9 weekly wants

1 blå kjole // 2 rød-stribet kjole // 3 adax skuldertaske // 4 Pernille Corydon ring // 5 pointy slippers // 6 Essie neglelak // 7 Jeans // 8 Skindjakke // 9 loafers  Jeg tager mig selv i at kigge de samme, sædvanlige shopping sider igennem for tøj. Forleden tjekkede jeg dog ind forbi Esprit.dk, da jeg blev mindet om mærket. Her fandt jeg en masse pænt tøj samt lidt sko, som jeg synes rigtigt godt om. Så er du en smule skeptisk, fordi du måske ikke kender så godt til Esprit eller forveksler det med en butik din mor shopper løs i, så se lige nogle pæne ting jeg har fundet frem – og der er meget mere, hvor det kommer fra. Læderjakken ser simpelthen alt for lækker ud, og det er lige sådan en, jeg står og mangler. Derudover er jeg i underskud på sko til pænt brug, som er flade. Her fandt jeg også et par bud på nogle rigtigt fine sko, som også kan bruges til hverdag. Det er tit problemet, når man investerer i høje hæle. For dem får jeg i hvert fald aldrig brugt på helt almindelige hverdage. Jeg søger med lys og lygte efter en masse sommerkjoler med flotte print og farver. Den blå er jeg helt tosset med. Den er fin i…

Hverdagsglimt

Jeg har spist lækre ‘romkugler’ og drukket en balje kaffe hos hyggeligste Kjærs Kaffebar, som ligger lige ved siden af busstationen.  Jeg har kigget mine billeder igennem fra den seneste tid. De bød både på madoplevelser, gåture, marked, drømmekøb og lidt andet. Jeg har over den seneste tid været en del gange forbi Aarhus. Ikke i gågaden hver gang, men rundt omkring i byen ved blandt andet Godsbanen, kigget i de mindre butikker ved Frederiks Alle og et smut forbi Marselisborg havn. Jeg kunne sagtens forestille mig at bo i Aarhus engang. Det er en af mine yndlingsbyer! Jeg har netop fået weekend fra skolen, men inden jeg har helt fri, skal jeg lige på job, og efterfølgende smutter jeg med tog til Vejle. Onsdag i næste uge begynder jeg på at skrive Dansk/Historie opgave og allerede den 10/06 efter et par årsprøver har jeg sommerferie fra gymnasiet. Yes – hvor jeg glæder mig! Men inden da vil jeg nyde weekenden! Rigtig god weekend og fredag til jer! Skiftet den typiske havregrød ud med skyr med hjemmelavet müsli og banan en enkelt morgen. Forelsket mig i en smuk kimono fra EnviiGået tur på Marselisborg havn i gråvejrEndnu et lille billede af den hyggelige indretning hos Kjærs KaffebarSpist is på forårsmarked på Godsbanen. Der var mange mennesker og ikke helt så mange…

Erfaring med brug af ansigtsserum

Jeg købte en serum i en af vintermånederne. Mest af alt fordi jeg var til en ansigtsbehandling, og behandleren konstaterede, at min hud var meget tør. En tør hud har mere tendens til at danne urenheder, så derfor er det vigtigt med en hud, som ikke mangler fugt. Cremer fugter på overfladen, hvorimod en serum fugter i de dybere hudlag. Jeg har ikke erfaring med serum fra førhen, men valgte at investere i en, da serumen fra mit favoritmærke var på tilbud.  Nu har jeg brugt serumen siden januar-februar. Undervejs havde jeg et par pauser, hvor jeg ikke fik den brugt, og jeg tager den heller ikke med mig, når jeg sover ude. Er den pengene værd? Jeg kan klart mærke en forskel på min hud, når jeg bruger den morgen og aften. Min erfaring er, at det er vigtigt, at serumen sidder i et stykke tid, inden man påføre en creme ovenpå. Det ekstra step er ikke særlig tidskrævende, men det er selvfølgelig en ekstra udgift, hvor jeg førhen har holdt mig til rens, dagcreme og natcreme. Jeg tror dog, jeg vil fortsætte brugen af serumen specielt i vinterperioderne, hvor huden er slemmere til at tørre ud. Jeg håber også, det giver en pænere hud på længere sigt, da serumen også forebygger mod eksempelvis rynker! Hvis I ikke har behov…

Sommerfund

1 Ruskindsjakke // 2 Blomsterkjole // 3 Hvid vest // 4 Blå-blomstret kjole // 5 Plisseret midi-skirt // 6 Joggingbukser // 7 New Balance Sneakers   Jeg har fundet lidt spændende sager. Blandt andet et par sommerkjoler, og så har jeg udset mig nogle rigtigt fine sneakers. Desværre er de udsolgt i min størrelse hos den forhandler, jeg har linket til – ellers havde jeg helt sikkert slået til. Jeg er nemlig efterhånden desperat efter at finde de perfekte sneakers, som både er pæne og gode at gå i. Disse er nok mit bedste fund indtil videre, da jeg synes, de lever op til begge ting.  Ruskindsjakken er jeg ret forelsket i. Den er fra Mango og til en fin pris. Min skoledag begynder om 10 min, så jeg checker ud igen. I må have jer en skøn dag!

