Hudpleje: mine favoritter og tips

fullsizeoutput_10cd

I mine tidlige teenageår havde jeg store problemer med min hud. Dette er noget, jeg tidligere har været inde på her på bloggen. Netop problematikken omkring min hud, har startet en interesse i at undersøge, hvad der har indflydelse på f.eks. uren og tør hud. Jeg vil derfor dele lidt ud af, hvad jeg gør i tiden for at passe på min hud. Kost har for mig stor betydning for, hvordan min hud ser ud. Jeg kan tydeligt se, hvis jeg har spist sukkerholdige ting eller lignende. Så selvfølgelig er en sund kost med masser af grønt essentiel for en pæn hud, idet du herigennem får en masse gode vitaminer og mineraler, som er vigtige for huden. Fokus er ofte på, hvordan man kan fugte sin hud udefra i form af cremer, serum, ansigtsmasker mm. Men din hud har også brug for at blive fugtet indefra af de retter fedtsyrer. Her er jeg begyndt at tage hørfrøolie, som tilskud sammen med den flydende fiskeolie, som tidligere har været en del af mine daglige kosttilskud. Jeg vil forsøge at uddybe i nogle punkter nedenfor, hvad der er godt og hvorfor jeg bruger netop disse kosttilskud/cremer til min hud.

Hørfrøolie + fiskeolie: Som nævnt er det helt nyt, at jeg er begyndt at tage hørfrøolie. Det var min søster, som fortalte mig om de gavnlige effekter fra olien, og jeg er derefter begyndt at tage en skefuld dagligt. Den er fantastisk til huden, da den ligesom fiskeolien indeholder omega 3 og 6 fedtsyrer. Herudover indeholder olien noget kaldet alfa-linolensyre, som er fantastisk til tør hud, da det gavner processen, hvor den tørre hud genopbygges. Grunden til at hørfrøene indtages i olieform i stedet for blot gennem frøene er, at frøene ikke kan nedbrydes af kroppen i hel tilstand og dermed optages de gavnlige fedtsyrer ikke. Fiskeolie er ligesom hørfrøolien rig på omega 3 og 6. Jeg indtager olien i flydende form fremfor kapslerne, idet olien er rigere på vigtige fedtsyrer såsom DHA og EPA, som ofte går tabt i kapslerne. Min hud oplever jeg som tør. Samtidig, er den slem til at oliere i løbet af en dag. Dette kan dog skyldes, at den mangler fugt, da huden herved vil overproducere egen ‘olie’ og dermed fremstå fedtet. Jeg oplever, at cremer ikke er nok til at holde min hud fugtet og derfor tager jeg disse olietilskud. Fiskeolien indeholder også vitamin A, som er gavnlig for specielt uren hud.

Super3 Booster fra Beauté Pacifique: denne creme er noget af en udskrivning. Men når det er sagt, så har den altså også alle de gode ingredienser, som både hjælper, hvis man er ramt af akne/urenheder eller hvis man er begyndt at få lidt rynker og fine linjer i huden. Den indeholder to former for vitamin A, som helt klart er det, man skal kigge efter, hvis man har problemer med akne/uren hud. Jeg har brugt den i en lille måned nu. Den er virkelig drøj i brug, hvilket betyder at den holder ret længe. Det er en fed creme, som fungerer som en natcreme, som kun skal bruges hver anden aften grundet det høje indhold af vitamin A. Du kan læse mere her om de gavnlige effekter.

T-zone peeling fra Pudderdåserne: Denne creme er virkelig magisk. Jeg er enormt glad for dette produkt, og derfor vil jeg gerne sende varme anbefalinger videre. Den indeholder salicylsyre, hvilket går ind og afhjælper tilstoppede porer. Grundet indholdet af salicylsyre (BHA) sker der en kemisk eksfoliering af huden modsat den, vi kender fra scrub-produkter indeholdende små korn, der kan medføre riser i hudens overflade, hvis den er for grov. Du kan læse mere om T-zone peeling her.

Sidst er der den oliefri creme – som også er fra Beauté Pacifique. Den er bare genial som dagcreme. Specielt, hvis man har en hud, der fedter i løbet af dagen.

