Glutenfri appelsinkage med mørk chokolade

Denne kage smager intenst af appelsin. Den er glutenfri, da den er lavet på boghvedemel og mandler i stedet for hvede. Boghveden og mandlerne gør ikke alene, at den er glutenfri, men bidrager også til den lækre nøddeagtige smag. Hvidt sukker er skiftet ud med rørsukker, som også giver en dybere, mere karamelliseret smag til kagen, som bare går fantastisk lækkert sammen med syren fra appelsinerne. Sidst, sætter chokoladen prikken over i’et. For hvem kan ikke lige chokolade og appelsin sammen? Man kan helt sikkert også tilføje hakket, mørk chokolade i dejen, hvis man vil have endnu mere chokoladesmag. Jeg tænker, at kagen her, er et godt indslag i december, som vi træder ind i lige om lidt.  Opskrift på glutenfri appelsinkage Ingredienser: 300 g rørsukker 3 æg 100 g mandler 200 g boghvedemel saft af 1 appelsin skal af 2 økologiske appelsiner 1 tsk bagepulver 2 tsk vaniljesukker 100 g kokosolie et nip salt 50 g smeltet mørk chokolade til topping + appelsinskal Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Blend mandler fint I en foodprocessor. Tilføj æg og sukker. Blend igen. Rør boghvedemel i sammen med vaniljesukker, salt og bagepulver. Herefter kommes revet appelsinskal + saft i dejen. Smelt kokosolien i en skål i microovnen eller i en gryde på komfuret. Det skal kun lige være flydende. Vend…

Perlespeltsalat med appelsin, feta og granatæblekerner

Jeg har spist forskellige variationer af denne salat de seneste dage. Salaten rummer alle regnbuens farver og smager også lige så lækkert, som den ser ud for øjet. Jeg syntes i hvert fald, at det gør maden indbydende, hvis den er spækket med forskellige farver. Altså, af den naturlige slags. Mange farver er også lig med mange forskellige vitaminer. Smart. Der er selvfølgelig også god mæthed at hente ved sådan en blanding, da den også indeholder perlespelt. Her kan man snildt bruge f.eks. quinoa, bulgur eller andet, hvis man har det liggende i køkkenskabet. Perlespeltsalat med appelsin, feta og granatæblekerner Ingredienser(4 personer: 100 g perlespelt 2-3 dl edamammebønner 2 appelsiner granatæblekerner feta 1 stor avocado el. to små 2 gulerødder Dressing: 2 spsk æbleeddike 1/2 tsk honning 1 spsk lys tahin salt og peber Fremgansmåde: Kog perlespelt efter anvisningerne på posen. kogetid på ca 20 min. Skær avocado og appelsin i tern. Pil granatæblet. Riv strimler af gulerod. Bland dressingen. Skyl perlespelt i koldt vand og vend alle elementer sammen i en skål. Hæld dressingen over, og pynt eventuelt med feta og granatæblekerner på toppen.

Kardemommesnurrer

Jeg har forelsket mig i snurrer. Længe har jeg sukket efter at prøve kardemommesnurrer. Jeg elsker kardemomme – så jeg tænkte, at det kun, kunne ende godt. Det er faktisk bare helt samme opskrift og fremgangsmåde, som ved mine kanelsnurrer, men jeg syntes alligevel, at kardemommesnurren fortjente sit eget indlæg. Læs opskriften på kanelsnurrerne her. Opskrift på saftige kardemommesnurrer (15 stk) Ingredienser: 30 g gær 300 g plante- eller komælk 60 g rørsukker 80 g blødt smør 180 g fulkornsmel (eks. grahams eller speltmel) 400-450 g hvedemel 1,5 tsk salt 2 tsk vaniljesukker 1 æg yderligere 1 sammenpisket æg til pensling Fyld: 100 g rørsukker 100 g stuetempereret smør 1 gavmild spsk kardemomme 1/2-1 tsk kanel Fremgangsmåde: Lun mælken til den er lunken. Opløs gær og sukker heri. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilføj halvdelen til skålen med mælk, sukker og gær og rør sammen til en sammenhængende masse. Jeg brugte en røresmaskine, men du kan fint bruge en grydeske. Smør æltes ud i dejen. Tilføj eventuelt mere mel, hvis nødvendigt. Slå ægget ud i dejen og ælt gradvis mere mel i til du har en sammenhængende og elastisk dej. Jeg rørte dejen ca. 10 min på røremaskinen, hvorefter jeg æltede den et par minutter på en meldrykkes bordplade for at sikre, at den var elastisk…

