Solbærsyltetøj

fullsizeoutput_1101Forleden lavede jeg pandekager med citronskal. Og hvad går bedre sammen med dette end hjemmelavet solbærsyltetøj? Det er simpelt at koge sådan et lille glas. Du skal kun bruge to ingredienser: solbær & sukker. Så kan det vidst ikke blive nemmere. Opskriften kommer længere nede på siden.fullsizeoutput_10ff


Opskrift på solbærsyltetøj


Ingredienser:

  • 300 g solbær
  • 150-200 g rørsukker (afhængig af bærernes sødme)

Fremgangsmåde:

Put begge ingredienser i en gryde. Kog det op et par minutter under omrørring. Herefter skrues der ned på lavt blus, hvorefter det skal simre i 30-40 min eller til det er en tyk konsistens. Der bliver et lille sylteglas som vist på billedet her.

fullsizeoutput_1102

Hverdagsglimt

9af51bd9-c188-4815-8777-f33a10a2882dEn fin, fin hårspænde, jeg fik i julegave, som jeg er så glad for.

Nu var det ved at være på tide med endnu et ‘hverdagsglimt’. Denne gang er der en del glimt fra en tur, jeg var på med min gymnasieklasse i København. Det var et spændende indblik i Danmarks hovedstad, som jeg må sige at have besøgt alt, alt for lidt i mit liv. Men det skal der nok blive rig mulighed for på længere sigt. Ellers har jeg brugt mange penge på cafébesøg, så jeg tror snart mit dankort ville sætte pris på en pause, haha. Desuden har jeg investeret i et løbeur fra Garmin, som jeg er så glad for. Nu er det slut med at løbe med mobilen på armen – og det er fedt.

I disse dage har jeg vinterferie. Det er så skønt. Min tid bruger jeg på venner, familie, afleveringer, løbeturer og så har jeg også taget en halv dag i køkkenet, som er en af mine yndlingsaktiviteter. Åh ja, så har jeg set lidt for mange serier, haha. Det er tiltrængt med nogle dage til at lade op for mit vedkommende, så det nyder jeg virkelig.

Nu til alle billederne fra den seneste tid, hvor jeg har:

b70d4008-9e60-40f0-bcb1-b45977047933Beundret flere pæne, pæne hårspænder. c4551e78-b888-4bda-85ae-988c4a245ed0 5dbb7b58-fcbc-49a6-82ab-7aa1173a26d4 Et billede fra Statens Museum for Kunst og en guldtrappe i Zara Home, som jeg lige måtte dokumentere. Begge taget på en tur med gymnasiet i København. ee7f0fa9-cdd5-41d4-a35d-e07e7bd76863 Inden en togtur hjem, blev der fyldt godt i slikposerne.
img_1093 En masse glimt fra min tur i København med mit gymnasie som bød på besøg på Glyptoteket, Statens museum for kunst, national museet og selfølgelig lidt shopping oveni. 19942786-07e9-4c13-9cb8-f71e02dfcca8 Dette var lige forleden. En valentines tilbragt i det dejligste selskab af min gymnasieveninde. Her på café Blicher i Randers – og efterfølgende med drinks et af de eneste steder, der havde åbent efter 22 på en onsdag, haha.  0ee362e9-ef74-4b16-8bd9-71a853cd9fcb Jeg har spist ude pænt mange gange på det seneste. Blandt andet grundet en skoletur til København. Her er et glimt fra Hafnia, som har et lækkert stort udvalg med masser af grønt, vegetariske og kødretter.
ffaad851-0a78-4c2a-ab44-eb28da55a403 Jeg har taget en gåtur rundt i botanisk have i Aarhus med to veninder. Vi afsluttede dagen på en altan i minusgrader med vin og snak. Dog godt pakket ind i tæpper og med stearinlys. Så hyggeligt!2b27affd-9ead-4545-b6f6-61c014f4732e Ja, dette er helt tilbage til nytår, men jeg i sommerhus med mine gode efterskoleveninder. Vi brugte dagene i poolen, på madlavning, spil, gåture og hygge. img_1095 Jeg har været på jagt i butikkernes januarudsalg. Jeg prøvede f.eks. den lilla bluse fra Ganni. Dog blev det ikke noget, der kom med hjem. 2fa624b6-9d92-4d21-8df7-81b84aec74dc Jeg har sukket (og sukker stadig) efter forår. 037460cd-eecc-4d3b-bccf-265af6ebcfd7 Besøgt min søster i Aarhus og taget på café Grene til en god frokost.
a4c958b4-c8e4-4327-8f81-45b562868d2fTaget alene til Mariager for at få lidt ro og tid til at koble helt fra med en gåtur i skoven.

