kakao-bananpandekager med appelsin

10 dejlige ting ved efterår

Det er for alvor blevet efterår i lille Danmark. Vi er noget godt ind i oktober, og det er ved at være på tide at skifte til varmere overtøj og finde striktrøjerne frem, hvis ikke det allerede er gjort. Jeg synes, efteråret er en skøn tid. Det er så pænt, og så synes jeg det er langt sjovere at klæde sig på, når man kan have mange flere lag på. Jeg har samlet ti skønne ting omkring efterårstiden. Jeg vil i hvert fald nyde hyggen, selvom det er lidt svære at vågne om morgnen, når det er mørkt uden for. 😉
Skærmbillede (2)

  1. Du kan pakke dig godt ind i store, bløde striktrøjer! Noget som kun efterårsvejret og kulden indbyder til.
  2. Det er en god grund til at spise en masse forskellige supper! Mine favoritter er blandt andet gulerodssuppe og hokkaidosuppe. Jeg har planer om at dele mine opskrifter i løbet af den nærmeste fremtid!
  3. Støvler! Ja, du kan iføre dig noget så pænt som støvler. De findes i mange varianter, så der er gode muligheder (og undskyldninger) for at investere i et ekstra par.
  4. Varm dig i kulden med varme drikke. Der er så mange forskellige varianter, som passer til et hvert humør og dag. Te, kaffe, kakao, som findes i et utal af varianter.
  5. Gem dig under tæpper i sofaen med en god film. Det er det bedste ved dårligt vejr. Du kan se den ene serie eller film efter den anden, uden at få dårlig samvittighed over ikke at være ude.
  6. Stearinlys! Der skal tændes godt op for hyggen i de mærke tider, og her er stearinlysene fantastiske til at lave en god stemning og lyse op.
  7. Læs gode bøger. Jeg er ikke god til at få læst bøger – også selvom jeg gør et forsøg. I løbet af de seneste måneder har jeg startet på 3 forskellige bøger, og ikke færdiggjort nogle. To af dem er røget retur til biblioteket. Jeg har sat mig for, at jeg skal læse den seneste, jeg er startet på. Årstiden indbyder jo i den grad til det. Nu er det bare med at tage sig tid til at slappe af i selskab med en god bog!
  8. Udhule græskar. Der er ikke noget hyggeligere end at gå i gang med små ting, som at udhule græskar. Slå din kreative side løs og dyst om hvem der laver de pæneste græskar. Det kan give gode grin.
  9. Gå en tur! Det er så pænt udenfor, omend det er koldt. Pak dig godt ind og tag hunden, et familiemedlem eller veninden med ud og gå i de flotte efterårsfarver.
  10. I løbet af den seneste tid har jeg tilbragt en del tid på at shoppe, gå på café og hygge. Efterår betyder ofte også, at det er nødvendigt at gå ud og shoppe en masse nyt tøj til den kolde årstid. Når man er på shopping, så skal man næsten også på café. Så sæt en eftermiddag af til at kigge i butikker og tag på café og få varmen med en kop kaffe eller kakao.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

kakao-bananpandekager med appelsin