Browniedrøm med banan og dadel

Uha, uha kan I lige forestille jer, hvor lækker denne kage var at sætte tænderne i? Og så kan den tilmed gå ind under de lidt sundere kager. Den er sød og svampet og rig på smag. Hvis man er skræmt af ‘pynten’, så kan den også sagtens undlades. Så ser den i hvert fald mere typisk ud. Kagen er let at smække sammen, hvis man har en stavblender eller andet blendemaskineri. Der går ikke mange minutter før man har en kagedej klar til ovnen. Kagen blev nydt i et lunt – trods overskyet – vejr på terrassen i dag. Det var et perfekt søndags indslag ovenpå en omgang afleveringer, som min dag blandt andet bød på.  Opskrift på browniedrøm med banan og dadel: ingredienser: ♥ 250 gram banan (jeg fryser altid de overmodne bananer ned, så er det let at tage op til f.eks. bagning) ♥ 185 gram friske dadler fjernet fra sten ♥ 1 spsk olie ♥ 4 æg ♥ 20 gram 70-85 % chokolade ♥ 1,5 dl appelsinsaft/juice ♥ 2 spsk kakao ♥ 40 gram kokosfibermel* ♥ 2 tsk vaniljesukker ♥ 1 tsk bagepulver ♥ tørrede dadler og bananchips til pynt * Kan erstattes med anden form for mel. Vær dog opmærksom på, at der så skal bruges større mængder af mel, da kokosfibermel suger enormt meget…

Envii-sæt

Nå, venner! Det er ved at være lidt tid siden, jeg har kigget ind her på bloggen. Jeg håber, I har haft en rigtig skøn pinse. Det har jeg i hvert fald. Jeg har været på Å-festival fra fredag til i dag sammen med en masse skønne mennesker. Vi camperede i campingvogn og på trods af, at vejret ikke var helt til bare ben, som på disse billeder, så var det alligevel udholdeligt med en gasvarmer i forteltet, skiundertøj og varme sokker til de sene nætter. Det er rart nok at være hjemme til ordentlige badeforhold og varme på trods af, at det altid er en smule vemodigt at skilles fra dem, jeg har gået på efterskole med. Sættet her er fra Envii og købt tilbage i januar. Jeg har ikke brugt det før nu til dels på grund af vejret, men også fordi det kræver bare en anelse kulør for ikke at falde i et med den lyse farve. Jeg ved ikke helt, om jeg har været for tidligt på den med hensyn til kuløren, men man må jo tage nogle chancer af og til!;) Lige nu kunne jeg godt bruge en ekstra dag til at hvile ud, men gymnasiet venter – og jeg tæller lige så stille ned til læseferie! I må ha’ jer en herlig aften og…

Majsbøffer

Nøj, hvor har det været et lækkert vejr. Mine kinder er blevet en smule skoldede i solen i dag, men det kan jeg godt leve med. Vi har grillet i dag og spist en sommerlig salat med melon. Det giver lidt pluspoint på humøret, når man kan få lov til at spise ude i lækkert vejr. Jeg har en omgang lektier, jeg lige skal kværne, men i mellemtiden vil jeg lige dele denne opskrift på nogle majsbøffer. Måske kan de endda grilles? Disse majsbøffer er perfekte til en god salat og til at nuppe med i madpakken. Der bliver nemlig en masse veggiedeller ud af denne opskrift – selvfølgelig afhængig af størrelsen. Majsene gør dem søde og så er der godt med mellemøstlige krydderier i. Ingredienser(stor portion): 350 gram majs (jeg har brugt frosne) 2 hvidløg 2 æg 1 dåse kikærter 2 spsk soltørrede tomater 1 rødløg 2 dl vand ca. 3 dl havregryn 1 tsk spidskommen 1/4 tsk kanel 1 dl hørfrø Fremgangsmåde: Optø majsene Hak løg og hvidløg fint Rør æg sammen og tilsæt kikærter Blend og tilsæt vand lidt efter lidt undervejs Tilsæt ca halvdelen af majsen samt havregryn og blend Tilsæt de resterende majs og resten af ingredienserne. Blend evt groft med stavblenderen, hvis massen ikke er sammenhængende. Steg i lidt olivenolie til de er gennemstegte….

