Polenta fritter med feta-dip

fullsizeoutput_11d0 fullsizeoutput_11d1For lang tid siden introducerede min fellow-madnørd (aka min søster) mig for polenta fritter. Det var jeg rimelig hooked på, men alligevel er det først for nyligt, at jeg selv fik kastet mig ud i projektet. Det er noget, der lige kræver, at man har lavet lidt forberedelser i god tid forinden – gerne dagen før. Polenta-grøden skal nemlig have lov at sætte sig i køleskabet og blive fast, så man kan skære den i fritter og bage dem sprøde og lækre. Men, det er altså det værd! Jeg har valgt at lave en feta-dip til, da jeg syntes det er lækkert sammen med smagen af timian, som jeg har krydret fritterne med, men her kan man lave lige den dip, man ønsker. Opskriften finder i længere nede.
fullsizeoutput_11d2


Opskrift på polenta fritter med feta-dip


Ingredienser

  • 300 g majsgryn
  • 1,25 – 1,5 l vand
  • salt
  • timian
  • olivenolie

Feta-dip:

  • 60 g feta
  • 60 g græsk yoghurt
  • citron
  • peber
  • chiliflager
  • frisk persille

Fremgangsmåde:

  1. Bring 1,25 l vand i kog i en gryde. Tilføj en nip salt. Når det koger, tilføjes majsgrynene. Lad koge under jævnlig omrøring i 30-40 min. Tilføj yderligere mere vand, hvis det skulle være ved at tørre ud.
  2. Smør et fad med olie. Den færdige polenta fordeles i fadet. Jeg havde et fad, der passede med ca. 2-3 cm polenta i højden, når det hele var fordelt. Fadet stilles på køl i mindst et par timer og gerne natten over.
  3. Den afkølede polenta er fast og kan derfor skæres ud i den ønskede form. F.eks. brede fritter, som jeg har gjort på billedet.
  4. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Fordel fritterne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensel med olivenolie. Drys herefter med timian, salt og peber. Bag i ca. 40 min eller til fritterne er sprøde. Bagetiden afhænger af tykkelsen på polenta fritterne.
  5. Mens de bager, røres feta og græsk yoghurt sammen. Smag til med peber, citronsaft, chiliflager og drys med lidt hakket frisk persille.

fullsizeoutput_11d3

Plantebøffer med champignon og sorte bønner

fullsizeoutput_1152fullsizeoutput_1153fullsizeoutput_1154Det er efterhånden ikke svært at finde vegetariske alternativer rundt omkring i supermarkederne. Men, de hjemmelavede plantebøffer kan altså også noget. Det tager lidt ekstra forberedelsestid, men så ved du altså også med sikkerhed, hvad der er i det, du indtager. Disse er lavet på champignoner og sorte bønner. Der er smag af hvidløg, soltørrede tomater og koriander. En virkelig god kombi, som går godt i en burger eller som tilbehør til en fyldig salat. Og så minder konsistensen og smagen faktisk om kød, så du kommer bestemt ikke til at savne dette element i din ret 😉

fullsizeoutput_1150fullsizeoutput_1151


Opskrift på plantebøffer med champignon og sorte bønner


Ingredienser (8-10 stk):

  • 300 g champignon
  • 150 g sorte bønner på dåse
  • 1 æg
  • 1 rødløg
  • 2 hvidløg
  • 100 g havregryn
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk soltørrede tomater (dem på glas i olie)
  • 1 tsk koriander
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. I en foodprocessor kommes alle ingredienserne i på nær havregryn. Blend, men lad det stadig være tekstur i, så ikke for længe. Rør herefter havregryn i.
  2. Form bøffer som placeres på en flad tallerken. Massen kan godt virke ret våd, men det er meningen. Sæt i køleskabet i mindst 30 min og gerne endnu længere.
  3. Varm en pande op med lidt fedtstof. Steg bøfferne ved middel varme. De skal have ca. 10 min på hver side, men vend undervejs, så de ikke brænder på.

fullsizeoutput_1155

Shakshuka med spinat og soltørrede tomater

fullsizeoutput_1134fullsizeoutput_113afullsizeoutput_1136Shakshuka er oprindeligt en afrikansk ret. Det er en ret simpel ret bestående af nogle grøntsager i en tomatsovs, hvor der er slået æg ud i. Super hurtigt at bikse sammen og fungerer ret godt til både frokost og aftensmad. Det lyder måske en anelse kedeligt, men det er det på ingen måde. Der er suppleret med lækre krydderier, som spicer retten op.

fullsizeoutput_112e


Opskrift på shakshuka med spinat og soltørret tomat


Ingredienser:

  • 1 dåse flåede tomater
  • 150 g revet gulerod
  • 1 lille snackpeber
  • 100 g spinat, groft hakket
  • 1 hvidløg
  • 1 rødløg
  • 25 g hakket soltørret tomat
  • 5 æg
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1/4 tsk kanel
  • salt og peber
  • olivenolie
  • chiliflager
  • citron

