min skyr mange gange her i ugens løb, så er der stadig lang vej endnu. Så jeg har brugt noget i disse rabarbersnitter. De er et sundere alternativ til de traditionelle mørdejssnitter – og mandlerne i dejen bidrager med en lækker smag. Du kan snildt udskifte rabarberkompotten med hvilken som helst anden kompot eller marmelade. Snitterne har allerede fået ben at gå på herhjemme, så jeg tænker, at jeg skal lave endnu en omgang lige om snart. Opskrift på rabarbersnitter med mandelbunde Ingredienser: 100 g mandler 80 g havregryn 50 g smør 50 g dadler (de bløde fra pakken på køl i supermarkedet) 2 spsk honning 1 tsk vaniljesukker Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 g varmluft. Udsten dadlerne. Vægten er foruden sten. Blend alle ingredienser sammen til en sammenhængende masse i en foodprocessor. Del dejen i to lige store dele. På to stykker bagepapir formes to ensartede rektangler – et på hvert stykke bagepapir. Smør den ene med et lag rabarberkompot eller anden kompot/marmelade. Vend nu forsigtigt den anden rektangel dej oven på den med rabarberkompotten, så den danner låget. Luk til rundt i kanterne, for at undgå…

Kanelsnurrer

Jeg har det sidste (lange) stykke tid gået og drømt om lækre kanelsnurrer. Jeg syntes jævnligt de dukker op i mit feed på instagram, så jeg besluttede, at nu var det tid til at kaste sig ud i at lave min egen version. Jeg har taget udgangspunkt i dejen, jeg lavede til mine fastelavnsboller, men dog med enkelte justeringer. Der er tilføjet mandler til fyldet – og det klæder altså kanelsnurrerne efter min mening. De kan snildt laves som kanelsnegle, hvis man ikke vil kaste sig ud i snoningen. Jeg vil dog understrege, at det på ingen måde er svært at lave dem til snurrer, og så er de da meget pæne, ikke? 😉 Du kan forresten søge dig frem til en videoguide på youtube, hvis ikke mit forsøg på at demonstrere det på billeder giver mening for dig.  Opskrift på saftige kanelsnurrer med mandler (15 stk) Ingredienser: 30 g gær 300 g plante- eller komælk 60 g rørsukker 80 g blødt smør 180 g fulkornsmel (eks. grahams eller speltmel) 400-450 g hvedemel 1,5 tsk salt 2 tsk vaniljesukker 1 æg yderligere 1 sammenpisket æg til pensling Fyld: 100 g brun farin 100 g stuetempereret smør 1 gavmild spsk kanel 75 g finthakkede mandler Fremgangsmåde: Lun mælken til den er lunken. Opløs gær og sukker heri. Bland alle de tørre ingredienser…

Banankagemuffins med chokolade og mandler

En af mine absolutte favoritter, hvad angår kager, er banankage. Disse muffins er en sundere udgave af den traditionelle banankage. De smager dog på ingen måde sundt, så du skal ikke være bange for at gå på kompromis med smagen. Når de er sundere, er det ikke fordi der er sparet på chokoladen. Forresten, kan I se den lyserøde baggrund? Den er næsten så sart, at den forsvinder med det hvide, men jeg forsøgte mig med mere smæk på farven, og det blev simpelthen for dominerende i forhold til maden, som jo er det, der er fokus. Jeg benyttede mig af Annas guide til at lave fotobaggrunde. Maling og pensel fra søstrene grene, og en rest plade til en 20’er fra Silvan. Det var altså ret nemt. I kan finde guiden her.  Opskrift på banankagemuffins med mandler og mørk chokolade (ca. 9 stk) Ingredienser: 140 g havregryn 50 g kokossukker 200 g overmoden banan 2 æg 20 g smør eller kokosolie 1 tsk bagepulver 1 tsk vaniljesukker nip salt 60 g 70 % mørk chokolade 50 g mandler Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Alle ingredienser blendes sammen med en stavblender, blender eller i en foodprocessor på nær mørk chokolade og mandler. Hak mandler og mørk chokolade groft og vend i dejen. Fyld i muffinsforme og bag i ca. 25…