Hudpleje: mine favoritter og tips

fullsizeoutput_10cd

I mine tidlige teenageår havde jeg store problemer med min hud. Dette er noget, jeg tidligere har været inde på her på bloggen. Netop problematikken omkring min hud, har startet en interesse i at undersøge, hvad der har indflydelse på f.eks. uren og tør hud. Jeg vil derfor dele lidt ud af, hvad jeg gør i tiden for at passe på min hud. Kost har for mig stor betydning for, hvordan min hud ser ud. Jeg kan tydeligt se, hvis jeg har spist sukkerholdige ting eller lignende. Så selvfølgelig er en sund kost med masser af grønt essentiel for en pæn hud, idet du herigennem får en masse gode vitaminer og mineraler, som er vigtige for huden. Fokus er ofte på, hvordan man kan fugte sin hud udefra i form af cremer, serum, ansigtsmasker mm. Men din hud har også brug for at blive fugtet indefra af de retter fedtsyrer. Her er jeg begyndt at tage hørfrøolie, som tilskud sammen med den flydende fiskeolie, som tidligere har været en del af mine daglige kosttilskud. Jeg vil forsøge at uddybe i nogle punkter nedenfor, hvad der er godt og hvorfor jeg bruger netop disse kosttilskud/cremer til min hud.

Hørfrøolie + fiskeolie: Som nævnt er det helt nyt, at jeg er begyndt at tage hørfrøolie. Det var min søster, som fortalte mig om de gavnlige effekter fra olien, og jeg er derefter begyndt at tage en skefuld dagligt. Den er fantastisk til huden, da den ligesom fiskeolien indeholder omega 3 og 6 fedtsyrer. Herudover indeholder olien noget kaldet alfa-linolensyre, som er fantastisk til tør hud, da det gavner processen, hvor den tørre hud genopbygges. Grunden til at hørfrøene indtages i olieform i stedet for blot gennem frøene er, at frøene ikke kan nedbrydes af kroppen i hel tilstand og dermed optages de gavnlige fedtsyrer ikke. Fiskeolie er ligesom hørfrøolien rig på omega 3 og 6. Jeg indtager olien i flydende form fremfor kapslerne, idet olien er rigere på vigtige fedtsyrer såsom DHA og EPA, som ofte går tabt i kapslerne. Min hud oplever jeg som tør. Samtidig, er den slem til at oliere i løbet af en dag. Dette kan dog skyldes, at den mangler fugt, da huden herved vil overproducere egen ‘olie’ og dermed fremstå fedtet. Jeg oplever, at cremer ikke er nok til at holde min hud fugtet og derfor tager jeg disse olietilskud. Fiskeolien indeholder også vitamin A, som er gavnlig for specielt uren hud.

Super3 Booster fra Beauté Pacifique: denne creme er noget af en udskrivning. Men når det er sagt, så har den altså også alle de gode ingredienser, som både hjælper, hvis man er ramt af akne/urenheder eller hvis man er begyndt at få lidt rynker og fine linjer i huden. Den indeholder to former for vitamin A, som helt klart er det, man skal kigge efter, hvis man har problemer med akne/uren hud. Jeg har brugt den i en lille måned nu. Den er virkelig drøj i brug, hvilket betyder at den holder ret længe. Det er en fed creme, som fungerer som en natcreme, som kun skal bruges hver anden aften grundet det høje indhold af vitamin A. Du kan læse mere her om de gavnlige effekter.

T-zone peeling fra Pudderdåserne: Denne creme er virkelig magisk. Jeg er enormt glad for dette produkt, og derfor vil jeg gerne sende varme anbefalinger videre. Den indeholder salicylsyre, hvilket går ind og afhjælper tilstoppede porer. Grundet indholdet af salicylsyre (BHA) sker der en kemisk eksfoliering af huden modsat den, vi kender fra scrub-produkter indeholdende små korn, der kan medføre riser i hudens overflade, hvis den er for grov. Du kan læse mere om T-zone peeling her.

