Indisk dahl

Æggekage med kartoffel og forårsløg

Det er som om, at der ikke skete så meget efter sidste indlæg her på bloggen, hvor jeg nævnte, at jeg havde trukket stikket en tid. Siden har jeg arbejdet en hel del og mest levet af simple salater, brød og havregrød – og så det mad mine forældre har bikset sammen, selvfølgelig. Men ikke de store kreative ideer er blevet udfoldet i køkkenet. Den seneste uge har jeg været på camping og indtaget gode mængder toast og andet godt. MEN, nu er jeg hjemme igen. Jeg har mig en stille søndag, for jeg er lidt drænet for kræfter efter en uges camping, hvor der er sket så mange gode ting. Dog, biksede jeg en æggekage sammen. Æg syntes jeg ellers godt kan være lidt tamt, men her er der skruet op for smag og så har den en god fylde fra kartoffel. Opskriften kan I læse nedenfor.

Opskrift på æggekage

Ingredienser:
  • 180 g kartoffel
  • 70 g forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk hakkede, soltørrede tomater i olie
  • 2/3 af en kugle mozzarella
  • revet parmesanost
  • 6 æg
  • 2 dl mælk
  • salt og peber
Fremgangsmåde:
  1. Hak kartofler i små tern, snit forårsløg og hvidløg
  2. Varm en pande op med to spsk soltørrede tomater fra glas. Olien bruges til at stege kartofler, hvidløg og forårsløg i.
  3. Mens det steges på panden, slåes æggene ud i en skål. Tilføj hakket mozzarella, mælk og hakket basilikum samt salt og peber.
  4. Hæld æggemassen over fyldet på panden. Læg låg over, skru ned på mellem/lavt blus og lad stå 10-15 min. Når æggekagen er ved at sætte sig, drysses lidt revet parmesan henover. Når æggekagen har sat sig helt, tages den af varmen og kan nu serveres.
  5. Jeg har lavet en salsa/salat af avocado, edamamebønner, tomat, rød peber, lidt olie, citronsaft og salt og peber, som jeg brugte til tilbehør.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indisk dahl