Sweet potato brownie

Her op til weekenden er det vidst på sin plads at dele en opskrift på en kage. Måske lyder det skørt med sød kartoffel i en brownie. Men det giver en svampet, sød og lækker kage, så det er bestemt ikke sidste gang, at den søde kartoffel bliver brugt i det søde køkken hos mig. Brownien her er den perfekte dessert, og så er den også glutenfri til de, der ikke tåler det. Tør du springe ud i en brownie bagt på sød kartoffel, så finder du opskriften længere nede. Denne gang har jeg sat fremgangsmåden op i punkter, i håbet om at det giver et bedre overblik.  Opskrift på sweet potato brownie Ingredienser: 300 g rå sød kartoffel (ca 200 g efter bagning) 100 g 70 % mørk chokolade 60 g smør eller kokosolie 50 g mandler 100 g kokossukker eller rørsukker 2 spsk rå kakao 2 æg nip salt Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft Skræl den søde kartoffel og skær i tern. Kom ternene i et lille fad og kom ca en dl vand i bunden. Bag I 20 min eller til de er møre. Blend mandlerne til mel og bland med kakao Mos eller blend også de bagte søde kartofler I en gryde smeltes smør og chokolade ved lav temperatur. Tag gryden af varmen, når…

Svampet ‘apple loaf’ med kanel & kardemomme

Hvis der er en kombination, der altid er en sikker vinder i mine øjne, så er det æble, kanel og kardemomme. Så kan man næsten ikke gå galt i byen. Dette ‘apple loaf’, som i dansk omtale nok går under navnet ‘sandkage’, er alt andet end tørt. Det er lækkert svampet og krydret. Æblerne i bunden bidrager med en lækker sødme og syrlighed, som spiller godt sammen med selve kagen. Opskrift på svampet ‘apple loaf’ med kanel og kardemomme Ingredienser: 4 æg 100 g rørsukker 1,5 tsk kanel 1 tsk kardemomme 1/4 tsk stødt ingefær 1/2 tsk salt 1 tsk vaniljesukker 1 tsk bagepulver 150 g hvedemel 60 g smør eller smagsneutral kokosolie 150-200 g æbler Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 170 grader over-undervarme. Pisk æg og sukker i en skål. Bland de tørre ingredienser sammen og sigt i skålen med æg og sukker. Smelt smør/kokosolie og held i under omrøring. Skær æbler i tynde både/skiver. Smør en sandkageform med smør og placer de skiveskårede æbler i bunden og eventuelt langs siderne. Bag i 35-40 min afhængig af ovn. Lad kagen køle en smule af, inden den tages ud af formen og serveres med et drys flormelis.

Pandekager med citron

Det er ikke længe siden, det var international pandekage-dag. Godt nok fik jeg ikke lavet pandekager lige på dagen, men det gav mig lyst til at lave dessert-pandekager med citron og hjemmelavet syltetøj. Det er en fantastisk kombination. Jeg er generelt stor fan af citron i det søde køkken. Vi havde nogle solbær i fryseren fra efteråret, så dem lavede jeg en simpel syltetøj ud af med to ingredienser kun. Den opskrift finder i her. I denne omgang er det nemlig pandekagerne, der er i fokus. Opskrift på pandekager med citron Ingredienser: 200 g hvedemel 40 g rørsukker / almindeligt sukker 8 g vaniljesukker 8 g bagepulver ½ tsk salt 4 æg 30 g smør eller kokosolie 250 g plante eller ko-mælk (jeg brugte havredrik) Skal fra 1 stor økologisk citron eller to små Fremgangsmåde Bland alle de tørre ingredienser i en skål. I den anden skål piskes æg, mælk og smeltet smør/kokosolie sammen. Sigt de tørre ingredienser i og rør det sammen. Riv citronskal i blandingen. Varm nu en pande op med lidt smør. Bag pandekagerne en efter en på panden. Jeg fik det til ca. 10 pandekager på en stor pande. Server med et drys flormelis og syltetøj.

Fastelavnsboller

Februar står for døren, og det bedste ved måneden må næsten være, at det er tid til fastelavnsboller. Fastelavn betyder, at foråret er på vej, og det kan man jo ikke ligefrem klage over, vel? Disse fastelavnsboller er en klassisk lækker, blød dej tilsat kardemomme. Fyldet i dem på billederne er lavet på chokolade, dadler og mandler. Virkelig lækkert, kan jeg fortælle jer. Man kan også sagtens lave dem med almindelig vaniljecreme. Jeg lavede halv/halv. Ca. 10 med dadel-fyldet og 10 med vaniljecreme. Så lækkert! Opskrift på fastelavnsboller med fyld af dadel-chokolade Ingredienser (20 fastelavnsboller) : 25 gram gær 3 dl mælk 60 gram smør (stuetemperatur) 25 gram rørsukker 1 æg 1 tsk salt 1 tsk vaniljesukker 1 tsk kardemomme (kan udelades) 60 gram grahamsmel 450-500 gram hvedemel Fremgangsmåde: Varm mælken op til den er lunken. Opløs gæren heri. Tilføj sukker og salt samt det bløde smør. Rør grahamsmel, vaniljesukker og kardemomme i. Herefter røres halvdelen af hvedemelen i. Tilføj ægget. Sidst æltes resten af hvedemelen i lidt af gangen. Ælt dejen i ca 5-7 min til den er elastisk. Hvis du har en røremaskine kan den bruges, ellers kan det også lade sig at gøre i hånden. Sæt til hævning i 60 min. Efter hævetiden rulles dejen ud i en stor firkant. Skær små firkanter ud, hvor du placerer…

