kakao-bananpandekager med appelsin

Burgerboller med soltørrede tomater og hørfrø

På det seneste har jeg kigget forskellige bloggers opskrifter igennem. Det er resulteret i, at jeg havde lyst til at eksperimentere med burgere. Til burgere skal man gerne bruge nogle lækre burgerboller, så det var selvfølgelig første step – at bage burgerbollerne. Først havde jeg lavet en klassisk dej, men da jeg åbnede køleskabet, så jeg, at vi havde et glas med soltørrede tomater. Det synes jeg passede helt perfekt i nogle burgerboller, så jeg lavede en ny dej og brugte den anden til noget helt andet, som I får at se en anden dag. De soltørredetomater gav en lækker smag og konsistens til brødet – så det vil jeg helt sikkert anbefale jer at prøve. Hvad jeg puttede inden i disse boller, må I vente med at se. Jeg kan dog afsløre, at det er lidt italiensk inspireret. Her får I først opskriften på brødet, som også kan bruges til tilbehør til supper eller til sandwich.
IMG_1942IMG_1944 Opskrift:

  • 4 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 50 gram gær
  • 1 dl soltørrede tomater i olie
  • 1 tsk sukker
  • 250 gram rugmel
  • 300-400 gram hvedemel
  • hørfrø

Fremgangsmåde:

  1. lun mælken op til det er lunkent
  2. smuldr gæren i en skål og opløs det i mælken
  3. tilsæt salt og sukker
  4. Hak de soltørrede tomater, eller brug nogle som allerede er hakket. Hæld lidt af olien fra (hvis du bruger dem fra glas). Tilsæt dem til blandingen.
  5. Tilsæt rugmelet.
  6. Bland hvedemelet i lidt af gangen.
  7. Dejen æltes og sættes til hævning i ca. 40 min.
  8. Når dejen har hævet til dobbelt størrelse, formes den til boller. Lad dem hæve i ca. 15 min.
  9. Pensel bollerne med mælk og drys hørfrø henover.
  10. Bag bollerne ved 1 grader varmluft i ca. 35 min eller til de er gyldne.

IMG_1947

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

kakao-bananpandekager med appelsin