Andre faktorer som kan spille ind ift. uren hud:

  • Dine make-up pensler: Husk altid at vaske disse jævnligt! Ellers tværer du hver dag en masse bakterier rundt i dit ansigt, der kan medføre urenheder.
  • Hovedpudebetrækket: Ligesom make-up penslerne, kan der være mange bakterier samlet her, der kan give urenheder. Skift dit hovedpudebetræk så ofte som muligt.
  • Mælkeprodukter: dette indeholder et naturligt indhold af hormoner, som kan skabe en ubalance, der kan forårsage urenheder. Der kan altså være en sammenhæng mellem udbrud af akne og indtag af mælkeprodukter. Jeg selv bruger havredrik i stedet for komælk, du kan også benytte andre former for plantemælk såsom soya, mandel eller risdrik. Det er super lækkert i kaffen og havregrøden. Smagen er meget bedre end almindelig komælk, hvis du spørger mig. Mælkeprodukter er en vigtig kilde til calcium, derfor kan det være nødvendigt at investere i kosttilskud med calcium og D-vitamin, hvis du skærer mælkeprodukterne fra.
  • Drik vand! Ja, den har du nok hørt før, men det gør altså en kæmpe forskel.
  • Rens din hud morgen og aften. Jeg bruger en mild vaskegel fra Matas Natur.

Når alt dette er sagt, så er jeg ingen ekspert på området. Alt dette er noget jeg har læst mig til af egen interesse, og hvad der fungerer ift. min hudtype. Det er derfor ikke sikkert, at du vil opleve samme effekt, som jeg selv.

Favoritter

fullsizeoutput_8aeNår noget er godt, så køber jeg det igen og igen. Eller også bruger jeg det, til det er fuldstændig udslidt. De seneste måneder er der nogle ting, som jeg har brugt rigtigt meget. Noget af det (måske) liiige ofte nok, haha.

1 Denne taske har jeg godt nok ikke haft i månedsvis. Ikke desto mindre, er den blevet brugt hver dag siden, jeg fik den ind af døren. Det er så praktisk med en lille taske, som fungerer som pung og har plads til det essentielle. 

2 Striktrøjen her er fra H&M, hvilket nok ikke er så overraskende, når man tænker på, at hovedparten af mit tøj er derfra. Strikken har jeg brugt absurd meget. Min jakke er ikke fantastisk varm, så denne strik har jeg haft indenunder min vinterjakke størstedelen af vintermånederne. 

3 Parfumen kan man kun lige ane på billedet. Den er fra ZARA og købt, da jeg var på studietur i Barcelona tilbage i oktober. 

4 En julegave var denne creme fra Clinique. Den er oliefri, og den helt perfekte dagcreme til min hud. Jeg har brugt den hver dag, og den er også ved at være brugt op. Helt sikkert en creme, jeg regner med at købe igen.  

5 I mange år har jeg brugt en rens fra mærket Beaute pacifique og været rigtig glad for den. Dog har den tendens til at tørre min hud ud. Derfor har jeg skiftet den ud med en rens fra Ole Henriksen, som renser uden at tørre min hud ud.
fullsizeoutput_8ac6 Ca. 1 gang om ugen bruger jeg denne ansigtsbørste for at rense og eksfoliere  min hud fuldstædig. Super effektivt, men man skal dog være påpasselig med at bruge den for ofte, da det kan forårsage en irriteret hud. Jeg har også været meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville tage brug af en mekaniske børste, da der er enormt blandede holdninger til netop dette. Dog har jeg alligevel været glad for at bruge den i ny og næ. 

7 Mine hænder har brug for at blive smurt i håndcreme mange gange i løbet af en dag, da de simpelthen bliver så tørre af kulden og specielt når jeg er på arbejde. Denne creme synes jeg indtil videre har fungeret bedst til hurtigt at tørre ind og samtidig har den også en mærkbar virkning.  

8 Dette glas har jeg købt i Søstrene grene. Jeg bruger det flittigt som madpakke og har fået ret mange kommentarer på det, haha. Det er helt perfekt til salater, rester fra aftensmaden osv. Det er brugt så meget, at låget er blevet ret medtaget. Måske fordi jeg har puttet det i opvaskemaskinen, selvom det egentligt ikke tåler det, ups. Men så er det heldigt, at det kun koster omkring de 13 kr.

