Risotto med spelt og svampe

Bagte søde kartofler med kanel (salad bowl)

1412Det er ingen hemmelighed, at jeg sød kartoffel er en af mine favoritter. Den er også ofte komponent i mine opskrifter. For nyligt legede jeg lidt med idéen om sød kartoffel med smag af kanel. Kanel er fantastisk, ikke kun i det søde køkken, men også i det salte. Jeg har nu afprøvet disse af flere omgange, og jeg syntes selv, de er blevet ret gode. Lige efter mine smagsløg! De kan spises som tilbehør til en salat til en lækker frokost. Eller sammen med noget kød og salat til aften. Salaten dertil består af kogte speltkerner, grønkål, persille, klementiner samt granatæblekerner. Sammen med de bagte søde kartofler, en skvis citron og lys tahin er det en drømme ’salad bowl’ – for at bruge det udtryk. Til de der ikke har hørt det før, så er det blot en portionsanrettet skål salat 😉 Opskriften på de søde kartofler kan I finde længere nede.

11


Opskrift på bagte søde kartofler med kanel


Det skal du bruge:

  • 500 gram sød kartoffel
  • 3 spsk olie
  • 3 spsk æblecidereddike
  • 3 spsk akacie honning eller ahornssirup
  • 1 god tsk kanel
  • 1/2 tsk spidskommen
  • salt

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Rens og skær kartoflerne i skiver. Læg dem på bageplade beklædt med bagepapir. Rør olie, honning, æblecidereddike, kanel og spidskommen sammen. Pensl de søde kartofler. Slut af med at drysse en smule salt hen over. Bag i ca 35-40 min. Halvvejs gennem bagningen vendes rundt i kartoflerne med en ske. De tages ud så snart de er gennembagte.

13Efter en weekend med julegaveindkøb og fødselsdag for min far, så er jeg vendt tilbage til SRP. Pyyh, jeg har lidt svært ved at motivere mig selv. Men det går langsomt fremad – og det er kun mandag, så jeg har goood tid. Men nu må jeg også vende stærkt tilbage til min analyse. Den skriver jo ikke sig selv. Kan I ha’ jer en herlig mandag. Måske er den også snebeklædt? Det er den her, og det skaber da lidt jule-lykke, selv når man sidder indenfor med hovedet nede i computerskærmen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risotto med spelt og svampe