Hjemmelavede hotdogs

IMG_3739IMG_3735Forleden dag stod menuen på hjemmelavede hotdogs herhjemme. Med hjemmebagt brød og lækre, hjemmelavede toppings. Pølserne blev da også grillet udenfor, men vi sneg os dog hurtigt indenfor for at nyde måltidet i ly for blæst og regn. Retten klæder sommeren enormt godt – mest hvis vejret tillader, at det bliver spist udendørs på terrassen. Det gjorde det ikke lige denne dag. Vi spiste hotdogs’ne med hjemmelavet salsa med majs samt rødløg, revet gulerod og agurkeskiver. En guacamole ville heller ikke ha’ været dårlig til.  IMG_3738


Opskrift på hotdogbrød 


Ingredienser:

  • 25 gram gær
  • 1 spsk rørsukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 2 dl mælk
  • 3 dl vand
  • 1 dl grynblanding – grovvalsede havregryn slår også til
  • 2,5 dl grahamsmel
  • 4-5 dl sigtet speltmel

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en stor skål. Rør det sammen med sukker og salt til det er opløst. Lun vand og mælk til det er lunkent og tilsæt det til gæren. Rør olien i. Rør først gryn og grahamsmel i dejen. Tilsæt herefter speltmel lidt ad gangen. Jeg brugte 4 dl. Rør rundt med en grydeske til dejen er fast og smidig. Dæk skålen med et viskestykke og lad hæve i mindst 60 min. Dejen kan med fordel laves først på dagen, så den får god tid til at hæve. Når dejen er hævet flot op, formes aflange brød. Jeg brugte skeer til at forme brødene med, men hænderne kan også bruges – så kræver det måske ekstra mel. Lad dem efterhæve i ca. 20, men ovnen varmes op til 180 grader. Pensel med vand og bag i 30-35 min – eller til brødene er sprøde og gyldne.
IMG_3737Ferien for mig er officielt ovre, dvs at jeg skal tilbage på gymnasiet fra på tirsdag. I morgen aften har jeg min første teoritime, og inden da skal jeg lige få fikset en lægeerklæring. Min uge er godt pakket med køreskole, arbejde og gymnasium, og det samme med næste weekend – så jeg er godt nok spændt på at komme tilbage til en presset hverdag, nu hvor jeg er faldet godt til med at have mere tid. Om bloggen kommer til at være aktiv, ved jeg ikke. Det kommer an på mit overskud og kreativitets niveau det næste stykke tid. Indtil da ønsker jeg jer en god opstart, hvis I ligesom jeg skal tilbage til hverdagen!

Weekly wanted

we1: Måleskeer fra Bloomingville

Måleskeerne er vildt søde og slet ikke til at stå for i deres lyserøde farve. Jeg er vidst ved at være godt garderet med farven, så måske jeg skulle finde mig et alternativ?

2: Regnjakke

Min søster har købt en regnjakke i samme model, men med den fineste lyserøde-ish farve. For ikke at ligne hende på en prik, tænker jeg at købe den mørkegrå i den nærmeste fremtid. En regnjakke er jo uundværlig i Danmarks land. Jeg kan lige forestille mig, hvor meget jeg vil elske den på morgener, hvor regnen siler, og der er en lang gåtur op til bussen i vente. Ja, den må jeg vidst ha’ købt mig!

3: MAC studio foundation

Dette er nok min favorit foundation. Jeg har dog ikke haft den i en lang periode, hvor jeg har tyet til en billigere variant fra Rimmel. Men nu er den snart tom, og derfor kunne jeg godt tænke mig den fra MAC igen. En foundation er en nødvendighed i min daglige makeup-rutine.

4: Sneakers fra New Balance

Jeg bliver ved og ved med at udskyde et køb af nye sko. Blot fordi jeg synes, det er enormt mange penge at smide afsted på fodtøj. Jeg må dog erkende, at mine udtrådte sneakers ikke kan klare mosten meget længere, og smide nogle gejser efter et par nye. Muligvis denne model?

5: En rejse til sydens sol og varme

Jeg har opholdt mig i Danmark hele ferien igennem og de to uger, jeg havde fri bød på regn og mere regn. Så jeg længes efter sol og varme, og det er altså ikke lige et optimalt tidspunkt at gøre det på, nu hvor gymnasiet starter, og jeg skal påbegynde kørekort.

6: Kaffekopper fra Bloomingville

Disse kopper er afsindigt søde. Størrelsen er helt perfekt! Min mor kunne ikke lade vær’ med at købe en kop i samme størrelse med hjem for ikke så længe siden. Nu har jeg forelsket mig i dem, og må købe mig mine egne.