9 Lad os slutte med det bedste til sidst; Nemlig chokolade. Jeg ved ikke, om det er, fordi den er økologisk, men den smager simpelthen så meget bedre end andre 85 % chokolader fra andre mærker. Hvis du selv vil prøve at smage forskellen, kan den købes i Fakta for 16-17 kr ;))
fullsizeoutput_8ad

Erfaring med brug af ansigtsserum

IMG_3169 IMG_3172Jeg købte en serum i en af vintermånederne. Mest af alt fordi jeg var til en ansigtsbehandling, og behandleren konstaterede, at min hud var meget tør. En tør hud har mere tendens til at danne urenheder, så derfor er det vigtigt med en hud, som ikke mangler fugt. Cremer fugter på overfladen, hvorimod en serum fugter i de dybere hudlag. Jeg har ikke erfaring med serum fra førhen, men valgte at investere i en, da serumen fra mit favoritmærke var på tilbud.  IMG_3174Nu har jeg brugt serumen siden januar-februar. Undervejs havde jeg et par pauser, hvor jeg ikke fik den brugt, og jeg tager den heller ikke med mig, når jeg sover ude. Er den pengene værd? Jeg kan klart mærke en forskel på min hud, når jeg bruger den morgen og aften. Min erfaring er, at det er vigtigt, at serumen sidder i et stykke tid, inden man påføre en creme ovenpå. Det ekstra step er ikke særlig tidskrævende, men det er selvfølgelig en ekstra udgift, hvor jeg førhen har holdt mig til rens, dagcreme og natcreme. Jeg tror dog, jeg vil fortsætte brugen af serumen specielt i vinterperioderne, hvor huden er slemmere til at tørre ud. Jeg håber også, det giver en pænere hud på længere sigt, da serumen også forebygger mod eksempelvis rynker! IMG_3171Hvis I ikke har behov for en serum nu og her, så kan I kaste et blik på den fine glas-boble, som koster 21,- i Søstrene Grene 😉

Hudplejerutine: Fedtet og uren hud

Jeg har gennem mine teenageår haft så ufattelig mange problemer med min hud. Jeg er gået igennem en fase med enormt uren hud – det var så slemt, at en ekspedient fra Beute Pacifique, som stod i Matas, tilbød mig at få et rejsesæt med forskellige produkter helt gratis. Rejsesættet indeholdt blandt andet en renseskum, som jeg stadigvæk bruger i dag og en oliefri creme, som jeg også har gået igennem mange pakker af efterhånden. Jeg har altså langt om længe fundet mirakelprodukterne for mig, takket være en sød kvinde i Matas. Når man finder noget, der virkelig virker, så skal det deles med andre. Så derfor får I her en beskrivelse af de produkter, jeg bruger hver dag, og som har hjulpet mig til at få en pænere hud. hudplejeSom det første har jeg sat renseskum og scrub. Det er vigtigt at rense sin hud morgen og aften, især hvis man har problemer med uren og fedtet hud. Grunden til dette er, at der i løbet af natten og dagen samler sig skidt og fedt på huden, som tilstopper porerne. Tilstoppede porer udvikler sig til urenheder, så derfor er det altså enormt vigtigt at rense sin hud. Denne skum er helt fantastisk til at fjerne alt fedt og snavs fra huden, og jeg vil anbefale jer denne, hvis I står og mangler en rens. Udover at være helt fantastisk god, så er den også til at betale og holder i flere måneder, fordi man ikke skal bruge meget ad gangen. Jeg køber alle mine produkter hos Signatura.dk, da det er billigst. I kan finde skummen her!

Når man har renset sin hud er det vigtigt at give den fugt. Om natten er det en god ide, at bruge en creme, som er federe end den, man bruger om dagen. Derfor bruger jeg i øjeblikket denne creme, som er fugtgivende og til alle hudtyper. Jeg har problemer med fedtet hud, men samtidig bliver min hud let tør, hvis ikke den for nok fugt. En af grundene til fedtet hud, kan være at huden ikke får nok fugt. Ja, det lyder måske lidt skørt, fordi vi ofte tænker, at fedtet hud er lig med for meget fugt, men sådan er det ikke altid. Hvis din hud mangler fugt, vil den begynde at producere mere olie, og du vil opleve at din hud bliver langt mere fedtet. Det er altså enormt vigtigt med en fed natcreme.

Om dagen bruger jeg en oliefri creme, da min hud er tilbøjelig til at skinne og fedte. En oliefri creme er derfor perfekt, fordi den stadig fugter huden, og så er den god under make-up’en. Denne creme har jeg brugt i enormt lang tid, og jeg kommer nok til at bruge den altid. Engang forsøgte jeg at skifte den ud, og jeg oplevede, at min hun brød ud. Det gør jeg aldrig igen! I kan finde cremen her!

Jeg håber, I kunne bruge mine råd omkring produkter til noget. Disse har i hvert fald virket for mig. Har I nogle yndlings produkter, som virker til jeres hudtype?