Black bean chili

Uhmm, jeg er så glad for, at vi er trådt ind i efteråret. Jeg sidder pt under et lunt tæppe og varmer mig på denne black bean chili. Den er vegetarisk og så tager den kun 35 min at smække sammen. Nemt ikke? Jeg har serveret den med brune ris, creme fraiche, hakkede mandler og friske krydderurter. Avocado ville også have gjort sig ret godt som topping, men nu var det begrænset, hvad køleskabet rummede. Den smager skønt af blandt andet spidskommen, men indeholder også kakao, som giver en dyb og lækker smag. Her kan du også bruge et halvt stykke mørk chokolade med 70/80 %.  Opskrift på black bean chili Ingredienser: 2 fed hvidløg olivenolie 1,5 tsk spidskommen 1/4-1/2 tsk chiliflager (afhængig af styrke) 1/2 tsk kanel 1 tsk rå kakao 1 dåse sorte bønner 1 spsk hakkede, soltørrede tomater fra glas 1 squash 1 rød peber 1 dåse hakkede tomater salt og peber 2 dl vand Forslag til toppings og tilbehør: 2-3 dl ris, creme fraiche, nødder, krydderurter, avocado, brød Fremgangsmåde: Kog ris efter anvisningerne på pakken. Hak hvidløg, squash og rød peber. Varm en pande op med lidt olivenolie og steg grønt + krydderier et par minutter. Tilsæt nu hakkede tomater, vand og soltørrede tomater. Lad simre i 20 min. Skyld de sorte bønner grundigt under koldt…

Æblemarmelade med hyldebær

Haven er fyldt med bær og frugt i denne tid. Derfor har jeg plukket æbler og hyldebær til en lækker, sød marmelade. Perfekt på en ostemad eller ovenpå en portion grød eller skyr. Der er udover æble og hyldebær et hint af kanel og vanilje. Det er altid en vindende kombination – og så giver hyldebær jo den flotteste farve. Og så er det jo ingen sag at bikse sådan en omgang sammen. Der bliver ca. 3 mellemstore glas ud af denne portion, så del ud til venner, naboer eller familie. Hjemmelavet marmelade er en ganske glimrende værtindegave. Opskrift på æblemarmelade med hyldebær og et hint af kanel Ingredienser: 600 g æbler 200 g hyldebær 350 g sukker 1 tsk vaniljesukker 1 dl vand et drys kanel Fremgangsmåde: Skræl æbler og hak i tern. Rim hyldebær og skyl dem grundigt. Kom i en gryde med en lille dl vand. Kog op under middel varme i 20 min. Tilsæt herefter sukker og vaniljesukker samt et drys kanel. Lad simre i yderligere 20 min og smag til sidst til. Skold glas med kogende vand og fyld den færdige marmelade heri. Opbevar på køl.

Amsterdam: Madguide

Hvis du har fulgt med på Instagram, så er du nok informeret om, at jeg har tilbragt en lille uges tid i den flotte by, Amsterdam. De smukke kanaler, frygtløse cykelister, feminine butikker og en helt speciel stemning er ganske kendetegnende for byen. Ja, og så selvfølgelig ost, tulipaner og ‘stroopwafels’. Vi var dog også meget begejstrede for deres mange spisesteder, vegetariske og veganske alternativer, hvor de var ret godt fremme. Hverken min søster eller jeg selv er vegetarer, men vi spiser ofte vegetariske eller veganske retter, bare fordi det er lækkert. Det bærer denne mad-guide derfor også præg af. Hvis du vil se den korte version, så skal du hoppe over på Instagram, hvor jeg har lavet en mini-madguide under mine ‘højdepunkter’ i biografien. Det kan du finde lige her. Amsterdam opleves bedst på gåben, og vi gik ofte efter de forskellige spisesteder, som vi havde fundet frem til hjemmefra. Det gjorde at vi oplevede helt nye områder af byen, som vi kunne udforske. Det kan måske virke lidt fjollet at gå 1-2 km for at komme hen til et spisested, men det har bare medvirket, at vi har fået oplevet så mange fine steder, som vi ellers ikke ville have opdaget. Med det vil jeg bare sige, at det altså klart kan anbefales at gå lidt ekstra for…

Fløjlsbløde bananpandekager med fyld af friske hindbær og soya yoghurt

Hej med jer! Jeg håber, I har det dejligt. Her går søndagen langsomt og det er lige som det skal være. Jeg har brugt dagen på at finde ro, læst i en bog og så har jeg bagt disse fløjlsbløde bananpandekager med fyld af soya yoghurt og friske hindbær fra haven. De er ganske nemme at gå til og er en lækker dessert eller en sød weekend-morgenmad. Man kan selvfølgelig fylde dem med lige det, man har lyst til, men nu hvor hindbær er i sæson, så skulle det udnyttes. Opskrift på fløjlsbløde bananpandekager med fyld af friske hindbær og soya yoghurt Ingredienser (6-7 store pandekager): 1 overmoden banan 3 æg 1 dl tykmælk 1 tsk vaniljesukker 1 spsk rørsukker et nip salt 2 dl sigtet speltmel (kan erstattes af andre meltyper f.eks. hvedemel) Evt. yoghurt og friske hindbær til fyld Fremgangsmåde: Blend banan og æg sammen kom herefter de resterende ingredienser i. Sigt gerne melen i. Varm en pande op på middel varme. Tilføj lidt smør eller kokosolie og bag pandekagerne én efter én. Server dem mens de stadig er lune og fyld med yoghurt, bær eller chokolade eller hvad du lyster.

