Favoritter

fullsizeoutput_8aeNår noget er godt, så køber jeg det igen og igen. Eller også bruger jeg det, til det er fuldstændig udslidt. De seneste måneder er der nogle ting, som jeg har brugt rigtigt meget. Noget af det (måske) liiige ofte nok, haha.

1 Denne taske har jeg godt nok ikke haft i månedsvis. Ikke desto mindre, er den blevet brugt hver dag siden, jeg fik den ind af døren. Det er så praktisk med en lille taske, som fungerer som pung og har plads til det essentielle. 

2 Striktrøjen her er fra H&M, hvilket nok ikke er så overraskende, når man tænker på, at hovedparten af mit tøj er derfra. Strikken har jeg brugt absurd meget. Min jakke er ikke fantastisk varm, så denne strik har jeg haft indenunder min vinterjakke størstedelen af vintermånederne. 

3 Parfumen kan man kun lige ane på billedet. Den er fra ZARA og købt, da jeg var på studietur i Barcelona tilbage i oktober. 

4 En julegave var denne creme fra Clinique. Den er oliefri, og den helt perfekte dagcreme til min hud. Jeg har brugt den hver dag, og den er også ved at være brugt op. Helt sikkert en creme, jeg regner med at købe igen.  

5 I mange år har jeg brugt en rens fra mærket Beaute pacifique og været rigtig glad for den. Dog har den tendens til at tørre min hud ud. Derfor har jeg skiftet den ud med en rens fra Ole Henriksen, som renser uden at tørre min hud ud.
fullsizeoutput_8ac6 Ca. 1 gang om ugen bruger jeg denne ansigtsbørste for at rense og eksfoliere  min hud fuldstædig. Super effektivt, men man skal dog være påpasselig med at bruge den for ofte, da det kan forårsage en irriteret hud. Jeg har også været meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville tage brug af en mekaniske børste, da der er enormt blandede holdninger til netop dette. Dog har jeg alligevel været glad for at bruge den i ny og næ. 

7 Mine hænder har brug for at blive smurt i håndcreme mange gange i løbet af en dag, da de simpelthen bliver så tørre af kulden og specielt når jeg er på arbejde. Denne creme synes jeg indtil videre har fungeret bedst til hurtigt at tørre ind og samtidig har den også en mærkbar virkning.  

8 Dette glas har jeg købt i Søstrene grene. Jeg bruger det flittigt som madpakke og har fået ret mange kommentarer på det, haha. Det er helt perfekt til salater, rester fra aftensmaden osv. Det er brugt så meget, at låget er blevet ret medtaget. Måske fordi jeg har puttet det i opvaskemaskinen, selvom det egentligt ikke tåler det, ups. Men så er det heldigt, at det kun koster omkring de 13 kr.

9 Lad os slutte med det bedste til sidst; Nemlig chokolade. Jeg ved ikke, om det er, fordi den er økologisk, men den smager simpelthen så meget bedre end andre 85 % chokolader fra andre mærker. Hvis du selv vil prøve at smage forskellen, kan den købes i Fakta for 16-17 kr ;))
fullsizeoutput_8ad

Hverdagsglimt

16810507_1272131619546740_1864957087_oMatchende neglelak + taske. 

God eftermiddag. Denne uge har jeg AT på gymnasiet. Selvom det egentligt er helt okay, så har jeg det også rart med, at vi allerede skal fremlægge projektet i morgen. Så er det ligesom afsluttet!

Jeg synes, det var tid til en omgang ‘hverdagsglimt’. Det er indlæg, jeg selv synes er hyggelige at læse på andre blogs – og så er det også en god undskyldning for at tage en masse billeder. Som altid inkluderer denne omgang en del madbilleder 😉

Nu vil jeg slappe lidt af med en kop kaffe. Det trænger jeg vidst til ovenpå en nat med for lidt søvn og en skoledag. Senere har jeg en løbeaftale med min lillebror. Jeg har lokket ham til at løbe med mig et par gange om ugen, og det hjælper lidt på motivationen. Og så er jeg heller ikke så bange for at møde en løs hund på vejen. Det sker ellers i ny og næ her på landet.
16810523_1272131592880076_146976338_oGranola tærte fra Emma Martinys kogebog Herlig og Ærlig mad. Det var et hit! 16810737_1272129489546953_1131295678_oYndlingsretten på FIKA er deres majspandekage. Jeg besøgte stedet forleden aften med min familie. Den med laksefyld og den med ande confit giver jeg gerne en anbefaling. 16735188_1266518386774730_1329686557_o 16763864_1266518396774729_1575363704_oBesøg på Aros Valentines day <3 Jeg ved absolut intet om kunst – bare der er farver og det er pænt eller skørt som på de ovenstående billeder.16832715_1272129509546951_243847319_oIkke det pæneste billede – men hos Memphis Roadhouse i Aarhus serverer de en rimelig vild dessert; Nemlig en perfekt cookie serveret med is og karamel. Det ligger tungt og lækkert.16832769_1272131516213417_1371228604_o De her lavede jeg i selskab med en veninde. Og det blev nok nogle af de bedste fastelavnsboller, jeg har fået længe. I flere af dem kom vi både vaniljecreme og nutella – det er ret så lækkert ;))

16880356_1272131442880091_1878673070_oGåtur i Hirtshals – selvfølgelig forbi Fyrtårnet. Det er virkelig et skønt sted at gå ture, og jeg ville ønske, at jeg selv boede et sted omgivet af så pæn natur. 
16833292_1272131546213414_1470080179_oHjemmebagte boller til en omgang burgere. Mmhh. 16880309_1272131639546738_920121815_oFalafler hos Falafel King i Aarhus. Jeg havde nok aldrig kigget forbi, hvis ikke jeg havde hørt så godt om det. Men det var virkelig lækkert – og falafelerne er frisklavede. Stedet ligger ved rutebilstationen, hvis I skulle være fristede til at tage et smut forbi.   