Gule majsbrød

Jeg havde en rest majsmel, majs i fryseren og nogle flækærter. Det blev lavet til majsbrød, som passer perfekt som tilbehør til en dahl, curry, salat eller en grøntsagssuppe. De kan nemt fryses ned. De er forholdsvis nemme, men tager lidt tid pga. kogetider og bagetid. Jeg har givet dem smag af hvidløg, chili og koriander, som jeg syntes er virkelig lækkert sammen med sødmen fra majs. Men man kan sagtens udelade f.eks. hvidløg, hvis man ønsker et mere smagsneutralt resultat. Opskrift på gule majsbrød Ingredienser: 2 dl flækærter 300 g majs 1 gul eller rød peberfrugt 1 fed hvidløg 1 tsk stødt koriander 1 håndfuld frisk spinat 50 g majsmel 50 g hvedemel 2 spsk æblecidereddike 3 spsk rapsolie chiliflager salt & peber Fremgangsmåde: Kog flækærterne møre efter anvisninger på posen Herefter blendes 2/3 dele af majsen, hvidløg samt de kogte flækærter sammen. tænd ovnen på 180 grader varmluft. Hak spinaten og peberfrugt og vend i sammen med de resterende majs. Kom resten af ingredienserne i. Form ‘brødet’ til en firkant i en lille bradepande eller ildfastfad. Bag i ca 45 min. afhængig af ovn. Skær dem ud i firkanter, når de er kølet en smule ned. Nydes helst lune.

Mandel-havre cookies

Kender I de der flade, sprøde havregrynscookies? Disse falder i smag og sprødhed henad samme karakter, som de traditionelle. De indeholder kokossukker, mandelsmør, kokosolie og havregryn, som får en lækker karamelliseret smag efter en tur i ovnen. De er bestemt ikke ultra sunde, men indeholder ikke raffineret sukker eller hvedemel. Man får ikke sådan en fedtet fornemmelse efter at have spist dem, som jeg syntes, man får ved mange traditionelle smørbagte, danske småkager. Den mørke chokolade supplerer dem ganske godt, men de kan også sagtens spises uden. Det kræver en foodprocessor, hvis man ikke har købt mandelsmøren på forhånd. Opskrift på sprøde mandel-havre cookies, 8 store cookies Ingredienser: 120 g havregryn 100 g mandler 60 g kokossukker 2 spsk kokosolie 1/2 dl plantemælk (fx. mandel- eller havredrik) salt evt. kanel evt. 50 g 70 % chokolade til overtræk Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 g varm luft. Bag mandlerne i 5-7 min. Kom dem herefter i foodprocessoren og blend til det bliver mandelsmør. Det tager tid, så hav tålmodighed og lad maskinen få en pause indimellem. Tilføj kokosolie og kokossukker og blend igen til en samlet masse. Kom herefter havregryn i og plantemælk samt et nip salt. Blend kort til en sammenhængende masse. Tilføj eventuelt et drys kanel, hvis du ønsker en snert af jul. Placer dejen på en bageplade beklædt…

Dadelkonfekt med smag af jul

Julen nærmer sig med hastige skridt, og om lidt kan vi skrue op for julemusikken, flette julehjerter og selvfølgelig sprede liflige dufte i køkkenet med julens mange skønne krydderier og klassikere. Jeg har lavet en omgang dadelkugler med smag af ristede mandler, kanel og clementinsaft. De er nemme at lave, og så kan man undlade kardemomme, hvis man ikke er så meget til det. Eller erstatte kakaopulver med chokoladeovertræk. Det tror jeg, jeg vil kaste mig over næste gang jeg laver sådan en portion. Opskrift på dadelkonfekt med smag af jul Ingredienser: 150 g bløde dadler (ca 15 stk) 70 g mandler 1 tsk kanel kardemomme 2 spsk havregryn saft fra 1 clementin rå kakaopulver Fremgangsmåde: Rist mandlerne gyldne på en varm pande. Lad dem køle af i en skål, mens dadlerne udstenes. Blend dadler, kanel, saft fra en clementin, havregryn sammen i en foodprocessor. Tilsæt herefter mandlerne. Det er ekstra lækkert, hvis du ikke blender mandlerne helt fint, så der er lidt crunch til dadelkuglerne. Smag til med et drys kardemomme og sæt dadelmassen på køl. Efter minimum 20 min, kan dadelmassen trilles til kugler, der drysses eller vendes i kakaopulver. Du kan også vælge at overtrække dem med mørk, smeltet chokolade. Opbevar på køl.