Banan-kokoskage med chokolade

I dag har min skønne søster fødselsdag og derfor skal I selvfølgelig have en opskrift på en kage. Kagen er med banan og kokos og med smeltet chokolade på topping. Alle ting som både jeg selv og min søster elsker. Kagen er en sund kage og let at lave. Jeg håber, I vil forsøge jer med den!

I dag skal vi ud at spise efter skoledagen er overstået. Jeg har nemlig en lang dag. I må have en skøn tirsdag! 
IMG_1865
Opskrift:

  • 1 banan
  • 5 dl havregryn
  • 4 æg
  • 12 dadler
  • 4 dl soyadrik med vanilje (kan erstattes med kokosmælk eller komælk)
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk ahornsirup
  • 2 dl kokos

Topping

  • 60 gram chokolade

Fremgangsmåde:

Udsten dadlerne. Blend banan og dalder med soyadrik og æg. Rør de resterende ingredienser. Fyld dejen i en form og bag ved 180 grader varmluft i 25 min.

Når kagen er bagt fordeles chokoladen på og der drysses bed kokosmel.

Lad kagen køle helt ned inden den spises.IMG_1864IMG_1866

Weekend

IMG_1799 IMG_1801I mine weekender elsker jeg at stå tidligt op. Mest fordi jeg slet ikke kan klare tanken, om at jeg spilder min dag ved at ligge i sengen hele dagen. Jeg skal helst have noget ud af mine dage og så elsker jeg morgner. I hvert fald når jeg er helt udhvilet, ellers er de knap så sjove! 😉

I går var der idrætsdag på gymnasiet, og det betød en rigtig sjov dag med udklædning, kampråb, aktiviteter og efterfølgende fredagscafé. Det var super hyggeligt, men også rart at komme hjem og få tørt tøj på og hygge med min familie.

I dag skal jeg en lang vej i offentlig transport. Heldigvis har jeg en bog, som jeg ikke har haft tid til at læse meget i endnu, så det er en optimal mulighed for at få læst noget. Jeg skal besøge min veninde i Holstebro, og jeg glæder mig super meget!

Jeg håber, I får jer en skøn, skøn lørdag. Om I bruger den på at sove længe, eller står tidligt op, som jeg. 🙂
IMG_1802 IMG_1803

Rødbedespread

For et godt stykke tid siden lavede jeg en gulerodsspread med karry og solsikkekerner. Det var en kæmpe success, så derfor besluttede jeg mig for at lave en lignende udgave med rødbeder. Jeg er ret så meget fan af rødbeder, fordi de har så fin en farve og kan bruges til alverdens ting. Denne spread er med bagte rødbeder, hvidløg og solsikkekerner og er perfekt til salater sandwiches. Som det måske kan anes, er den allerede ved at være brugt! Jeg har især haft glæde af den i madpakken.

I dag har jeg en lang dag forude, men det plejer for det meste at gå meget stærkt, når jeg har program på en hel dag. I går var jeg i Aarhus, og det var simpelthen så hyggeligt. Dagen fløj afsted, men jeg var også i godt selskab af min veninde!

Jeg håber I får jer en skøn onsdag!
IMG_1781 Opskrift:

  • 200 gram rødbeder
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 spsk olie
  • ½ dl vand
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk salt
  • lidt peber

Fremgangsmåde:

Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker(nu mindre stykker, nu mindre tid i ovnen). Bag dem i ovnen sammen med solsikkekerner i omkring 45 min ved 180 grader varmluft. Når de er bagte, tage de ud og blendes med de resterende ingredienser. Opbevar på køl i en lufttæt beholder.IMG_1783

Sundere snickerskage

Jeg elsker snickers! Det er en perfekt blanding af peanuts, karamel og chokolade i mine øjne. Lige netop derfor besluttede jeg mig for, at give mig i kast med en snickerskage. Det var egentligt ikke planlagt, at det skulle være en sundere variant, men jeg synes faktisk, det er den måde mine kager resulterer bedst på. Så jeg gav mig i kast, og projektet var vellykket. En lækker svampet kage med knasende peanuts og blød chokolade. Er du også en kæmpe snickers-elsker? Så kast dig ud i denne kage. Den er super let at lave, når bare man har de nødvendige ingredienser! God fornøjelse!IMG_1680 IMG_1681 IMG_1685 Opskrift:

  • 1 banan
  • 200 gram havregryn
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • 14 dadler
  • 1 spsk ahornsirup
  • 2 spsk smagsneutral olie
  • 3 tsk vanilijesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • knisp salt

Topping:

  • 50 gram karamel (dulce de leche)
  • 2 dl peanuts (saltede fungerer helt perfekt)
  • 100 gram mørk chokolade (jeg brugte 70%)

Fremgangsmåde:

  1. Udsten dadlerne
  2. Fyld havregryn, æg, mælk, banan og dadler i en skål og blend med en stavblender til blandingen er helt fin.
  3. Tilsæt de resterende ingredienser til dejen.
  4. Fyld den færdige dej i en form og bag ved 180 grader varmluft i 10-15 min
  5. Tag herefter kagen ud. Den skal ikke være færdigbagt endnu.
  6. Smelt karamellen i en gryde og rør den peanuts i.
  7. Fordel karamel-peanut massen over kagen og bage herefter kagen i yderligere 10 min. Eller til den er færdigbagt.
  8. Tag den varme kage ud. Hak chokoladen og fordel den over kagen. Chokoladen skulle gerne smelte og fordele sig i et fint lag hen over kagen.
  9. Når kagen er helt afkølet, kan den nydes!
    IMG_1691 IMG_1676

Hverdagsglimt #12

Endnu engang er det fredag – og det trænger jeg virkelig til! Dog skal jeg arbejde i dag og i morgen, men jeg glæder mig nu alligevel til at slappe bare en smule af. Jeg er blevet enormt forkølet, og det er simpelthen noget af det værste jeg ved! Så det må meget gerne gå over hen hurtigt! Udover at jeg er blevet forkølet i denne uge, så er der selvfølgelig også sket andre ting. Lidt af det kan I se på billederne nedenfor! 🙂 12030929_890546787705227_1242511505_nFamiliefødselsdag sidste lørdag! Der ligger simpelthen så mange fødselsdage i september – så jeg nyder godt af mange gode fødselsdagsmenuer!12033538_890546814371891_1965063778_nSidste fredag tog jeg et smut til Gjern, for at besøge min veninde. Hjemturen krævede lidt læsning, som bestod af det gratis magasin, man kan få i Matas!12007325_890546791038560_1305902894_nHer i ugen har jeg blandt andet drukket kaffe hjemme ved min gamle roomie. 12021792_890546777705228_474740204_nJeg har også drukket kaffe og spist chokolade med min søster. Tiger har det bedste og billigste!12030878_890546784371894_125674615_nJeg har cyklet et smut til Mariager, hvor jeg passede en fin skov.12016689_890546797705226_446142674_nSpist lækker morgenmad og del opskriften med jer.12041816_890546821038557_1794865525_nSpist frokost fra mit yndlings spisested i Randers.

Jeg håber, I har haft jer en skøn uge! Rigtig god weekend! 🙂

Older posts