Rabarbersnitter med mandelbunde

fullsizeoutput_1327For nylig udgav jeg en opskrift på denne rabarberkompot. Jeg lavede dobbelt portion, hvilket vil sige, at jeg har store mængder af rabarberkompot i køleskabet – og trods jeg har spist det på min skyr mange gange her i ugens løb, så er der stadig lang vej endnu. Så jeg har brugt noget i disse rabarbersnitter. De er et sundere alternativ til de traditionelle mørdejssnitter – og mandlerne i dejen bidrager med en lækker smag. Du kan snildt udskifte rabarberkompotten med hvilken som helst anden kompot eller marmelade. Snitterne har allerede fået ben at gå på herhjemme, så jeg tænker, at jeg skal lave endnu en omgang lige om snart.fullsizeoutput_1328


Opskrift på rabarbersnitter med mandelbunde


Ingredienser:
  • 100 g mandler
  • 80 g havregryn
  • 50 g smør
  • 50 g dadler (de bløde fra pakken på køl i supermarkedet)
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 180 g varmluft.
  2. Udsten dadlerne. Vægten er foruden sten.
  3. Blend alle ingredienser sammen til en sammenhængende masse i en foodprocessor.
  4. Del dejen i to lige store dele. På to stykker bagepapir formes to ensartede rektangler – et på hvert stykke bagepapir.
  5. Smør den ene med et lag rabarberkompot eller anden kompot/marmelade. Vend nu forsigtigt den anden rektangel dej oven på den med rabarberkompotten, så den danner låget. Luk til rundt i kanterne, for at undgå at kompot eller marmelade løber ud under bagningen.
  6. Bag i ca 15-20 min eller til dejen er gylden. Den skal køle af, inden den skæres ud i den ønskede størrelse. Dejen er mere mættende en en almindelig snitte, så jeg har valgt at skære mine snitter ud i små firkanter.

fullsizeoutput_132b

Rabarberkompot med chiafrø

fullsizeoutput_131cI denne uge har jeg flere gange spist denne kombi til morgenmad. Jeg har præsteret at sove alt for længe op til flere gange, og så har det været så skønt, at morgenmaden kunne bikses sammen på ingen tid. Normalt er jeg ret vanemenneske omkring min morgenmad, og jeg klarer mig bedst på havregrød, men skyr med rabarberkompot og granola er altså heller ikke helt dårligt. Granolaen er lavet efter denne opskrift. Jeg har brugt rabarberkompotten ovenpå ostemadder, på skyr som her og snart får i også en opskrift på nogle lækre rabarbersnitter. Men I første omgang er det rabarberkompotten.fullsizeoutput_131d


Opskrift rabarberkompot med chiafrø


ingredienser:
  • 300 g rabarber
  • 200 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4-1/2 dl chiafrø (alt efter hvor flydende din grød er og hvor tyk du ønsker den)
fremgangsmåde:
  1. Rens og snit rabarber. Kom i en gryde med en anelse vand i bunden.
  2. Kog op ganske kort og skru ned på middel varme.
  3. Tilføj sukker og vaniljesukker og lad simre, til rabarberne er kogt ud.
  4. Smag til og tilføj eventuelt mere sukker.
  5. Hæld i en skål og lad køle af et øjeblik, inden chiafrøene røres i. Rør et par minutter med piskerisk, til chiafrøene er fordelt. Hæld på glas og sæt i køleskabet.

 

Kanelsnurrer

fullsizeoutput_11b4fullsizeoutput_11abfullsizeoutput_11b2fullsizeoutput_11bbJeg har det sidste (lange) stykke tid gået og drømt om lækre kanelsnurrer. Jeg syntes jævnligt de dukker op i mit feed på instagram, så jeg besluttede, at nu var det tid til at kaste sig ud i at lave min egen version. Jeg har taget udgangspunkt i dejen, jeg lavede til mine fastelavnsboller, men dog med enkelte justeringer. Der er tilføjet mandler til fyldet – og det klæder altså kanelsnurrerne efter min mening. De kan snildt laves som kanelsnegle, hvis man ikke vil kaste sig ud i snoningen. Jeg vil dog understrege, at det på ingen måde er svært at lave dem til snurrer, og så er de da meget pæne, ikke? 😉 Du kan forresten søge dig frem til en videoguide på youtube, hvis ikke mit forsøg på at demonstrere det på billeder giver mening for dig. fullsizeoutput_11ba


Opskrift på saftige kanelsnurrer med mandler (15 stk)


Ingredienser:

  • 30 g gær
  • 300 g plante- eller komælk
  • 60 g rørsukker
  • 80 g blødt smør
  • 180 g fulkornsmel (eks. grahams eller speltmel)
  • 400-450 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • yderligere 1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:

  • 100 g brun farin
  • 100 g stuetempereret smør
  • 1 gavmild spsk kanel
  • 75 g finthakkede mandler

Fremgangsmåde:

  1. Lun mælken til den er lunken. Opløs gær og sukker heri.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilføj halvdelen til skålen med mælk, sukker og gær og rør sammen til en sammenhængende masse. Jeg brugte en røresmaskine, men du kan fint bruge en grydeske.
  3. Smør æltes ud i dejen. Tilføj eventuelt mere mel, hvis nødvendigt.
  4. Slå ægget ud i dejen og ælt gradvis mere mel i til du har en sammenhængende og elastisk dej. Jeg rørte dejen ca. 10 min på røremaskinen, hvorefter jeg æltede den et par minutter på en meldrykkes bordplade for at sikre, at den var elastisk og ikke klistrede til bord eller hænder. Kom dejen tilbage i skålen og sæt til hævning i 60 min. Dæk skålen med et viskestykke.
  5. Når hævetiden er ved at være færdig, kan du røre fyldet sammen i en skål. Gem lidt mandler til at drysse over kanelsnurrerne.
  6. Nu skal dejen rulles ud til en stor rektangel (ca. 40×60). Smør fyldet ud på hele overfladen. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten. Den sidste tredjedel foldes over den første, så du har tre lag dej. Rul dejen forsigtigt, så den er sammenhængende (ikke for meget).
  7. Skær dejen ud i strimler i tykkelse efter, hvor store kanelsnurrer du ønsker. Jeg delte min i 15 stk. Tag fat i hver ende af strimlen og sno modsat vej (se billede). Tag fat i den ene ende af dejen med pege og tommelfinger. Sno den rundt, som vist på billedet. Afslut ved at sno den anden ende af strimlen op over snoningen og ind på midten, hvor den de to ender hæftes sammen.
  8. Sæt kanelsnurrerne til at hæve i 30 min, mens ovnen opvarmes på 180 grader varmluft.
  9. Pensel med et sammenpisket æg og strø med hakkede mandler. Bag i 15-20 min afhængig af størrelse og ovn. Når der er gyldne, er de færdige.

kanelsnurrerfullsizeoutput_11a6fullsizeoutput_11b7

Sweet potato brownie

fullsizeoutput_1142fullsizeoutput_1148

fullsizeoutput_1145Her op til weekenden er det vidst på sin plads at dele en opskrift på en kage. Måske lyder det skørt med sød kartoffel i en brownie. Men det giver en svampet, sød og lækker kage, så det er bestemt ikke sidste gang, at den søde kartoffel bliver brugt i det søde køkken hos mig. Brownien her er den perfekte dessert, og så er den også glutenfri til de, der ikke tåler det. Tør du springe ud i en brownie bagt på sød kartoffel, så finder du opskriften længere nede. Denne gang har jeg sat fremgangsmåden op i punkter, i håbet om at det giver et bedre overblik. fullsizeoutput_114efullsizeoutput_1156


Opskrift på sweet potato brownie


Ingredienser:

  • 300 g rå sød kartoffel (ca 200 g efter bagning)
  • 100 g 70 % mørk chokolade
  • 60 g smør eller kokosolie
  • 50 g mandler
  • 100 g kokossukker eller rørsukker
  • 2 spsk rå kakao
  • 2 æg
  • nip salt

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  2. Skræl den søde kartoffel og skær i tern. Kom ternene i et lille fad og kom ca en dl vand i bunden. Bag I 20 min eller til de er møre.
  3. Blend mandlerne til mel og bland med kakao
  4. Mos eller blend også de bagte søde kartofler
  5. I en gryde smeltes smør og chokolade ved lav temperatur. Tag gryden af varmen, når det er helt smeltet. Rør kokos- eller rørsukker i.
  6. Chokolademassen vendes sammen med sød kartoffelmosen i en skål.
  7. Herefter vendes mandelmelen og kakao blandingen i. Samt en anelse salt. Bemærk, at hvis du bruger saltet smør, skal du ikke tilføje ekstra salt.
  8. Slå æggene ud og rør dem ud et af gangen i dejen.
  9. Smør et lille fad eller springform med smør eller kokosolie. Fordel dejen i fadet og bag i ovnen i ca 20 min alt efter ovn og form. Brownien er bedst, når den har været på køl. Pynt eventuelt med ekstra chokolade og hakkede mandler.

fullsizeoutput_1149

 

Svampet ‘apple loaf’ med kanel & kardemomme

fullsizeoutput_111ffullsizeoutput_112bfullsizeoutput_1124Hvis der er en kombination, der altid er en sikker vinder i mine øjne, så er det æble, kanel og kardemomme. Så kan man næsten ikke gå galt i byen. Dette ‘apple loaf’, som i dansk omtale nok går under navnet ‘sandkage’, er alt andet end tørt. Det er lækkert svampet og krydret. Æblerne i bunden bidrager med en lækker sødme og syrlighed, som spiller godt sammen med selve kagen.

fullsizeoutput_1128


Opskrift på svampet ‘apple loaf’ med kanel og kardemomme


Ingredienser:

  • 4 æg
  • 100 g rørsukker
  • 1,5 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g hvedemel
  • 60 g smør eller smagsneutral kokosolie
  • 150-200 g æbler

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 170 grader over-undervarme. Pisk æg og sukker i en skål. Bland de tørre ingredienser sammen og sigt i skålen med æg og sukker. Smelt smør/kokosolie og held i under omrøring. Skær æbler i tynde både/skiver. Smør en sandkageform med smør og placer de skiveskårede æbler i bunden og eventuelt langs siderne. Bag i 35-40 min afhængig af ovn. Lad kagen køle en smule af, inden den tages ud af formen og serveres med et drys flormelis.

fullsizeoutput_1126

Older posts