Dagstur til samsø

Blue Taco og ingen aircondition

IMG_3381 Da vi var i København, benyttede vi chancen for at komme ud og spise op til flere gange. En af aftenerne tog vi forbi Nørrebro. Her havde vi set, at man kunne få blå taco, og det skulle selvfølgelig smages. Stedet hedder Blue Taco og ligger på Blågårdsgade. Et vældig hyggeligt sted. Tacos’ne er lavet på majsmel fra en sort af majskolber, som er blå. Jeg kunne ikke helt smage den store forskel på de blå tacos her og almindelige, men ikke desto mindre, var de virkeligt gode. Mine var med kylling, avocado og en med tigerreje. Virkelig lækkert og så ser det også rigtigt pænt ud.
IMG_3383Generelt var det egentlig lidt en udfordring at finde spisesteder i København. Ikke fordi der manglede spisesteder, for det gør der ikke. I virkeligheden er det nok fordi, der er så mange, at det kan være svært at udvælge de bedste steder. Og så ligger de heller ikke samlet et sted, men der er netop mange steder og områder i København, som helt sikkert alle byder på gode spisesteder. Og så er der selvfølgelig også papirøen, som vi besøgte et par gange. IMG_3382Nu til noget lidt andet. Det er jo efterhånden et godt stykke tid siden, vi var i Kbh. Jeg er tilbage på jobbet, og det er i og for sig helt okay, men vores aircondition er i stykker! Så både lørdag og i dag har jeg haft nogle rigtigt varme timer på jobbet. Det er ikke unormalt, at der er varm og dårlig luft i prøverummet, hvor jeg befinder mig, men de her dage har det været overalt i butikken. Pheeew, jeg håber virkelig det er fikset til i morgen, hvor jeg har en 10-timers vagt i vente. Ha’ jer en skøn mandag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagstur til samsø