Gule quinoabøffer med estragon

Jeg blev på min seneste tur til København mindet om krydderiet estragon. Det er ellers ikke noget, jeg har brugt tidligere i retter. Jeg kender heller ikke andre sammenhænge end i bearnaise, indtil jeg fik det i en dressing fra det hypede spisested California Kitchen. Nu har jeg lavet nogle gule quinoadeller med smagen og de er tilmed gule i farven fra gurkemeje. De er perfekte til madpakken, sammen med en salat eller som fyld i burgere eller wraps. Opskrift på gule quinoabøffer med estragon Ingredienser: 250 g kogt quinoa 1 lille squash 1 fed hvidløg 3 æg 1 dl majsmel 1/2 dl hvedemel 2 spsk revet parmesanost 2 tsk estragon 1 lille tsk gurkemeje citronsaft salt og peber Fremgangsmåde: Snit squash fint eller riv det på et rivejern. Hak også hvidløget fint. Bland alle ingredienser i en skål. Husk at quinoaen er vejet i kogt form. Varm en pande op med olivenolie og form quinoa-farsen til bøffer, som steges indtil gyldne på begge sider.

Æggekage med kartoffel og forårsløg

Det er som om, at der ikke skete så meget efter sidste indlæg her på bloggen, hvor jeg nævnte, at jeg havde trukket stikket en tid. Siden har jeg arbejdet en hel del og mest levet af simple salater, brød og havregrød – og så det mad mine forældre har bikset sammen, selvfølgelig. Men ikke de store kreative ideer er blevet udfoldet i køkkenet. Den seneste uge har jeg været på camping og indtaget gode mængder toast og andet godt. MEN, nu er jeg hjemme igen. Jeg har mig en stille søndag, for jeg er lidt drænet for kræfter efter en uges camping, hvor der er sket så mange gode ting. Dog, biksede jeg en æggekage sammen. Æg syntes jeg ellers godt kan være lidt tamt, men her er der skruet op for smag og så har den en god fylde fra kartoffel. Opskriften kan I læse nedenfor. Opskrift på æggekage Ingredienser: 180 g kartoffel 70 g forårsløg 2 fed hvidløg 1 håndfuld frisk basilikum 2 spsk hakkede, soltørrede tomater i olie 2/3 af en kugle mozzarella revet parmesanost 6 æg 2 dl mælk salt og peber Fremgangsmåde: Hak kartofler i små tern, snit forårsløg og hvidløg Varm en pande op med to spsk soltørrede tomater fra glas. Olien bruges til at stege kartofler, hvidløg og forårsløg i. Mens det…

Indisk dahl

Jeg har trukket stikket en tid. Både her på bloggen og på Instagram. Det har jeg, da jeg er blevet student og har haft travlt med at fejre det de sidste par uger. Nøj, hvor har det været helt igennem skønt. Nu vil jeg bryde tavsheden med en opskrift på en nem dahl. Den er en god, vegetarisk simre-ret, som er smager lækkert og kræver meget få ingredienser og tid. Win-win. Opskrift på indisk Dahl med friske krydderurter Ingredienser: 4 gulerødder 1 rød peber 3 hvidløg 1 løg olivenolie 1 spsk garam masala 250 g røde linser 2 spsk soltørret tomat (dem på glas) 2 dåser hakkede tomater 7-8 dl vand salt og peber cremefraiche, peanuts, avocado og krydderurter til topping Fremgangsmåde: Snit grøntsager og løg fint Varm en gryde op med lidt olivenolie Tilføj garam masala krydderi, samt løg og hvidløg Efter et par minutter tilføjes de resterende grøntsager og soltørrede tomater Nu kommes tomat, røde linser og vand i gryden. Lad simre i 20-30 min. Smag til med salt og peber.

Grøn pesto med basilikum og hvidløg

Der er næsten ikke noget bedre end hjemmelavet pesto. Den købte variant når på ingen måde den hjemmelavede til sokkeholderne – og så er det jo faktisk ikke så vanskeligt igen at lave den selv. Så længe man har ingredienserne lige ved hånden, så er det jo faktisk kun en tur i blenderen. Ja, den ser godt nok lidt vissen ud, den basilikum, der er med på billedet. Den jeg brugte heri, skar jeg det hele af, så den var endnu mindre fotogen. Med tiden håber jeg den bliver pæn igen og klar til endnu mere pesto. Jeg har tidligere lavet en rød pesto, som i finder her. Opskrift på grøn pesto med basilikum og hvidløg Ingredienser: 70 g mandler Et bundt frisk basilikum (ca 50 g) 20-30 g revet parmesanost 1 fed hvidløg 1/2 dl olivenolie 1/2 dl vand salt og peber Fremgangsmåde: Rist mandlerne på en varm, tør pande i 5-7 min. Kom basilikum, mandler, olie, vand, hvidløg og parmesanost i en blender og blend. Smag til med salt og peber og evt. mere parmesanost.