Sidst er der den oliefri creme – som også er fra Beauté Pacifique. Den er bare genial som dagcreme. Specielt, hvis man har en hud, der fedter i løbet af dagen.

Andre faktorer som kan spille ind ift. uren hud:

  • Dine make-up pensler: Husk altid at vaske disse jævnligt! Ellers tværer du hver dag en masse bakterier rundt i dit ansigt, der kan medføre urenheder.
  • Hovedpudebetrækket: Ligesom make-up penslerne, kan der være mange bakterier samlet her, der kan give urenheder. Skift dit hovedpudebetræk så ofte som muligt.
  • Mælkeprodukter: dette indeholder et naturligt indhold af hormoner, som kan skabe en ubalance, der kan forårsage urenheder. Der kan altså være en sammenhæng mellem udbrud af akne og indtag af mælkeprodukter. Jeg selv bruger havredrik i stedet for komælk, du kan også benytte andre former for plantemælk såsom soya, mandel eller risdrik. Det er super lækkert i kaffen og havregrøden. Smagen er meget bedre end almindelig komælk, hvis du spørger mig. Mælkeprodukter er en vigtig kilde til calcium, derfor kan det være nødvendigt at investere i kosttilskud med calcium og D-vitamin, hvis du skærer mælkeprodukterne fra.
  • Drik vand! Ja, den har du nok hørt før, men det gør altså en kæmpe forskel.
  • Rens din hud morgen og aften. Jeg bruger en mild vaskegel fra Matas Natur.

Når alt dette er sagt, så er jeg ingen ekspert på området. Alt dette er noget jeg har læst mig til af egen interesse, og hvad der fungerer ift. min hudtype. Det er derfor ikke sikkert, at du vil opleve samme effekt, som jeg selv.

Spidskålssalat med avocado, æble og soya-mandler

fullsizeoutput_10c9fullsizeoutput_10c6Her over de kolde måneder er der blevet spist mange forskellige varianter af salater med kål. En af mine favoritter er klart spidskål. Især hvis man tilføjer avocado, æble og lidt ristede nødder. Du kan også supplere din spidskål med grovere grøntsager så som broccoli. Det er så lækkert!

fullsizeoutput_10c8


Opskrift på spidskålssalat med avo, æble og soya-mandler


Ingredienser:

  • 1/2 spidskål
  • 1 æble
  • 1/2 eller 1 lille avocado
  • citronsaft
  • feta
  • tørrede tranebær
  • mandler
  • soya

Fremgangsmåde:

Snit spidskål og æble. Skær avocado i tern. Rist mandlerne på en pande og tilføj en smule soya. Vend alle ingredienserne sammen og tilføj en skvis citronsaft. 

fullsizeoutput_10c7

Dobbeltbagte søde kartofler

fullsizeoutput_10d5Dobbeltbagte søde kartofler? Yes, det er lige hvad dette er. En sød kartoffel som er blevet bagt af to omgange. Først til den er mør og herefter er ‘kødet’ blevet blandet med blandt andet hvidløg, spinat og mozzarella. Rigtigt lækkert kan I tro. Jeg har valgt at bruge de kæmpe søde kartofler, som man ofte kan købe i Føtex, Fakta og andre dagligvarebutikker. Men man kan sagtens bruge de kartofler, som er en anelse mindre. Måske er det også lettere at portionsanrette så, haha. Her er der i hvert fald et godt måltid i sådan en halvdel. Man kan spise den alene eller sammen med en lækker salat. fullsizeoutput_10d3


Opskrift på dobbeltbagte kartofler med spinat, mozzarella og hvidløg


Ingredienser (2 personer):

  • 1 stor sød kartofel eller to små (vægt af 600-700 gram i rå tilstand – giver ca. 400 gram rent fyld)
  • 100 gram frossen, hakket spinat
  • 80 gram revet mozzarella
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk creme fraiche
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Skær kartoflen over i to dele. Prik huller med en kniv og bag i ovnen i 60 min eller til den er mør. Skrab kødet ud af kartoflen. Hak hvidløg og optø spinaten. Bland den søde kartoffel med alle ingredienser. Smag til med salt og peber. Fyld i kartoffelskindet igen og bag i 15-20 min. Drys eventuelt yderligere mere revet mozzarella ovenpå og bag 5 min ekstra.  

    Newer posts