Fremgangsmåde

Riv guleroden, hak spinat groft og skær snackpeberen ud i tern. Hak løg, hvidløg samt soltørret tomat fint. Varm en pande op med lidt olivenolie. Svits løg, hvidløg og krydderier af på panden et par minutter. Herefter tilføjes de flåede tomater og sovsen simre kort i ca 5 min. Smag til med salt og peber. Slå æg ud og dæk panden med et låg. Lad det simre til æggene er færdige. Her kan du selv bestemme, om du ønsker pocherede æg med blød blomme, eller lade det simre til æggene er hårdkogte. Jeg foretrækker førstnævnte. Server med lidt frisk citron og et drys chiliflager.

fullsizeoutput_1132

Sandwichbrød med kamutmel

fullsizeoutput_110cfullsizeoutput_1108

Har du nogensinde hørt om kamutmel? Det havde jeg ikke indtil for nylig. Kamutmel er en hvedeart og er perfekt i bagværk. Det giver de lækreste sandwichbrød fyldt med smag og lækker, blød tekstur. I disse brød er der brugt en grov kamutmel, som bidrager med fuldkorn og spiller godt sammen med almindelig hvede. Jeg bruger selv ofte grahamsmel i mit brød, men kamutmel syntes jeg næsten fungerer endnu bedre. Brødene kan selvfølgelig også spises med en skive ost i selskab med en kom kaffe, men de fungerer også perfekt som sandwich. F.eks. med fyld af spinat, pesto, mozzarella, avocado og rødløg.

fullsizeoutput_110bfullsizeoutput_110d


Opskrift på sandwichbrød med kamutmel (18-20 stk)


Ingredienser:

  • 30 g gær
  • 25 g rørsukker
  • 1,5 tsk salt
  • 550 g lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 400 g groft kamutmel
  • 400-450 g hvedemel

 

Fremgangsmåde:

Opløs gær sammen med sukker. Tilsæt vand, salt og olie. Rør først kamutmel i og tilsæt herefter hvedemel i lidt ad gangen. Æltes i 10 min på røremaskine eller i hånden. Når dejen er klar til hævning, skal den være sammenhængende, elastisk og slippe skålen. Overdæk skålen med et rent viskestykke og sæt til hævning i en time. Efter en time vendes dejen ud på et bord dækket med en smule mel. Skær dejen ud i passende stykker, som placeres på en bradepande beklædt med bagepapir. Som I kan se, er jeg gået efter et rustik look. Derefter har brødene også fået et drys kamutmel inden de blev sat til efterhævning under et viskestykke i 15-20 min. Imens kan tændes ovnen på 200 grader over-undervarme. Bag i ca. 20 min alt efter størrelsen på sandwichbrødene og ovnen.

fullsizeoutput_1106

Bagte søde kartofler med kanel (salad bowl)

1412Det er ingen hemmelighed, at jeg sød kartoffel er en af mine favoritter. Den er også ofte komponent i mine opskrifter. For nyligt legede jeg lidt med idéen om sød kartoffel med smag af kanel. Kanel er fantastisk, ikke kun i det søde køkken, men også i det salte. Jeg har nu afprøvet disse af flere omgange, og jeg syntes selv, de er blevet ret gode. Lige efter mine smagsløg! De kan spises som tilbehør til en salat til en lækker frokost. Eller sammen med noget kød og salat til aften. Salaten dertil består af kogte speltkerner, grønkål, persille, klementiner samt granatæblekerner. Sammen med de bagte søde kartofler, en skvis citron og lys tahin er det en drømme ’salad bowl’ – for at bruge det udtryk. Til de der ikke har hørt det før, så er det blot en portionsanrettet skål salat 😉 Opskriften på de søde kartofler kan I finde længere nede.

11


Opskrift på bagte søde kartofler med kanel


Det skal du bruge:

  • 500 gram sød kartoffel
  • 3 spsk olie
  • 3 spsk æblecidereddike
  • 3 spsk akacie honning eller ahornssirup
  • 1 god tsk kanel
  • 1/2 tsk spidskommen
  • salt

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Rens og skær kartoflerne i skiver. Læg dem på bageplade beklædt med bagepapir. Rør olie, honning, æblecidereddike, kanel og spidskommen sammen. Pensl de søde kartofler. Slut af med at drysse en smule salt hen over. Bag i ca 35-40 min. Halvvejs gennem bagningen vendes rundt i kartoflerne med en ske. De tages ud så snart de er gennembagte.

13Efter en weekend med julegaveindkøb og fødselsdag for min far, så er jeg vendt tilbage til SRP. Pyyh, jeg har lidt svært ved at motivere mig selv. Men det går langsomt fremad – og det er kun mandag, så jeg har goood tid. Men nu må jeg også vende stærkt tilbage til min analyse. Den skriver jo ikke sig selv. Kan I ha’ jer en herlig mandag. Måske er den også snebeklædt? Det er den her, og det skaber da lidt jule-lykke, selv når man sidder indenfor med hovedet nede i computerskærmen.

Older posts