Koldhævede surdejsboller

Jeg har bagt utallige portioner surdejsboller her det seneste stykke tid. Fryseren bugner, men det er der jo en løsning på. Mit surdejs-game er efterhånden ved at være der, og jeg har også bagt mange portioner vellykkede boller. Denne her opskrift er simpelthen så enkel – altså så længe du har en velfungerende surdej og en måske også en røremaskinen, men det kan også lade sig at gøre uden. Måske deler jeg ud af mine surdejstips på et tidspunkt, når jeg er endnu mere rutineret, ellers har jeg fået meget ud af andre guides på nettet, videoer på youtube osv (jaja, en smule nørdet vel nok). Bollerne her er koldhævede, og det tager ingen tid at smække dejen sammen om aftenen og komme den i køleskabet natten over. Dejen skal gerne stå en time til to ude på køkkenbordet. Opskrift på koldhævede surdejsboller ingredienser: 6 dl vand 1 dl surdej 1,5 tsk salt 350 g grahamsmel 350 g hvedemel 5 g gær fremgangsmåde: Opløs gær og surdej i vandet. Rør grahamsmel i. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Kom til sidst salt i. Rør/ælt 10 min på røremaskine eller til dejen slipper skålen og er elastisk. Kom i en skål med låg eller film over og sæt i køleskabet til dagen efter. Næste dag tages dejen ud af køleskabet. Lad den…

Sundere snickers-barer

Der tegner sig efterhånden et mønster her på bloggen med en masse raw-desserter og snacks. Jeg har ganske enkelt fået smag for de sundere, søde sager, som er så nemme at blende sammen på en foodprocessor. Denne gang er det en snickers-bar vi er ude i. De meget vane-dannende – så er du advaret. Opskriften finder du nedenfor.   Opskrift på raw snickersbarer Ingredienser: 100 g dadler (de bløde fra papæsken, vægt uden sten) 1 dl havregryn 1 dl peanuts (jeg har brugt saltede, men hvis man syntes det er for salt, kan man også bruge usaltede) 1 tsk kokosolie 1 gavmild spsk peanutbutter Topping: 50 g 70 % chokolade 1 tsk kokosolie peanuts Fremgangsmåde: Udsten dadlerne, og blend dem sammen med kokosolie, havregryn og peanutbutter. Tilføj herefter peanuts og blend igen. Tryk massen sammen i en firkantet beholder beklædt med bagepapir. Smelt chokolade og kokosolie sammen. Det er nemt i en mikroovn, men giv kun varme så chokoladen lige nøjagtigt kan smelte. Det kan let brænde på, hvis du giver det for længe, så hold øje og rør undervejs. Hæld den smeltede chokolade henover firkanten af ‘dej’ og top med peanuts. Kom på køl i minimum 20 min, inden stykket kan skæres ud i de ønskede snickersbarer.

Raw mini-jordbærtærter

Jeg er kæmpe fan af, at jordbærsæsonen så småt er begyndt. Jordbærerne ude i haven er dog ikke helt modne endnu hos os, men så er det jo ganske heldigt, at man kan købe sig til nogle danske jordbær i supermarkederne. Denne bakke jordbær var simpelthen så søde og lækre – og jeg kunne ikke lade vær’ med at lave disse små tærter, da min mor kom hjem med de lækre bær. Det er nogle mini raw-jordbærtærter. Det vil sige, at de ikke skal bages. Bunden er lavet på mandler, havregryn og dadler og skal blot have en tur i en blender eller foodprocessor, før den kan formes til lækre, små tærter. Jeg har toppet tærterne med et lag chokolade samt en ‘vanilje-creme’ rørt på en blanding mellem cremefraiche og skyr smagt til med honning og vanilje. Mums. Hele fremgangsmåden og opskriften kan I læse nedenfor. Opskrift på raw mini-jordbærtærter Ingredienser: 150 g dadler (de bløde fra papæsken, vægt uden sten) 80 g mandler 1/2 dl havregryn 1 tsk kokosolie Topping: 50 g 70 % chokolade 1 tsk kokosolie Friske jordbær Skyr/cremfraiche, honning, vaniljesukker Fremgangsmåde: Udsten dadlerne og blend dem i en blender eller foodprocessor sammen med kokosolie, havregryn og mandler til det er en sammenhængende masse. Tilføj evt. en anelse salt – det fremhæver nemlig smagen. Dæk en muffinsform…