Rissalat med broccoli, bagte gulerødder og græsk yoghurt dressing

IMG_3701Der ryger en lille håndfuld opskrifter op i tiden, og jeg har endda kæmpet lidt med at gøre mit opskriftindex mere overskueligt. Ja, for sådan et har jeg, og det finder I under ‘opskrifter’ i menuen. De nyeste opskrifter er endnu ikke tilføjet dertil, men det giver da et lille overblik over, hvilke opskrifter der er at finde her på bloggen. I dag får I så endnu en opskrift. Denne gang uden kød. Det er nemlig blevet et hit at skippe kødet engang imellem. Det gør vi faktisk jævnligt – eller i hvert fald i perioder – herhjemme. I denne ret er der heller ikke bønner eller nogle former for køderstatning. Det er såre simpelt en rissalat med grøntsager. Yderst lækkert og godt at holde sig mæt på. Jeg håber, at denne ret kan inspirere til måder, hvorpå grøntsager er hovedelement i retten. Dog er rissalaten helt sikkert også eminent til et stykke grillkød. Hvis I læser med længere nede, finder I opskrifter på rissalat, bagte gulerødder og græsk yoghurt dressing. IMG_3706


Opskrift på rissalat med broccoli og ærter


Ingredienser:

  • 3 dl brune ris
  • 2 broccolihoveder
  • 200 gram ærter
  • 2 tsk rød pesto – jeg brugte en stærk chili-soltørrede tomat pesto
  • rosiner
  • ristede sesam

Fremgangsmåde:

Kog de 3 dl ris i 6 dl vand og ½ tsk salt til de er færdigkogte. Skær broccolien i små buketter og damp den i 4-5 min. Gerne så der stadig er bid i. I en stor skål blandes ris, broccoli, ærter og pesto. Top eventuelt med lidt rosiner og ristede sesamkerner. IMG_3713


Opskrift på græsk yoghurt dressing med hvidløg og feta


Ingredienser:

  • 100 g græsk yoghurt
  • 50 g feta
  • 1 spsk limesaft
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • peber
  • cayennepeber

Fremgangsmåde:

Rør alle ingredienser sammen i en skål. Juster på mængderne af hvidløgspulver, peber og cayennepeber, så det passer din smag.
IMG_3689


Opskrift på bagte gulerødder med sesam og timian


Ingredienser:

  • gulerødder
  • sesam
  • olivenolie
  • timian
  • salt

Fremgangsmåde:

Skær gulerødderne i skiver og pensl dem med olivenolie. Drys med salt, timian og gulerødder. Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i 40 min.

IMG_3709Som sidste brik mangler du blot at samle din ret. Rissalaten med broccoli i bunden toppet med de bagte gulerødder samt dressingen og så nogle friske cherrytomater. En let og lækker hverdagsret som tilmed er vegetarisk.

 

Grøn smoothie bowl med banan og avocado

IMG_3672God eftermiddag! Min dag i dag er gået med en tur til Aarhus for at skaffe en ramme til en plakat, jeg erhvervede mig på Louisiana. Vi sluttede IKEA turen med frokost i byen på Café GLAD, som I måske bemærkede på Instagram? Resten af min dag skal jeg slappe lidt af, løbe en tur og så har jeg kastet mig ud i et projekt med lidt ombygning af mit værelse, som også lige skal kigges på. Men først vil jeg dele en opskrift med jer på en helt vildt lækker morgenmad! IMG_3671 Den her opskrift på en smoothie bowl er både mild, lækker og sød på samme tid. Avocadoen gør den cremet og bananen giver sødme. Man skulle ellers tro en banan og avocado var et umage par, men det er det på ingen måde! Faktisk er opskriften udviklet af min søster, som læser ernæring og sundhed. Jeg har blot efterlignet hende efter at have kastet misundelige blikke på hendes lækre morgenmad. For yderligere grønt og ekstra vitaminer, kan man tilføje en håndfuld spinat – det smager ikke gennemtrængende, men giver ekstra kraft og farve til smoothien. Den kan selvfølgelig også nydes i et glas, men jeg synes, den er perfekt i en skål toppet med min havrecrunch, frisk frugt og chiafrø.  IMG_3673


Grøn smoothie bowl med avocado og banan


Ingredienser:

  • 1 frossen banan
  • ½ moden avocado
  • 1 dadel – gerne de friske
  • Havremælk eller anden form for mælk – jeg brugte ca. 1-2 dl

Fremgangsmåde:

Fyld banan, avocado og dadel i en blender. Tilføj mælken lidt ad gangen og blend undervejs. Stop når du har en cremet smoothie i ønsket konsistens. Hæld i en skål og top med diverse toppings. IMG_3674

    Newer posts