Gammeldags æblekage i juleversion

Gammeldagsæblekage, det bringer nok mange minder frem om besøg hos bedsteforældrene hos de fleste. Traditionel, dansk dessert, når det er bedst. Jeg tilladt mig at ændre på den danske ret og kreeret en julet version. Vi nærmer os jo december, og jeg vil påstå, at det er helt okay at påbegynde jule-hyggen. Æblegrøden er fyldt med julens bedste smage: kardemomme, vanilje og nelliker. Den er lavet på æbler fra min mormors have, hvilket blot gør den helt perfekt. De typiske makroner er erstattet af honning-ristede mandler og fløden har fået sig et drys kanel. Det klæder bestemt den klassiske opskrift efter min mening. I skrivende stund er jeg selv ved at spise en portion, som i dagens anledning agerer frokost. Det må man godt, når det er mandag. Mandag er det højst sandsynligt ikke, når dette indlæg rammer bloggen. I finder opskriften lidt længere nede. Ingredienser (ca 4 anretninger): 525 g æbler (jeg har brugt ingrid marie æbler) vand 8 hele nelliker 1/2 vaniljestang* 1/2 tsk kardemomme 75 gram rørsukker (tilpasses efter surheden af æblerne) et nip salt (fremhæver smagen) *rør vaniljekornene sammen med lidt rørsukker, så de fordeles og ikke samler sig i en klump. Fremgangsmåde: Skræl og skær æblerne i både. Kog dem møre i en gryde ved middelvarme. Sørg for at der er en smule vand i…

Brombær crumble

I påsken bagte jeg denne smækre crumble til noget nær familie. En omgang brombar beklædt med en crumble-dej, hvor der blandt andet indgår revet æble og kanel. Æblet fremgår ikke så tydelig i og med, det er revet og ikke synligt. Så hvis man ikke lige vidste det, så er det ikke sikkert, man ville bemærke det. Kokos er og bliver en favorit for mig – så det har jeg selvfølgelig også proppet i. Hvis man bare ikke kan lide kokos, så kan det selvfølgelig erstattes af mere havregryn, hakkede nødder eller hvad fantasien end måtte finde på. Denne crumble er perfekt, hvis man ha’ smidt en kage sammen på nul komma dut. Så får du gæster lige om lidt, eller gider du ikke bruge lang tid på desserten, så smid denne sammen. Opskriften finder i nedenfor! Ingredienser: Bær: 300 gram brombær (kan erstattes med f.eks. hindbær eller et mix af bær) 2 tsk vaniljesukker 2 spsk honning eller sukker Crumble-dej: 1 dl kokosmel 1 dl fine havregryn 1 dl grovvalsede havregryn ½ dl hvedemel 15 gram smør 1 revet æble 2 spsk sukker et drys kanel vaniljesukker Fremgangsmåde: Smid bær og sukker samt vaniljesukker i en lille gryde. Lad det simre i 5-10 min ved middelvarme. Bland alle de tørre ingredienser i en skål Riv æblet og tilsæt det…

Klassiske kokostoppe

Er det gået dig næsen forbi, så kan jeg fortælle dig, at jeg er vild med kokos. Det fremgår måske de mange opskrifter, som indeholder kokos. En ting, som jeg rigtigt godt kan lide er kokostoppe. De kan varieres i både sunde og usunde varianter og er ikke spor svære at lave. For ikke for lang tid siden kastede jeg mig over den traditionelle udgave med smør, sukker, æg og kokosmel og ikke så meget andet. De er dyppet i chokolade for at gøre dem ekstra lækre. Opskriften er en, som jeg har tyvstjålet fra Arla. Jeg formede mine toppe ved hjælp af et snapseglas. På den måde får man små og mundrette bidder, som bliver bare lidt ens.  Opskrift: 50 g smør 2 æg 85 g sukker (ca. 1 dl) 200 g kokosmel (ca. 5¾ dl) Fremgangsmåde: Smelt smørret. Bland æg og sukker i en skål. Tilsæt kokosmel og smør. Lad massen stå i ca. 10 min. Form på en plade med bagepapir toppe eks. ved brug af et lille glas eller to skeer. Ca. 25-30 små. Bag toppene midt i ovnen – til de er gyldne. Ca. 10 min ved 175 grader. Dyp i smeltet chokolade og lad dem køle helt af inden de spises.