Bolig: Varme og personlighed

Billederne er fundet på Pinterest Planter, lys og farver i form af møbler og billeder er nøgleord for en smuk bolig i følge mig. Jeg er ret forelsket i tidens tendenser med varme teaktræs møbler, som har alder samt grønne planter, som giver liv og varme i et hjem. En væg fyldt med billeder, og tæpper kan også gøre meget for hele rummets udtryk. Ovenfor ser i en lille inspirationscollage af smukke og personlige hjem. Jeg giver et par fif videre til, hvad jeg synes får et hjem til at udstråle personlighed, varme og ikke mindst hygge. Tingene jeg har sat sammen er nogle, jeg synes er enormt smukke. Det er ikke sikkert det passer lige ind i dit hjem, men elementerne, synes jeg, er vigtige at have med i et hjem, for at skabe personlighed og varme. Det vigtigste for at dit hjem bliver personlig er, at du selv udvælger noget som passer ind i din stil og til det hus, værelse, lejlighed, du nu engang bor i. Tæpper: Tæpper skaber hygge og varme. De findes i mange varianter, og derfor er der også et til ethvert hjem. Tæppet i billedet ovenfor er et såkaldt Rya-tæppe. Det er meget in lige i øjeblikket og ses i mange hjem og bolig magasiner. Dette er fra H&M og kan købes her.  Bøger: Bøger fortæller…

Sprød kartoffelsalat med sød-sennepsdressing

Jeg lavede en skøn sommerlig salat med bagte kartofler, sennepsdressing og syltede rødløg for ikke så længe siden. Nu da det har været så skønt et vejr i dag, og der er gode udsigter for endnu flere af slagsens, synes jeg, det er oplagt at dele opskriften. Den faldt i god jord herhjemme, og jeg er sikker på, den vil egne sig godt til nogle grillspyd. Vi spiste det sammen med disse kyllingespyd med avocadocreme fra Twin-food. Det var åndssvagt lækkert – både avokadocremen og grillspydene – så jeg sender lige en anbefaling videre!  Opskrift: Syltede rødløg: 1 stort eller 2 små rødløg 2 dl kogende vand 1 dl æblecidereddike 3/4 dl honning Evt 1 spsk saft fra lime eller citron Peberkorn eller ½ tsk peber Et drys salt Fremgangsmåde: Snit rødløg i tynde skiver og fyld dem i et glas med lukket låg. Rør de resterende ingredienser sammen og hæld over rødløgene. Stil i køleskabet og lad dem trække i 20-30 min. Sød-sennepsdressing: 1 dl vand 1 spsk honning 1 spsk sennep 1 spsk olivenolie lidt citronsaft salt og peber Rør alle ingredienserne sammen. Smag til med salt og peber.  Salat: Nye kartofler Spinatblade Cherrytomater Kapers Syltede rødløg Sød-sennepsdressing Fremgangsmåde: Vask kartoflerne og del dem i tre skiver. Læg dem på en bageplade og pensl med olivenolie. Drys med groft salt og…

Hverdagsglimt

Jeg har spist en virkelig lækker dessert til en festlig konfirmation I får lige en omgang glimt fra den seneste tid. I dag sov jeg over mig – og det betød, jeg gik glip af et idrætsmodul ude i regnvejret på en mudret plæne. Det har jeg det helt fint med. Jeg dukkede nu op til andet modul og havde en billedkunsttime, inden jeg fik fri igen. Jeg spiste frokost med en veninde og gik rundt i alle Randers’ butikker. Det var ret hyggeligt. I morgen byder dagen på skole og så skal jeg arbejde til 22, da der er open by night. Så hvis I bor i Randers eller omegn, så kan I da smutte et kig ned i byen. Spist veggie frokost. Fyldt courgette.  Beundret et fint springvand og et træ i blomsterflor. Jeg har været til en hyggelig 18-års.Gået en tur ned til haven i Randers, hvorefter vi skyndte os hjem, da det simpelthen var alt for koldt.Spist en lækker, cremet karrysuppe med kokosmælk.  Lækker gulerodskage hos food fein! 

Mexicansk inspireret gryderet

Hej med jer! Her til aften har jeg en lille opskrift på en mexicansk inspireret ret, så den kan i eventuelt skrive ind i ugens madplan, hvis I har sådan en. I dag har jeg været i skole fra 10:15-15:30. Efterfølgende har jeg fået færdiggjort mit eksamensprojekt til noget så vigtigt som billedkunst og spist karry-kokos suppe med min søster, inden jeg tog bussen hjemad. I morgen har jeg allerede fri 11:15, og så skal jeg ellers ned i byen med en veninde – så det er bestemt ikke til at klage over. Ingredienser 4-6 personer: 250 gram hakket oksekød 1 aubergine 1 revet gulerod 2 fede hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dåse kidneybønner 3 dadler 2-3 dl vand 140 gram majs 2 spsk tomatpure 1 løg 1,5 tsk garam masala krydderi ½ tsk kanel ½ tsk cayennepeber salt Tilbehør: 1 stor avocado, lime, skyr/cremefraiche, peanuts og snittet salat. Fremgangsmåde: Skær auberginen ud i store tern. Riv guleroden og snit dadler, løg og hvidløg fint. Varm en gryde op med lidt olie. Tilsæt løg og derefter det hakkede oksekød. Lad det blive brunet og tilsæt auberginen samt revet gulerod, majs, kidneybønner, dadler og hvidløg. Tilføj flåede tomater, tomatpure og vand. Slut af med alle krydderierne, som du selvfølgelig kan justere, så de passer til din smag. Server med tilbehør,…