Spis Aarhus: Pho C&P

16731742_1266517956774773_759652630_o16735373_1266518363441399_2035356302_oHej med jer. Så er det slut med ferie – og hverdagen er atter begyndt. Jeg er lidt mandagstræt og mindes lige den seneste uges ferie. Men så er det jo lækkert at der er noget så magisk som kaffe. Det er jeg glad for på en dag som i dag 😉

Jeg er super glad for mad, men det kommer nok ikke bag på mange. Derfor vil jeg dele dette spisested med jer. Min valentines blev brugt i Aarhus med en tur på Aros og efterfølgende et smut ned i byen. Her spiste, min veninde og jeg, på Pho C&P. Det var vældig lækkert, og derfor tænkte jeg at dele spisestedet med jer. Hvis I ikke kender det i forvejen, så kan jeg fortælle jer, at det er et vietnamesisk spisested, som serverer lækre retter helt uden brug af friture. Friske og gode sager, som smager aldeles godt.

Priserne kan man heller ikke klage over. Vi gav 75 pr ret, men man kan også spise for mindre. Vand er gratis – noget jeg er stor fan af, og det synes jeg faktisk burde være gældende på alle spisesteder. Personalet var også rigtigt søde – der er slet ikke noget at beklage sig over. Stedet ligger centralt i Aarhus C på Sønder Allé 14. Jeg skal helt sikkert forbi igen og prøve deres friske forårsruller, som virkelig ser gode ud. 16776812_1266518410108061_1909377620_o

Vanvittigt pæne forårs sager

picmonkey-collage-2 picmonkey-collageEjjj, har I set Søstrene grenes nye forårs kollektion? Jeg er lidt forelsket i alle de fine sager. Netop derfor kan jeg slet ikke lade vær’ med at dele min begejstring. Måske husker I, at jeg før har været begejstret for deres produkter? Senest stod jeg i kø efter deres eftertragtede hylde fra sidste kollektion. Denne kollektion synes jeg dog er den pæneste hidtil. Måske er det, fordi det er den nyeste. Det har vitterligt overgået sig selv.

Det gør mig virkelig glad indeni at se på alle disse pæne farver. Allerede nu har jeg en god samling ting fra selvsamme butik, og mit lille værelse kan på ingen måde rumme alt det, jeg synes er pænt. Dog kan man vel altid samle til den dag, man flytter hjemmefra, ikke sandt? Så mon ikke jeg alligevel får købt mig lidt. Lige nu har jeg udset mig deres deres puder. Hylden er også ret så fin, rullebordet og også tæpperne… Ja, det hele måtte da gerne flytte ind hos mig, haha. Det er alt sammen i butikkerne fra 3. marts. I kan se priser og resten af kollektionen i deres online magasin lige her.

Forresten er jeg på ingen måde sponsoreret af søstrene grene. Jeg synes blot, det var så pænt, at det skulle deles med jer. 😉

Det glæder jeg mig til i februar

img_4346 img_4341Godaften med jer! Min dag har budt på lidt planlægning af sommerferie, og så har jeg ellers været på arbejde størstedelen af dagen. Nu er jeg så klar til en rolig aften, inden jeg ligger mig under dynen. Jeg skal nemlig være frisk til endnu en dag på job i morgen tidlig.

Se engang min nye computer. Efter nøje overvejelser fik jeg købt mig en pro retina og hvad den ellers hedder.. Den er jeg allerede glad for. Fastelavnsbollerne, som i også ser på billederne, er Emily Salomons opskrift. De ser både smukke og indbydende ud. Find opskriften her! img_4342
Nå, men vi er jo allerede over halvvejs inde i februar. Og det er helt uden, at jeg har postet en liste over ting, som jeg glæder mig over ved denne måned. Men jeg synes nu alligevel ikke, at jeg ville droppe listen på trods af, at vi er godt inde i måneden. Så here we go:

Det glæder jeg mig over i februar..

FASTELAVNSBOLLER! Det er måneden for denne cremefyldte bolle, som findes i et utal af variationer. Jeg er ret vild med de gammeldags med creme – og helst den hjemmelavede creme. Jeg har grumme barndomsminder af fastelavnsboller med den gule købe-creme. Det faktisk først i de senere år, at fastelavnsbollen har vundet mit hjerte. 

Der er en del spændende projekter i min kalender her i februar, som jeg glæder mig til at tage hul på.

Vinterferien er allerede godt igang – den har jeg virkelig set frem til. Jeg har allerede været et smut i sommerhus med min søde veninde og efterfølgende været til fødselsdag. Resten af ferien består af arbejde, og så har jeg i denne ferie været vigtigt for mig at prioritere tid til ikke at have alt for meget på programmet. Jeg nyder at disponere over tiden selv, og lave hvad der falder mig ind.

Vintergækker: Har I også allerede spottet vintergækkerne titte frem af den frosne jordbund. Det gør mig lidt glad, at se de første forårstegn.   

En ny sæson af nybyggerne. Det er et hyggeligt program, synes jeg. Faktisk følger jeg stadig trofast med Lise og Michael(sidste års vindere) på Lises Instagram.

Jeg glæder mig også til at vedligeholde mine yogasessions herhjemme på stuegulvet, som jeg synes er en rar måde træne på.

Nyde at bruge min Mac, som ikke hakker og larmer, som den gamle, trætte Asus.

Lave lidt små ændringer på mit værelse. Rykke rundt på lidt nips, sætte et billede op på væggen og muligvis en ny hylde.

img_4347

Older posts